Kropssprog - Lær hvad du viser dit barn gennem kropssproget

Af Rebecca Rasmussen 19-09-2023
Kropssprog - Lær hvad du viser dit barn gennem kropssproget

Kropssprog spiller en væsentlig rolle i kommunikationen med dit barn. Det kan bruges til at udtrykke følelser og intentioner. Kropssproget kan også styrke forholdet mellem dig og dit barn. Kropssprog er den non-verbale kommunikation, der foregår mellem mennesker.

Dit kropssprog bliver afkodet af dit barn, som vurdere alt det du udtrykker med kroppen. Studier har vist, at kropssproget indbefatter 55% af den samlede kommunikation mellem mennesker. Den nonverbale del af det vi siger står for 38%, og de ord vi siger står kun for 7%. Dette viser altså tydeligt, hvor vigtigt det er at gøre sig klog på kropssproget, 

Læs med her for at lære at forstå kropssproget og dets betydning:



Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på kropssproget?

At være opmærksom på dit kropssprog i situationer, hvor du kommunikerer med dine børn er vigtigt af flere grunde:

  • Kommunikation:
    Børn er særligt følsomme over for nonverbal kommunikation, herunder kropssproget. De har sværere ved at udtrykke sig tydeligt, og de kan ikke, i lige så høj grad, bruge et avanceret sprog, som vi voksne kan. De er i højere grad afhængige af at aflæse kropssprog for at forstå, hvad voksne prøver at kommunikere.

  • Tryghed:
    Positivt kropssprog kan øge følelsen af tryghed og tillid hos børn. Det kan hjælpe dem med at føle sig elsket, værdsat og accepteret. Negativt eller truende kropssprog kan derimod skabe utryghed og angst hos børn. At undgå sådanne signaler, og i stedet udtrykke venlighed og støtte, bidrager til et sundt og sikkert miljø for barnet.

  • Relationer mellem børn og forældre:
    Kropssprog spiller en afgørende rolle i opbygningen af sunde relationer. At benytte sig af et positivt kropssprog over for børn, kan styrke båndet mellem dig og dit barn og skabe en tættere relation.

  • Følelser:
    Når du er opmærksom på dit eget kropssprog, og på at læse dit barns kropssprog, kan det bidrage til udviklingen af følelsesmæssig intelligens. Dette kan gøre dig bedre i stand til at forstå og hjælpe børn med at håndtere deres følelser. På samme måde kan det give dit barn en værktøjskasse til at forstå dine følelser.

  • Konstruktive konflikter:
    Kropssprog kan bruges til at undgå misforståelser og konflikter. Hvis du udtrykker åbenhed og villighed til at lytte gennem dit kropssprog, samt forstår dit barns kropssprog, kan det hjælpe med at løse problemer på en mere konstruktiv måde.

  • Selvværd:
    Positivt kropssprog kan have en positiv indvirkning på et barns selvværd. Når børn ser, at voksne viser interesse og respekt gennem deres kropssprog, kan det hjælpe dem med at føle sig mere værdifulde og selvsikre.

  • Forståelse af sociale normer:
    Børn lærer også om sociale normer og adfærd gennem observation. Dit kropssprog fungerer som et eksempel, som de kan efterligne, og det kan hjælpe dem med at forstå, hvordan man opfører sig i forskellige situationer.

Opmærksomhed på kropssprog i forhold til børn er altså afgørende for at opbygge stærke relationer, støtte deres følelsesmæssige udvikling og skabe et miljø, hvor de føler sig elsket og respekteret. Det kan også hjælpe med at skabe en sund kommunikation og forståelse mellem voksne og børn.



Hvordan aflæses kropssproget?

  • Øjnene:
    Øjenkontakt er en vigtig måde at vise dit barn, at du er opmærksom på dem og interesseret i, hvad de siger eller gør. Det kan også hjælpe med at etablere tillid. Hvis du har store pupiller, er det et tegn på engagement. Hvis du sænker blikket, udtrykker du frygt, skyld, eller underkastelse. Hvis du kniber øjnene sammen, udstråler du, at du er interesseret i at forstå noget. Man kigger opad når man forestiller sig ting inde i hovedet. Nogle eksperter mener eksempelvis, at man kigger op til venstre, når man tænker på minder man har oplevet. Og at man kigger op til højre, når man tænker på ting man drømmer om i fremtiden. Det menes også, at man kigger til siden, når man tænker på lyde og prøver at forestille sig dem inde i hovedet.

  • Smilet:
    Et smil er en universel måde at udtrykke glæde og venlighed på. Når du smiler til dit barn, føler de sig normalt trygge og elskede.

  • Hovedet:
    Du kan udtrykke mange forskellige ting med hovedet. Et sænket hovede er et tegn på usikkerhed. Hovedet på skrå, er et tegn på at man interesserer sig for noget. Hvis du lægger hovedet på skrå, når du taler med dit barn, udstråler du noget moderligt og omsorgsfuldt.

  • Hænderne:
    Man siger også en masse indirekte gennem hænderne. Hvis man har åbne håndflader, indikerer man, at man er åben og det er et tegn på tryghed. Når man åbner hænderne, så viser man, at man ikke har våben eller bærer på noget farligt, og det er derfor et klassisk tegn på venlighed.

  • Berøring på kroppen:
    Hvis du berører halsen med din hånd, så udstråler du bekymring.
    Berøring i ansigtet kan udtrykke tvivl, og når man rører sig på hagen indikerer man, at man er i forsvarsposition. Eksempelvis når man rører sig ved munden når man taler, er det et tegn på, at man er usikker eller nervøs.

  • Kroppens placering:
    Hvis du vender din krop mod dit barn, viser du, at du er åben for at lytte og interagere. At sidde ned med dem på deres øjenhøjde kan også være meget gavnligt. Der ligger også en masse non-verbal kommunikation i overkroppen. Hvis du trækker skuldrene tilbage, udstråler du eksempelvis mod og kraft.

    Hvis du åbner armene, udstråler du villighed og imødekommenhed. Krydsede arme udstråler utryghed eller ubehag, og de krydsede arme danner en form for skjold, som indikerer at man passer på sig selv. Delvis krydsede arme (hvor den ene arm tager fat om den anden) indikerer, at man trøster sig selv.

    Man udstråler også en del nonverbal kommunikation gennem underkroppen. Hvis man eksempelvis står med spredte ben, udstråler man magt. Det samme gælder, hvis man har hænderne på hofterne, eller en tilbagelænet krop. Krydsede ben viser, i hvilken retning ens interesse ligger, det er foden på det øverste ben, der indikerer, hvilken retning man retter sin åbenhed og interesse i mod.

    Hvis man står op med krydsede ben, er det et tegn på usikkerhed og utryghed. Man kan også tyde en masse på fødderne. De retter sig nemlig i den retning, hvor en interesse er, peger dit barn fødderne væk fra dig eller omvendt, er det et tegn på, at man ikke er åben og interesseret i at snakke med modparten.

  • Gestikulation:
    Brug af hænder og armbevægelser kan hjælpe med at forklare ting eller give udtryk for følelser som forståelse, forundring eller undskyldning.

  • Mimik:
    Dit ansigtsudtryk kan sige meget om, hvordan du føler. Vær opmærksom på at vise passende ansigtsudtryk for at matche situationen.

  • Grænser:
    Dit kropssprog kan også hjælpe med at fastsætte grænser. For eksempel kan en alvorlig mine og en fast stemme signalere, at noget er uacceptabelt.



Hvordan udstråler jeg et positivt kropssprog? 

  • Tålmodighed:
    Din kropssprog kan også afspejle din tålmodighed. At lytte roligt og uden at afbryde sender signalet om, at du værdsætter, hvad dit barn har at sige.

  • Anerkendelse:
    Når dit barn gør noget godt eller opnår noget, er det vigtigt at anerkende det med positivt kropssprog, som f.eks. at give en tommelfinger op eller klappe i hænderne.

  • Lytning:
    At nikke eller sige "mmm" som reaktion på, hvad dit barn siger viser, at du er engageret i samtalen og aktivt lytter.

Husk, at kropssprog er en kraftig form for kommunikation, og det er vigtigt at være bevidst om, hvad dit eget kropssprog sender som budskab til dit barn. At have en positiv og støttende kropsholdning kan hjælpe med at opbygge en sund og kærlig relation mellem dig og dit barn.

Mød forfatteren:

Billede af

Hej jeg hedder Rebecca og jeg skriver artikler her på GoTutors hjemmeside. Til dagligt læser jeg en kandidat i sprogpyskologi, og jeg har en bachelor i kommunikation og psykologi. Jeg interesserer mig for strategisk formidling og psykologiske emner, og jeg håber at i kan få ny viden og gode råd fra mine indlæg!

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Skilsmisse - En guide til, hvordan du imødekommer dit barns behov i skilsmissen
Skilsmisse - En guide til, hvordan du imødekommer dit barns behov i skilsmissen

Du står midt i en skilsmisse, og der er ingen tvivl om, at det ikke er let. Der er typisk tungtvejen...

Rebecca Rasmussen 06-09-2023
Separationsangst - hjælp dit barn med at få bugt med frygten
Separationsangst - hjælp dit barn med at få bugt med frygten

Læs her om separationsangst samt hvad du skal være opmærksom på, hvis du mistænker, at dit barn lide...

Laura Norén 22-08-2023
Sommerferie og skolefri: Slip din studiestress, og hold ferie!
Sommerferie og skolefri: Slip din studiestress, og hold ferie!

Sommeren har officielt ramt Danmark! Studenterne har kørt deres sejrsrunde, temperaturen har rundet...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2017
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90