Hovedsætninger og ledsætninger

Af Cathrine N. 08-11-2022
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsagnsled danner de grundstenene til det danske sprog. Forskellen mellem hovedsætninger og ledsætninger er, at hovedsætninger kan stå alene og stadig give mening som sætning. Det kan ledsætninger ikke og de er derfor afhængige af hovedsætninger for at fungere.

 

Konjunktioner

Hovedsætninger og ledsætninger bindes sammen af ord kaldet konjunktioner (eller bindeord). I dagens Danmark, findes der kun fire hovedsætningskonjunktioner: og, men, for og eller.

 

Fx

  • Jeg er glad for at danse og lytte til god musik.
  • Jeg kan godt lide at gå til teater men ikke sport.
  • Han tager hjem for han er træt.
  • Hun kan spille trompet eller tromme.

 

Til gengæld, eksisterer der flere forskellige ledsætningskonjunktioner, fx når, siden, da, at, dengang og alle hv-ordene.

Fx

  • Jeg har læst siden kl.4 i eftermiddags.
  • Jeg sov, da det var mørkt.
  • Jeg går en tur, når det stopper med at regne.

 

Der er også muligt kombinere både hovedsætningskonjunktioner og ledsætningskonjunktioner i en sætning. Fx: Det er hyggeligt at sidde i sofaen og læse en bog (hovedsætning), når det regner udenfor (ledsætning).

 

Hovedsætning

Den simpleste hovedsætning består af et grundled og et udsagnsled (også kaldet subjekt og verballed). I eksemplet ”jeg går en tur, når det stopper med at regne” så kan ”jeg går en tur” stå alene, men ”når det stopper med at regne” ikke kan det. I sætningen ”jeg går en tur”, er ”jeg” er grundleddet og ”går” er udsagnsleddet. Derfor er ”jeg går en tur” hovedsætningen og ”når det stopper med at regne” ledsætningen.

 

Ledsætning

En ledsætnings grammatiske funktion er at uddybe indholdet i hovedsætningen. Derfor er et andet ord for en ledsætning en bisætning og som sagt, så står der oftest en konjunktion foran. I sætningen ”Jeg har læst siden kl.4 i eftermiddags” så er ”siden kl.4 i eftermiddags” en ledsætning fordi sætningen ikke kan stå alene og efterfølger konjunktionen ”siden”.

 

Ikke-prøven

Nogle gange kan det svært at vurdere hvad der er hovedsætning og hvad der er ledsætning. Der er heldigvis en god huskeregel der kan løse problemet. Man kan finde ud af hvilken sætning er hvad ved at sætte adverbiet ”ikke” ind at tjekke hvor det står i forhold til udsagnsleddet.

 

Fx

  • Jeg sov, da det var mørkt. è Jeg sov ikke, da det var mørkt.
  • Jeg sov, da det var mørkt. è Jeg sov, da det ikke var mørkt.

 

Hvis man skal sætte ”ikke” ind efter udsagnsleddet, så er det hovedsætningen. Hvis man skal sætte ”ikke” ind før udsagnsleddet, så er det ledsætningen. Dette fungerer fordi ordstillingen er anderledes i hovedsætninger end de er i ledsætninger. I en hovedsætning er ordstillingen grundled (”jeg”) + udsagnsled (”sov”) + adverbium (”ikke”), mens i en ledsætning er ordstillingen konjunktion (”da”) + grundled (”det”) + adverbium (”ikke”) + udsagnsled (”var”). Dette en god måde at kontrollere hvilken sætning er hvad ved at sætte ”ikke” ind og se hvilken placering den får.

Mød forfatteren:

Billede af Cathrine N.

Cathrine er tekstforfatter og underviser hos GoTutor.

Cathrine har en baggrund som historieudvikler, skribent og underviser og har i mange år været med til at løfte selvtilliden for GoTutors elever.

Cathrine er uddannet cand.mag. i engelsk med tilvalg i historie fra Københavns Universitet, og har...

Læs mere om Cathrine N.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Bliv bedre til at læse med film og serier
Bliv bedre til at læse med film og serier

Er det svært at holde modet oppe, når du skal kæmpe dig igennem læsningen? I den her guide kan du læ...

Børns læselyst - forældre spiller en stor rolle
Børns læselyst - forældre spiller en stor rolle

Fra de helt små klasser i folkeskolen begynder man at tale om børns læsning og læselyst. Det er der...

Analysemetoder: Berettermodellen
Analysemetoder: Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at beskrive en skønlitterær teksts udvikling og spændingskurve over tid....

Caroline D. 05-08-2019
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90