Regler for punktum på dansk

Vi bruger hyppigst punktum til at inddele en tekst i selvstændige enheder, primært selvstændige hovedsætninger. Desuden bruges tegnet i tal, datoer og klokkeslæt, i forkortelser, ved udeladelse og tøven samt i ordenstal. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte punktum.

Hvornår skal man sætte punktum?

Til at adskille selvstændige hovedsætninger

Vi bruger først og fremmest punktummet til at adskille hovedsætninger. Læg mærke til, at punktummet sættes uden mellemrum efter sidste bogstav, og at vi indsætter et mellemrum, før den nye sætning begynder. Første bogstav i den nye sætning skrives med stort. Eksempler:

·        Havørnen er en stor fugl. Den yngler i Danmark.

·        Han bor i Måløv. Det er en forstad til København.

·        Landsholdet spiller i aften. Anføreren er ikke med.

Punktummet kan dog også bruges til at afgrænse uselvstændige ledsætninger og andre led, f.eks.:

• Hun gik en tur. Fordi hun trængte til frisk luft. Hun var ked af det. Men lettet.

Det giver teksten en særlig stil og fremhæver henholdsvis ledsætningen og det andet led i eksempelsætningen. Men det kan også få teksten til at lyde telegramagtig eller stakåndet. Derfor skal punktummer som i eksemplet ovenfor bruges med omtanke.

Der er heller ikke en regel, der siger, at vi ikke må begynde med konjunktionerne ”og” eller ”men” efter et punktum, f.eks.:

·        Han var skolelærer. Og hun arbejdede i en a-kasse.

·        Hun er naturmenneske. Men hun bor i byen.

Er der en parentes i en sætning, sættes punktummet altid efter parentesen, f.eks.:

·        Der var mange mennesker i Dyrehaven (og på Bakken).

·        Han gik en tur (i skoven).

·        De rejste på charterferie i går (de er i Grækenland).

Når vi har sætninger, der slutter med spørgsmålstegn, udråbstegn, kolon og tankestreg, sætter vi ikke et ekstra punktum. Man kan sige, at tegn såsom spørgsmålstegn og udråbstegn står i stedet for punktummet, f.eks.:

·        Drikker du te eller kaffe?

·        Han er godt nok streng!

·        Han fór vild i København: Han var tydeligvis ikke vant til at færdes i byen.

·        Kampen var slut – det blev til sejr – og alle var glade.

I tal, datoer og klokkeslæt

Vi kan gøre store tal nemmere at læse ved at indsætte et punktum, der deler tallet op i tusinder, f.eks.:

·        60.000 kr. om måneden er en rigtig god løn.

·        Der er 1.000 kr. i gevinst.

I datoer kan vi bruge punktum til at adskille dag, måned og årstal, f.eks.:

·        Han blev født 5.3.1950.

·        Ballerup d. 6.7.2024

Læg mærke til, at der i disse datoangivelser ikke er mellemrum efter punktummerne. Bemærk også, at vi i datoangivelser, der står over eller under selve meddelelsen (f.eks. i et brev), ikke sætter punktum til sidst. Derfor har vi ikke sat punktum efter ”2024” i sidste eksempel ovenfor. Det skyldes, at et efterfølgende linjebrud fungerer som et tegn og står i stedet for punktum. Se mere under Hvornår sætter man ikke punktum? nedenfor.

Når vi skriver klokken med tal, kan vi også bruge punktum mellem time og minut, f.eks.:

·        Klokken er 10.00.

·        Vi ses kl. 15.30.

I forkortelser

Vi sætter forkortelsespunktum efter – og nogle gange også imellem – en lang række forkortelser, f.eks.:

·        Der er burgere, pizza mv.

·        Substantiver, verber, adjektiver osv.

·        Han arbejder med bl.a. databehandling.

·        Der er mulighed for at spille f.eks. bordtennis og billard.

·        Hun er cand.ling.merc. og arbejder som oversætter.

·        Vil du hente blyant, papir, viskelæder m.m.?

Læg mærke til, at vi ikke sætter endnu et punktum efter et forkortelsespunktum, der står til sidst i sætningen. Men vi kan godt sætte eventuelle andre tegn, f.eks. spørgsmålstegn (se sidste eksempel ovenfor). Bemærk også, at vi her har skrevet ”f.eks.” som forkortelse for ”for eksempel. Vi kunne lige så godt have skrevet ”fx” – der er valgfrihed mellem de to former. Men i modsætning til ”f.eks.” er der ikke punktum hverken i eller efter ”fx”. Bliver du i tvivl om stavningen, kan du slå ordet ”for eksempel” op her for at se forkortelserne.

Punktum bruges ikke i forkortelser, der udelukkende har store bogstaver, f.eks.:

·        USA ligger langt væk fra Danmark.

·        UNESCO har en verdensarvsliste.

·        DDR findes ikke længere.

I meget få tilfælde sættes der dog punktum i forkortelser med store bogstaver, f.eks. ved personer, der har fået hædersbevisninger eller er kongelige:

·        H.M. Kong Frederik 10.

·        Han er R. af Dannebrog.

”H.M.” og ”R.” er forkortelser for henholdsvis ”Hans/Hendes Majestæt” og ”Ridder”.

Vi sætter heller ikke punktum efter forkortelser for måleenheder, f.eks.:

·        Han har tilbagelagt 100 km på én dag.

·        Posen vejede 200 g på vægten.

·        Hun løber 100 m rigtig hurtigt.

Men møntenheden ”krone” forkortes dog ”kr.” med punktum, f.eks.:

·        Han er blevet 20.000 kr. fattigere.

Ved udeladelse eller tøven

Når vi bevidst udelader ét eller flere ord, kan vi bruge punktummer i form af udeladelsesprikker til at markere det i teksten. Der er normalt mellemrum før og efter punktummerne, f.eks.:

·        Skuespilleren med det borgerlige navn … var i Danmark på besøg.

·        Politiet blev sendt til adressen … i København.

Men er det en del af et ord, der er udeladt, står punktummerne direkte efter ordet uden mellemrum, f.eks.:

·        Hvad f… mener du?

·        Det smager ad h… til!

Punktummerne kan også bruges til at signalere tøven eller noget uafsluttet, f.eks.:

·        Jeg kan godt smutte forbi bageren, hvis det skulle være …

·        Det må du da gerne … Men jeg kan også gøre det.

·        Nu var det op til ham at løse problemet …

·        Det kunne have været slutningen på historien, men der er mere endnu …

I ordenstal

Når vi skriver ordenstal med et ciffer, skal vi huske at sætte punktum efter cifferet, f.eks.:

·        Han bliver USA’s 47. præsident.

·        Kong Frederik 10. af Danmark.

Men der er ikke punktum i romertal, der bruges som ordenstal, f.eks.:

Christian X var konge af Danmark.

Hvornår sætter man ikke punktum?

Sætninger og ord kan stå alene på en linje uden for resten af teksten. I de tilfælde fungerer det efterfølgende linjebrud som et tegn, og linjebruddet står da i stedet for punktum. Det gælder i:

Overskrifter

·        Sjælden fugl set i Danmark

·        26-årig sigtet for drab

·        Mand reddet i land efter skibsforlis

Adresser

Hans Hansen
Gammel Østerhøjvej 95
3320 Skævinge

Datoangivelser over eller under selve meddelelsen

·        Ballerup d. 5. marts 2024

Indledningshilsner

·        Hej Søren

·        Kære far

Sluthilsner og underskrifter

Med venlig hilsen
Lars Bo Knudsen