Vi bruger primært bindestreg til at forbinde ord og orddele, men den kan også adskille ord for at gøre dem lettere at forstå eller for at vise, at ordene er selvstændige. Den adskillende funktion gælder især ved usædvanlige eller lange sammensætninger. Endelig kan bindestregen bruges i betydningen ”fra … til” eller ”mellem … og”, f.eks. i forbindelse med datoer og ruter. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte bindestreg.
Hvornår bruger man bindestreg?
Bindestregen - bruges i:
Sammensætninger med en forkortelse
· Der er fejl i tv-programmet.
· En fra IT-afdelingen kommer og løser problemet.
· Du skal have et cpr-nummer.
· Jeg har glemt id-kort.
· Han er SoMe-medarbejder.
· Skal du se VM-kampen i aften?
Forkortelser såsom ”tv”, ”IT” og ”cpr” er her sat sammen med et andet ord, og det gør vi ved hjælp af en bindestreg.
Indeholder sammensætningen en forkortelse, der kan udtales som et egentligt ord, kan sammensætningen skrives uden eller med bindestreg, f.eks.:
· De mangler sosuassistenter (el. sosu-assistenter).
· Er der kommet nye Natolande (el. Nato-lande)?
Som sidste eksempel, Nato, viser, gælder det også, når forkortelsen har stort forbogstav. MEN skriver vi forkortelsen med udelukkende store bogstaver, skal der være bindestreg i sammensætningen, f.eks.:
· De mangler SOSU-assistenter.
· Er der kommet nye NATO-lande?
Bemærk, at ordene iland, uland og ubåd altid skrives uden bindestreg, selvom forbogstaverne er forkortelser for henholdsvis industri-, udviklings- og undervands-.
Afledninger med en forkortelse
En afledning er et nyt ord, der er dannet ved hjælp af et eksisterende ord, som især er tilføjet en forstavelse (et såkaldt præfiks) eller en endelse (et såkaldt suffiks). For eksempel er afledningen indholdsmæssig sat sammen af ordet indhold og suffikset -mæssig. Er der en forkortelse i en afledning, sættes der bindestreg før suffikset, f.eks.:
· Han har en cand.ling.merc.-mæssig baggrund.
· Kan man genanvende PVC-holdigt plast?
Sammensætninger med tal, symboler og enkeltbogstaver
Tal
· Han har 10-årsjubilæum i morgen.
· Forfatteren levede i 1800-tallet.
· Jeg har kun en 50-øre.
· Hun er 100-meterløber.
Symboler
· Her har du en $-seddel.
· Hvad er %-satsen for moms?
· Hvilket §-nummer skal jeg kigge under?
Enkeltbogstaver
· De spiller på B-holdet.
· Hun er A-menneske.
· Har dansk altid haft bolle-å?
· Han har en rød T-shirt på.
Sammensætninger med sidestillede led
· Slå ordet op i en dansk-tysk ordbog.
· Skal vi lave en tomat-agurk-salat?
· Hans navn er Peter Lund-Andersen.
· Vi kører ned mod Lolland-Falster.
· De har et had-kærligheds-forhold til hinanden.
· Det er en win-win-situation.
· Skal kødet i en olie-eddike-marinade?
Bindestregen i ”tomat-agurk-salat” ovenfor viser, at ”tomat” og ”agurk” er ligevægtige ord. Der findes jo ikke en ”tomatagurk”, og bindestregen gør det tydeligt, at der er tale om to selvstændige ord med samme vægt. Tilsvarende kan vi sige, at adjektiverne dansk og tysk i dansk-tysk ordbog er ligevægtige ord, da vi taler om en bog, som indeholder både danske og tyske ord.
Hvis de to sidestillede led står som førsteled i en afledning med suffiks som f.eks. -mæssig og -agtig, skal vi sætte endnu en bindestreg før afledningens sidsteled, f.eks.
· De lever i et had-kærligheds-agtigt forhold.
· Det er et læse-stave-mæssigt svært ord.
Ordforbindelser af fremmed oprindelse
Vi har nogle få ordforbindelser af fremmed oprindelse, som skrives med bindestreg på dansk, såsom walkie-talkie og deja-vu, f.eks.:
· Firmaet lavede walkie-talkies.
· De dansede cha-cha-cha.
· Det føltes som et deja-vu.
Sætter vi disse ordforbindelser sammen med et andet ord, bruger vi endnu en bindestreg før det sidste ord, f.eks.:
· Det var en vaskeægte deja-vu-oplevelse.
· Der var en walkie-talkie-holder i bilen.
· Cha-cha-cha-takten var forkert.
Sammensætninger med et fælles ord eller en fælles orddel
· Substantiver kan deles i fælles- og egennavne.
· Varemodtager og -afsender deler fragtomkostningerne.
· Der er form- og indholdsmæssig forskel på ordene.
· Han arbejder med huskøb og -salg.
· Vi har både frugt- og kødpålæg.
Som eksemplerne viser, kan vi spare på ordene ved at bruge bindestreg til at angive en fælles del. Skriver vi ordene helt ud, kan det også give en tekst, der er mere krævende at læse. For eksempel er Varemodtager og vareafsender deler fragtomkostningerne tungere at læse, end hvis vi brugte bindestreg til at vise det fælles led. Desuden kan vi se, at det både er sidste og første fælles del, der kan være underforstået. I fælles- og egennavne er det således den sidste fælles del, navne, der er underforstået, mens der er tale om den første fælles del, vare, i varemodtager og -afsender.
Gruppesammensætninger
· Billetterne uddeles efter først til mølle-princippet.
· Jeg kan godt lide hold kæft-bolsjer.
· Jeg går ned i frugt og grønt-afdelingen.
· Det er et bank-joint venture.
· De har indgået en joint venture-aftale.
En gruppesammensætning er kendetegnet ved, at et af sammensætningens hovedled – primært det første led og i sjældnere tilfælde det sidste – består af to eller flere ord. Ovenfor har vi kun sat én bindestreg mellem sammensætningens hovedled, f.eks. ”hold kæft” og ”bolsjer”, men det er også tilladt at sætte bindestreg mellem samtlige dele i sammensætningens første led, f.eks.:
· Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet.
· Jeg kan godt lide at spise hold-kæft-bolsjer.
· Jeg går ned i frugt-og-grønt-afdelingen.
Men er det første led et egennavn i flere dele, kan vi kun sætte bindestreg mellem hele første led og sidste led, f.eks.:
· Han læste en Bjarne Reuter-roman.
· Det tog en New York-tur hvert år.
Hvis det første led består af et adjektiv og et substantiv, der er skrevet hver for sig, sætter vi bindestregen mellem første og sidste led, f.eks.:
· Han overså fuldt stop-skiltet.
· Uret har et flydende krystal-display.
I sammensætninger, hvor førsteleddet består af halv + et tal, skriver vi sammensætningen i ét ord uden bindestreg, f.eks.:
· Vi ses ved halvnitiden.
I gadenavne sætter vi ikke bindestreg før det sidste ord, f.eks.:
· Forretningen lå på Peter Bangs Vej.
· Han boede på Aage Berntsens Alle.
Betydningerne ”fra … til” og ”mellem … og”
· Vi holder åbent 10-16 mandag til fredag.
· Sæsonen løber fra 2.-31. juli.
· Flyver SAS stadig på ruten København-Chicago?
· Der var 800-900 kr. i pengepungen.
Som hjælpebindestreg
· Jeg har en ur-app på min telefon.
· Ser du mange Facebook-videoer?
· Han har nogle stress-symptomer.
· Grundejerforeningen holder gløgg-gilde i aften.
· Hvad er merværdiafgifts-procentsatsen?
Ord- og bogstavssammenstød kan være usædvanlige eller svære at læse. I de tilfælde kan vi bruge bindestregen til at dele sammensatte ord op og dermed tydeliggøre indholdet af dem. Det gælder f.eks. ordet ur-app ovenfor. Uden bindestreg ville det være svært at tyde urapp. Og i sidste eksempel, merværdiafgifts-procentsatsen, har vi brugt bindestreg til at dele et særligt langt ord op i dets indholdsmæssige hoveddele, så det bliver lettere at læse og forstå.
Har du lyst til at lære mere om dansk retskrivning? Så kan GoTutor hjælpe dig. Se mere om vores lektiehjælp i dansk.