Børnenes sommerferie er lang, og det kan være svært at finde på aktiviteter til børnene, som ikke er for tungt for pengepungen. Men sommerferien er også en god mulighed for at tilbringe kvalitetstid med dit barn. Det behøver bestemt ikke at koste en bondegård!
Her er nogle idéer til, hvad du kan lave med dit barn i sommerferien, som er inden for landets grænser, og som oven i hatten også indeholder sjov og læring!
Stranddag
Danmark har mange smukke strande langs kysten. Tag til stranden med dit barn, byg sandslotte, saml krabber, svøm i havet eller pak madpakker og nyd en dejlig picnic ved vandet.
Du kan også lære dit barn matematik, med dragebygning. Der er mange sjove aktiviteter, vi kan lave som indeholder læring på stranden.
Tur i forlystelsesparker
Der findes en masse forlystelsesparker i Danmark, som er en skøn sommerferieaktivitet, hvor der er underholdning for hele familien. Afhængigt af, hvor du bor i landet kan du eksempelvis tage i:
Tivoli i København
Bakken i Nordsjælland
LEGOLAND i Billund
Djurs Sommerland i Nimtofte på Djursland
Fårup Sommerland i Fårup i Nordjylland
BonBon-Land i Næstved
Naturvandringer
Udforsk Danmarks naturskønhed ved at tage på vandreture i nationalparker som:
Mols Bjerge
Thy National Park
Wadden Sea National Park
Det er en fantastisk måde at komme tættere på naturen på, og lære om dyreliv og økosystemer.
Hvis du er til det mere simple, kan du også tage på udflugt i din nærmeste skov, lave en picnic i parken, eller bruge nogle timer sammen på en legeplads i nærheden.
Aktiviteter i naturen giver masser af muligheder for udforskning og leg. I kan eksempelvis lære matematik i naturen.
Der findes mange måder at træne dit barns matematiske evner i naturen, I kan eksempelvis samle hyldeblomster, til hyldeblomstsaft, eller øve trekanter og vinkler med papirfly.
I kan også lære at beregne afstand med en skattejagt i det fri. Det er kun fantasien, der sætter grænsen!
Besøg zoologiske haver og akvarier
Danmark har flere zoologiske haver, dyreparker og akvarier, som du og dit barn kan besøge og lære om dyr fra hele verden. Her har du en liste med zoologiske haver, akvarier og dyreparker i Danmark:
Aalborg Zoo
Den Blå Planet i København
Bangsbo Dyrepark
Blåvand Mini-Zoo
Enghave Dyre- og Naturpark
Farm Fun
Fun-Park Hirtshals
Givskud Zoo & Løvepark
Hobro Mini Zoo
Jesperhus Junglezoo
Jyllands Park Zoo
Knuthenborg Park & Safari
København Zoo
Munkholm Zoo
Odense Zoo
Odsherreds zoo dyrepark
Ree Park - Ebeltoft Safari
Safari Zoo Park
Skandinavisk Dyrepark
Skærup Zoo
Vildtfarm Nord - Dyre- og Naturpark
Kulturelle oplevelser
Lær dit barn om kultur og historie ved at besøge et af Danmarks mange smukke slotte, museer og historiske steder. Vi har lavet en liste med smukke og historiske slotte i Danmark:
Egeskov Slot i Kværndrup
Kronborg Slot i Helsingør
Frederiksborg Slot i Hillerød
Amalienborg Slot i København
Christiansborg Slot i København
Rosenborg Slot i København
Dragsholm Slot i Hørve
Marselisborg Slot i Aarhus
Fredensborg Slot i Fredensborg
Gråsten Slot i Gråsten
Gavnø Slot i Næstved
Danehofslottet - Nyborg Slot i Nyborg
Koldinghus i Kolding
Gissefeld Kloster i Haslev
Fysiske aktiviteter
Danmark er et cykelland med mange cykelstier og smukke landskaber. Hop på cyklerne og tag på eventyr med dit barn, udforsk lokale områder og nyd den friske luft.
Du kan også lave andre sportsaktiviteter med dit barn. Spil badminton eller tennis, eller meld dit barn til en sommerlejr, der tilbyder sportsaktiviteter.
Motion er godt for børn og deres udvikling. I kan eksempelvis lege matematiklege, nu når tiden er til det!
Sejlture
Tag på en sejltur på en af Danmarks smukke søer eller fjorde. Du kan leje en kano eller en GoBoat, og tage en tur på vandet med dit barn. Det er en oplagt mulighed for at tilbringe kvalitetstid med dine børn og lære dem om vandet.
Madlavning og bagning
Involver dit barn i køkkenet og lav lækre danske retter som pølsebrød, frikadeller eller pandekager. Du kan også bage kager som kanelsnegle eller hindbærsnitter. At lære dit barn om madlavning, kan være med til at øge barnets selvtillid.
Forestillinger og begivenheder
Danmark har mange sommerfestivaler, markeder og begivenheder. Undersøg, om der er nogen i nærheden af, hvor du bor, som I kan deltage i. Du kan eksempelvis tage dit barn med til koncerter, teaterforestillinger eller musikundervisning.
Kreativt håndværk
Brug tid på at lave kreative projekter sammen. Mal, lav perler, ler eller prøv andre håndværksaktiviteter. I kan også tage på kunstmuseer eller workshops i nærheden. Der er rigtig meget læring i kreativ leg.
Fisketure
Hvis I er interesseret i fiskeri, kan I tage på fisketure ved søer eller kyster i Danmark. Fiskeri kan være en givende og lærerig aktivitet for børn, det kan lære dem værdifulde færdigheder og værdier, samtidig med at de nyder naturen og udendørslivet.
Fiskeri kan give børn mulighed for at komme tættere på naturen og lære om vandsystemer, økosystemer og de forskellige arter af fisk og andre dyr, der lever i og omkring vandet.
Læsning
Sommerferien er en god mulighed for at fremme læselysten hos dit barn. Besøg det lokale bibliotek sammen, og hjælp dit barn med at vælge bøger, der interesserer dem.
Lær dit barn at læse, eller at blive bedre til det. Sommerferien er en oplagt mulighed til at fordybe sig i læsning. For ordblinde børn, kan sommerferien være en god mulighed for at arbejde med læselysten.
Legeaftaler
Planlæg legeaftaler med dit barns venner, så de kan socialisere sig og nyde sommerferien sammen. Sommerferien er en unik mulighed for at styrke dit barns venskaber, som er vigtige for dit barns trivsel.
Camping
Du kan tage dit barn med på en af de mange campingpladser i Danmark. At tage på camping kan være en oplagt mulighed for at få børn væk fra teknologi og distraktioner, hvilket giver dem mulighed for at værdsætte enkelheden ved naturen og den tid, de tilbringer sammen med familie og venner.
Science center
Du kan også tage dit barn med til Experimentarium, hvor dit barn gennem leg kan blive klogere på videnskabelige emner. Eller I kan tage i Planetarium, hvor I kan lære om astrologi.
Huskeregler for en harmonisk sommerferie
Inddrag børnene i planerne:
Det er vigtigt for børn at de føler, at der er struktur i deres hverdag, hvilket også gælder for ferierne. Sørg derfor for at fortælle dit barn, hvad der skal ske i løbet af dagen og evt. i løbet af ugen. Sørg også for ikke at have et alt for stramt program, og skab rum til at slappe af - børn får også noget ud af at kede sig.Nærvær
Sørg for at være til stede for dit barn i ferien. Ferien er en oplagt mulighed for at styrke relationen mellem dig og dit barn. Lad dig ikke stresse af at skulle være til stede for dit barn hele tiden. I kan sagtens være sammen hver for sig, og lave hver jeres aktivitet. Det vigtige er bare, at du er til rådighed for dit barn.Vær forberedt på konflikter
Vær forberedt på, at der kan opstå konflikter mellem dine børn. Her er det vigtigt at fokusere på at løse konflikterne på en god måde. Der kan også opstå konflikter mellem dig og dit barn. Når man som familie pludselig skal være sammen døgnet rundt i flere uger, kan der opstår uoverensstemmelser. En god måde at løse dem på, er ved at benytte sig af konflikttrappen.Prøv at formindske brugen af iPad, TV, computer og smartphones
Ved at formindske brugen af elektronikken i ferien, kan du øge nærværet og samværet med dit barn. I får mere ud af tiden sammen, hvis I ikke hele tiden bliver forstyrret af notifikationer på de diverse sociale medier eller lignende. Sæt nogle retningslinjer for brugen af elektronik, og nyd tiden sammen i stedet.
Uanset, hvilke aktiviteter du vælger, er det vigtigste at nyde tid sammen med dit barn, skabe minder og styrke båndet mellem jer.