Sådan sætter du tegn på dansk

Tegnsætning på dansk handler om, hvordan du sætter tegn som f.eks. komma og punktum i din tekst. Tegnene er med til at strukturere teksten, så læseren nemmere kan forstå den. Desuden kan tegnene vise, hvilken funktion din tekst har, f.eks. om det er et spørgsmål eller et udråb. Da forkert satte tegn kan føre til misforståelser og gøre det svært at læse din tekst, er det vigtigt at kende de vigtigste regler for korrekt tegnsætning. Dem kigger vi nærmere på i dette blogindlæg.

Vi vil gennemgå følgende tegn i dansk:

·        Punktum

·        Komma

·        Kolon

·        Semikolon

·        Udråbstegn

·        Spørgsmålstegn

·        Anførselstegn

·        Bindestreg

·        Tankestreg

·        Apostrof

·        Accenttegn

Punktum

Vi bruger primært punktum til at adskille hovedsætninger, i klokkeslæt og datoer, ved udeladelse og tøven samt i ordenstal:

Til at adskille selvstændige hovedsætninger

Her er to hovedsætninger adskilt af et punktum:

·        Peter kom sent hjem. Han gik straks ud i køkkenet.

Punktummet kan dog også bruges til at adskille uselvstændige ledsætninger og andre led, f.eks.:

·        Peter kom sent hjem fra arbejde. Fordi han havde arbejdet over. Han var træt. Og sur.

Det giver teksten en særlig stil, men kan også få den til at lyde telegramagtig eller stakåndet, så punktummer i disse tilfælde skal bruges med omtanke.

Er der en parentes i en sætning, sættes punktummet altid efter parentesen, f.eks.:

·        Der var lækker mad på menuen (og gratis drikkevarer).

·        Han blev født i 1950 (i København).

·        De tog til USA i år (sidste år var de i Island).

I klokkeslæt og datoer

·        Vi ses kl. 9.45.

·        Ballerup d. 5.3.2023

Læg mærke til, at der i datoangivelser, f.eks. ”5.3.2023”, ikke er mellemrum efter punktummerne.

Ved udeladelse eller tøven

·        På sigtedes adresse … fandt man to pistoler og en lommekniv.

·        Hvad f… bilder du dig ind?

Når vi bevidst udelader ét eller flere ord, kan vi bruge punktummer i form af udeladelsesprikker til at markere det i teksten. Der er normalt mellemrum før og efter punktummerne, medmindre en del af et ord er udeladt, som det er tilfældet med f… i sidste eksempel ovenfor.

Punktummerne kan også bruges til at signalere tøven eller noget uafsluttet, f.eks.:

·        Jeg kan da godt hjælpe dig, hvis det skulle være …

·        Nu til noget helt andet …

I ordenstal

Når vi skriver ordenstal med et ciffer, skal vi huske at sætte punktum efter cifferet, f.eks.:

Han er den 7. elektriker, jeg har spurgt i dag.

Læs mere om punktum på denne side.

Komma

I dette blogindlæg koncentrerer vi os om at give en overordnet beskrivelse af det danske komma. Hvis du vil lære mere om kommaet, kan du se vores uddybende guide til de danske kommaregler.

Vi bruger primært komma til at adskille hovedsætninger, foran og efter ledsætninger, i opremsninger, mellem sideordnede adjektiver og ved tiltaleord:

Komma mellem hovedsætninger

Komma bruges til at adskille hovedsætninger, f.eks.:

·        Han gik en tur i parken, og hun besøgte sin veninde.

Komma foran og efter ledsætninger

Vi sætter komma foran og efter ledsætninger, f.eks.:

·        Han tog sig et bad, da han kom hjem fra træning, og så gik han i seng.

Med lad os med det samme slå fast, at det er valgfrit at sætte komma foran en ledsætning og derfor ikke en fejl, hvis du undlader at gøre det. Det ændrer dog ikke på det faktum, at langt de fleste sætter komma foran ledsætninger, f.eks. i TV, aviser og bøger. Kommaet efter en ledsætning skal vi dog altid sætte.

Komma ved opremsninger

Når vi opremser forskellige ting, adskiller vi dem ved hjælp af komma, f.eks.:

·        Hun havde købt tomater, agurker, spidskål og andet grønt.

Eksemplet viser også, at vi normalt adskiller det sidste led i en opremsning ved hjælp af en konjunktion, her og.

Vi kan også opremse forskellige ting ved hjælp af sideordnede adjektiver, og disse adjektiver adskilles også af et komma, f.eks.:

·        Det var en lang, solrig dag.

Ved sideordnede adjektiver er det vigtigt for kommasætningen, at sætningen kan ”foldes ud” ved hjælp af og, så sætningen ovenfor bliver til Det var en lang og solrig dag.

Kan sætningen ikke det, skal der ikke sættes komma, da adjektiverne så ikke er sideordnede, f.eks.:

·        Eleverne skal benytte de relevante matematiske formler.

Her er det første adjektiv, relevant, underordnet matematiske, der er en del af ”matematiske formler”. Folder vi sætningen ud til Eleverne skal benytte de relevante og matematiske formler, giver sætningen ikke rigtig mening – eller betydningen er i hvert fald en anden.

Komma ved tiltaleord

For at undgå misforståelser er det vigtigt at sætte komma ved tiltaleord. Tiltaleord står uden for sætningen og skal derfor adskilles ved hjælp af et komma. Der er for eksempel stor forskel på følgende sætninger:

·        Tak Louise (sagt til en anden end Louise med besked om, at vedkommende skal takke Louise).

Tak, Louise (tak, der er sagt til Louise).

Kolon

Et kolon bruges til at vise frem til det, der følger efter kolonet. Det har derfor ofte betydningen følgende eller nemlig. Man kan også sige, at kolonet viser, at der følger noget efter i teksten, f.eks. en opremsning eller en forklaring:

·        Middagen består af: rejecocktail til forret, roastbeef med kartofler og grønt til hovedret og kaffe med kage til dessert.

·        Du skal bruge: hammer, søm og skruetrækker.

·        Havørn: en stor rovfugl med kraftigt næb og lange vinger.

Hvis der følger en hovedsætning efter kolonet, skal denne hovedsætning altid have stort begyndelsesbogstav, f.eks.:

·        Der er to muligheder: Du kan købe eller lease bilen.

·        Følg denne vejledning: Åbn hjemmesiden, og download filerne.

Følger der alt andet end en hovedsætning efter kolonet, skal det ikke have stort begyndelsesbogstav, f.eks.:

·        Pakken indeholder: deodorant og ansigtsvask.

En enkelt undtagelse til denne regel er, at replikker altid skal begynde med stort bogstav efter kolon, uanset om replikken er en hovedsætning eller ej, f.eks.:

·        Han sagde: ”Det kan du ikke være bekendt!”

·        Hun råbte: ”Føj!”

Læs mere om kolon på denne side.

Semikolon

Vi kan betegne semikolon som et lille punktum. Det kan sættes mellem hovedsætninger, der indholdsmæssigt hører tæt sammen, evt. forbundet ved hjælp af en konjunktion, f.eks.:

·        Vær på vagt; det kan gå galt.

·        Gør det nu; og det hele bliver meget nemmere.

Som eksemplerne ovenfor viser, skrives der altid med lille forbogstav efter semikolon.

Ved hjælp af semikolon kan man også inddele indhold i grupper, f.eks.:

·        Forretningen solgte vaskemaskiner, tørretumblere; gryder, pander med tilbehør; mopper og rengøringsartikler.

Læs mere om semikolon på denne side.

Udråbstegn

Udråbstegn bruges til at udtrykke bl.a. advarsler, ønsker og ordrer, f.eks.:

·        Pas på!

·        Gid det var fredag!

·        Tag lige bogen på spisebordet!

Det kan også bruges i tiltale, f.eks.:

·        Kære mor og far!

·        Hej Søren!

Efter retoriske spørgsmål kan vi sætte udråbstegn eller spørgsmålstegn, f.eks.:

·        Findes der noget bedre end at sove længe i weekenden!

·        Findes der noget bedre end at sove længe i weekenden?

Det er bedst kun at bruge udråbstegn i de tilfælde, hvor man virkelig ønsker at signalere et følelsesudbrud, da for mange af dem nemt kan signalere, at man råber hele tiden.

Læs mere om udråbstegn på denne side.

Spørgsmålstegn

Spørgsmålstegn skal vise, at dit udsagn er et spørgsmål, f.eks.:

·        Vil du se fodbold i aften?

·        Skal vi tage i biografen og se den nye film?

Nogle gange har et spørgsmål ikke den normale omvendte ordstilling, verbum før subjekt, som karakteriserer spørgsmål. Det sker nok hyppigst i talesprog. Her stiger intonationen i slutningen, så modtageren kan opfatte udsagnet som et spørgsmål. Men vi har ikke samme signal på skrift, og derfor bliver spørgsmålstegnet ekstra vigtigt i en tekst, f.eks.:

·        Du har fået nyt arbejde?

Når der er tale om retoriske spørgsmål, hvor der ikke forventes et svar, kan du selv vælge, om du vil sætte spørgsmålstegn eller udråbstegn, f.eks.:

·        Hvem har ikke lyst til at vinde i lotto?

Hvem har ikke lyst til at vinde i lotto!

Læs mere om spørgsmålstegn på denne side.

Anførselstegn

Anførselstegn kan være både enkelte og dobbelte tegn, f.eks. ’ ’ og ” ”. De kaldes også for citationstegn eller gåseøjne, bruges to ad gangen og anvendes primært ved citater og replikker. Som citat viser anførselstegnene, at afsenderen gengiver en andens ytring ordret, f.eks.:

·        Landstræneren kaldte indsatsen for ”ringe”.

Replikker kan angives ved hjælp af anførselstegn, f.eks.:

·        Han tog mod til sig og udbrød: ”Nej, det vil jeg ikke!”

·        ”Det føles uvirkeligt,” sagde hun.

Titler på f.eks. bøger og film kan sættes i anførselstegn, f.eks.:

·        ”Fugle i felten” omfatter ca. 850 arter.

·        I går så jeg ”Ringenes Herre” i TV.

Anførselstegn kan også vise, at man udtrykker sig ironisk, eller at man bruger et ord i en anden betydning, end det normalt har, f.eks.:

·        Han har skrevet et ”mammutværk” på 12 sider.

·        Jeg kan godt lide at tale med mennesker i fitnesscentret. Det er min ”motion”.

Hvad angår andre tegn såsom punktum og komma i forbindelse med anførselstegn, er hovedreglen, at de kan stå enten foran eller efter anførselstegnet, f.eks.:

·        ”Det føles uvirkeligt,” sagde hun.

·        ”Det føles uvirkeligt”, sagde hun.

·        Han sluttede med at sige: ”Der er meget på spil.”

·        Han sluttede med at sige: ”Der er meget på spil”.

Det er dog almindeligst, at disse tegn placeres foran anførselstegnet.

Men ved citater, der står inde i en sætning, kan vi dog kun sætte punktum eller komma efter anførselstegnet, f.eks.:

·        Anføreren betegnede holdindsatsen som ”fantastisk”.

·        Hun sagde ”undskyld”, men mente det ikke.

Endelig vil vi nævne, at anførselstegn, der står inde i en sætning med anførselstegn, skal være enkelte anførselstegn, dvs. af typen ’ ’, f.eks.:

”Vi spiste på restaurant ’Kofoed’ i Rønne,” sagde han.

Læs mere om anførselstegn på denne side.

Bindestreg

Bindestreg er kortere end tankestreg (se nedenfor) og vises som -. Den bruges bl.a. i:

Sammensætninger med en forkortelse

·        Der er fejl i tv-programmet.

·        Du skal have et cpr-nummer.

·        Han arbejder i IT-afdelingen.

”Tv”, ”cpr” og ”IT” er alle forkortelser, der her er sat sammen med et andet ord ved hjælp af en bindestreg.

Sammensætninger med tal, symboler og enkeltbogstaver

·        10-årsjubilæum

·        $-seddel

·        A-hold

Sammensætninger med sidestillede led

·        Slå ordet op i en dansk-tysk ordbog.

·        Skal vi lave en tomat-agurk-salat?

Bindestregen i ”tomat-agurk-salat” ovenfor viser, at ”tomat” og ”agurk” er ligevægtige ord. Der findes jo ikke en ”tomatagurk”, og bindestregen gør det tydeligt, at der er tale om to selvstændige ord.

Sammensætninger med et fælles ord eller en fælles orddel

·        Substantiver kan deles i fælles- og egennavne.

·        Varemodtager og -afsender deler fragtomkostningerne.

·        Der er form- og indholdsmæssig forskel på ordene.

Som eksemplerne viser, er det mere sprogøkonomisk at bruge bindestreg til at angive et fælles led. Desuden kan vi se, at det både er sidste og første fælles led, der kan være underforstået.

Gruppesammensætninger

·        Billetterne uddeles efter først til mølle-princippet.

·        Jeg kan godt lide hold kæft-bolsjer.

En gruppesammensætning er kendetegnet ved, at en af sammensætningens hoveddele består af to eller flere ord. Ovenfor har vi kun sat én bindestreg mellem sammensætningens hoveddele, f.eks. ”hold kæft” og ”bolsjer”, men det er også tilladt at sætte bindestreg mellem samtlige dele:

·        Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet.

·        Jeg kan godt lide at spise hold-kæft-bolsjer.

Betydningerne ”fra … til” og ”mellem … og”

·        Vi holder åbent 10-16 mandag til fredag.

·        Sæsonen løber fra 2.-31. juli.

·        SAS flyver på ruten København-Stockholm.

Som hjælpebindestreg

·        Jeg har en ur-app på min telefon.

Uden bindestreg ville det være svært at læse og forstå ordet urapp.

Læs mere om bindestreg på denne side.

Tankestreg

Tankestreg er længere end bindestreg og vises som –. Tegnet har altid mellemrum omkring sig (i modsætning til bindestregen) og bruges bl.a. ved:

Tilføjelse eller indskud

·        De arbejder hårdt – og høster frugterne af det.

·        Landsholdet – uden anføreren – spiller i aften.

·        Det er kun hende – og ingen andre – der kan gøre det.

Læg mærke til, at vi ikke sætter andre skilletegn (f.eks. punktum, komma og semikolon) før eller efter en tankestreg. Normalt ville vi f.eks. sætte et komma foran ledsætninger såsom ”der kan gøre det” i sidste eksempel ovenfor, men det bliver altså erstattet af tankestregen.

Markering af tidsrum

Bindestreg kan – som nævnt ovenfor – også markere tidsrum, men især ved lange tidsangivelser kan tankestregen være mere egnet, f.eks.:

·        Abonnementet løber fra 1. januar 2024 – 1. januar 2025.

Brugt med bindestreg kan ”1. januar 2024-1. januar 2025” godt virke noget sammenpresset og mindre overskuelig.

Replikstreg

Tankestregen kan også bruges som replikstreg, f.eks.:

– Vi må hellere få dig på hospitalet, sagde manden.
– Det er ikke nødvendigt, svarede pigen.

Læs mere om tankestreg på denne side.

Apostrof

Apostrof ’ placeres lige efter et bogstav uden mellemrum og bruges bl.a. ved:

Endelser på forkortelser uden punktum

Når vi vil føje endelser til forkortelser uden punktum såsom ”pc” og ”tv”, sætter vi en apostrof før disse endelser, f.eks.:

·        Hunden kiggede på tv’et og logrede med halen.

·        Har I nogen pc’er på lager?

·        Hun sendte sms’en uden at tøve.

Taltegn og symboler

·        I 1930’erne var der høj arbejdsløshed.

·        Du kan tage 350’eren til Lyngby.

·        Hvad hedder Kong Frederik X’s børn?

·        Læs mere under §’erne.

Ord og bogstaver brugt som eksempler, såkaldte citatord

·        På tysk kan s’et være stemt.

·        Der er for mange jeg’er i ansøgningen.

·        Udtaler man h’erne på fransk?

Genitiv med apostrof alene eller apostrof + s

Genitiv med apostrof alene eller med apostrof + s – henholdsvis ’ og ’s – er forholdsvis sjældne på dansk. Vi bruger normalt endelsen -s til at markere genitiv. Det skal således hedde ”Jensens Bøfhus” med almindeligt genitiv-s og ikke ”Jensen’s Bøfhus” med apostrof + s.

Alligevel markerer vi genitiv med apostrof alene eller med apostrof + s ved ord, der ender på -s, -z eller -x, ved forkortelser uden punktum samt ved tal, citatord og symboler, f.eks.:

Apostrof alene ved ord, der ender på -s, -z eller -x

·        Har du set Tobias’ nye bil?

·        Mainz’ gamle bydel.

·        Karl Marx’ mange teorier.

Apostrof + s ved forkortelser uden punktum

·        Donald Trump bliver USA’s næste præsident.

·        Det er tv’s bedste serie for øjeblikket.

·        Et af EU’s medlemslande er trådt ud.

Er der tale om en forkortelse uden punktum, som kan udtales som et egentligt ord, kan man dog valgfrit bruge enten almindeligt genitiv-s eller apostrof + s, f.eks.:

·        Har du hørt om Natos nye medlemslande?

·        Har du hørt om Nato’s nye medlemslande?

Apostrof + s ved tal, citatord og symboler

·        B 1903’s hold var det bedste, da jeg var ung.

·        Ordet rimelig’s betydning.

·        En §’s indhold er ofte juridisk.

Læs mere om apostrof på denne side.

Accenttegn

Det danske accenttegn, også kaldet accent aigu, er det lille tegn over f.eks. e’et i ordet én. Det markerer tryk på en stavelse, og ved at sætte det kan du tydeliggøre, hvordan et ord skal læses og forstås. Et eksempel på dette finder vi ved verbernes imperativ, også kaldet bydemåde (det er former af verberne som f.eks. åbn, læs og se):

·        Åbn pakken i siden.

·        Læs kapitel 3 til i morgen.

·        Se dig for!

·        Importer filen ved at trække den til den ønskede mappe.

I sidste eksempel er verbet ”importere” brugt i imperativ, hvor det har formen ”importer”. Men flertal af substantivet ”import” skrives også ”importer”, og der er derfor sammenfald mellem ordenes stavning på tværs af ordklasserne verbum og substantiv. Sammenfaldet kan besværliggøre læsningen og forståelsen. Sætter vi derimod accenttegn over sidste stavelse i ”importer”, får vi ”importér”. Det adskiller verbet fra substantivets form og viser grafisk det tryk, som bruges til at udtale ”importer” i imperativ:

·        Importér filen ved at trække den til den ønskede mappe.

Af denne grund har nogle organisationer regler for brug af accenttegn i netop de tilfælde, hvor imperativ af verbet falder sammen med formen af et substantiv.

Men lad os slå det helt fast: Det er altid valgfrit at sætte accenttegn og dermed ikke en fejl, hvis du undlader at gøre det.

Læs mere om accenttegn på denne side.