Vi bruger anførselstegn til at vise, at et udsagn skal forstås som et citat, en replik eller en titel. Tegnene kan også signalere, at man tager forbehold for noget, ofte fordi man mener det modsatte af det, man skriver i anførselstegnene. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte anførselstegn.
Hvordan ser anførselstegn ud?
Anførselstegn kan være enkelte og dobbelte tegn, f.eks. ’ ’, ” ” og » «. Tegnene kan også være af en type, hvor det første anførselstegn er placeret nede, og det sidste er placeret oppe. Anførselstegn kaldes også for citationstegn eller gåseøjne, og de bruges altid to ad gangen. Formerne ’ ’ og ” ” vinder frem i Danmark, og det er disse anførselstegn, som vi konsekvent vil bruge i dette blogindlæg.
Hvornår bruger man anførselstegn?
Citater og replikker
Vi kan vise, at et udsagn ikke er vores eget, dvs. et citat, ved at sætte det i anførselstegn. Vi gengiver dermed en anden persons udsagn ordret, f.eks.:
· Ministeren sagde ”én ad gangen”, da journalisterne talte i munden på hinanden.
· ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” har en statsminister engang sagt.
· Spilleren kaldte indsatsen for ”sløj”.
· I rapporten stod der, at det var ”en grim sag”.
Replikker, dvs. direkte tale, kan også angives ved hjælp af anførselstegn, f.eks.:
· Han tog mod til sig og udbrød: ”Nej, det vil jeg ikke!”
· ”Det føles uvirkeligt,” sagde hun.
· ”Har vi mælk i køleskabet?” spurgte han.
· Hendes svar var: ”Jeg har ikke tid lige nu.”
Titler
Titler på f.eks. bøger, film og skibe kan sættes i anførselstegn. Eksempler:
· ”Fugle i felten” omfatter ca. 850 arter.
· I går så jeg ”Ringenes Herre” i TV.
· Er færgen ”Sjælland” stadig en restaurant?
· ”Indenfor murene” er et teaterstykke.
Forbehold for et udsagn
Vi kan tage forbehold for det, vi udtrykker, ved at sætte det i anførselstegn. På den måde kan vi vise, at vi f.eks. mener det modsatte af det, vi egentlig skriver, dvs. udtrykker os ironisk, eller at vi bruger ord i en anden betydning, end de normalt har. Eksempler:
· Ulven er en ”lille fyr” på 25-50 kg.
· Han bruger flere timer på at ”studere” serierne på Netflix.
· Bogen er på ”hele” fire sider.
· Min ”motion” er at gå ud og tømme postkassen og tilbage igen.
· Er det et ”grønt” bryllup at blive gift i det fri?
· Det er sandelig en ”stor” gave at få 1 kr. tilbage i skat.
Læg mærke til, at vi normalt ikke sætter anførselstegn i forbindelse med ”såkaldt”, da ”såkaldt” allerede udtrykker forbehold, f.eks.:
· Det er svært at se hendes såkaldte gode intentioner.
· Hans såkaldte flid er snarere en masse overspringshandlinger.
Hvordan sætter man andre tegn ved anførselstegn?
Når vi skal sætte andre tegn såsom punktum og komma i forbindelse med anførselstegn, er hovedreglen, at de kan sættes foran eller efter anførselstegnet, f.eks.:
· ”Det føles uvirkeligt,” sagde hun.
· ”Det føles uvirkeligt”, sagde hun.
· Han sluttede med at sige: ”Der er meget på spil.”
· Han sluttede med at sige: ”Der er meget på spil”.
Det er dog almindeligst, at disse tegn placeres foran anførselstegnet, dvs. før det sidste anførselstegn.
Men ved citater, der står inde i en sætning, skal man dog sætte punktum eller komma efter anførselstegnet, f.eks.:
· Anføreren betegnede holdindsatsen som ”fantastisk”.
· Hun sagde ”undskyld”, men mente det ikke.
· Han skrev ”oppe”, selvom det skulle være ”nede”.
De råbte ”wow”, da de så den sjældne fugl.
Hvordan sætter man anførselstegn inde i udsagn, der selv er omgivet af anførselstegn?
Hvis vi vil sætte anførselstegn inde i et udsagn, der selv er omgivet af anførselstegn, skal vi bruge enkelte anførselstegn, dvs. typisk ’ ’. Eksempler:
· ”Vi spiste på restaurant ’Kofoed’ i Rønne,” sagde han.
· ”Hvem har skrevet teaterstykket ’Indenfor murene’?” spurgte hun.
· Hendes svar faldt prompte: ”Ja, vil jeg gerne se ’Vild med dans’ i aften.”
· ”Har du trykket på knappen ’Download’?” gentog han.
Har du lyst til at lære mere om dansk retskrivning? Så kan GoTutor hjælpe dig. Se mere om vores lektiehjælp i dansk.