Vi bruger primært apostrof til at sætte endelser på forkortelser og til at markere genitiv. Markering af genitiv sker enten ved at bruge apostroffen alene på ord, der ender på -s, -x eller -z, eller ved at sætte apostrof + s på forkortelser uden punktum eller på tal, citatord og symboler. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte apostrof.
Hvornår bruger man apostrof?
Apostroffen ’ placeres lige efter et bogstav uden mellemrum og bruges ved:
Endelser på forkortelser uden punktum
Når vi vil føje endelser til forkortelser uden punktum såsom ”pc”, ”tv” og ”sms”, sætter vi en apostrof før disse endelser, f.eks.:
· Hunden kiggede på tv’et og logrede med halen.
· Sælger I pc’er?
· Hun er SF’er.
· Hvor mange sms’er har du sendt i dag?
Men er der et punktum efter forkortelsen, sætter vi ikke apostrof før endelsen, f.eks.:
· Hvad er en cand.ling.merc.s arbejde?
· Det er ph.d.ernes kontor.
· Et af Kbh.s vartegn er Den Lille Havfrue.
· Jeg kender to cand.mag.er.
Taltegn og symboler
Ved endelser på taltegn og symboler sætter vi apostrof før endelsen, f.eks.:
· I 1950’erne blev der født mange børn.
· Du kan tage 350’eren til Lyngby.
· Hvad hedder Kong Frederik X’s børn?
· Han slog en 6’er i terningspillet.
· Læs mere under §’erne.
Men vi sætter ikke apostrof før endelsen på et ordenstal, der er skrevet med et ciffer, f.eks.:
· Hvad hedder Kong Frederik 10.s børn?
Ord og bogstaver brugt som eksempler
Vi bruger apostrof, når vi vil føje endelser til ord og bogstaver, der er brugt som eksempler. De kaldes også for citatord, f.eks.:
· På tysk kan s’et være stemt.
· Der er for mange nok’er i opgaven.
· Hun skriver nogle flotte Andersen’er.
· Udtaler man h’erne på fransk?
· Han har udgivet en artikel om ordet godt’s betydning.
Fremmedord, der ender på -ee
Vi sætter apostrof ved nogle – men ikke alle – endelser på fremmedord, der ender på -ee og udtales som i. Det gælder ord som frisbee og trainee, f.eks.:
· Frisbee’en flyver godt.
· Vi har mange trainee’er i virksomheden.
Men der sættes ikke apostrof på disse ord ved visse specifikke endelser, f.eks.:
· En frisbees evne til at flyve hurtigt gennem luften.
· Vores trainees arbejder hårdt.
Med apostroffen undgår vi ordformer såsom ”frisbeeen” og ”traineeer”, der indeholder usædvanlige bogstavforbindelser (tre e’er i træk), og som derfor er svære at læse. Sådanne bogstavforbindelser findes derimod ikke i ”frisbees” og ”trainees” (to e’er i træk), og så bruger vi altså ikke apostrof.
Endelser på egennavne for tydelighedens skyld
Apostrof bruges normalt ikke, når vi føjer endelser til egennavne (navne på f.eks. bestemte personer, genstande eller steder). Eksempler:
· Der var engang to Tysklande.
· Kører du i Pandaen (bilmodellen Fiat Panda)?
· Det er et karakteristisk Benny Andersensk ordspil.
Men i tilfælde, hvor endelserne giver usædvanlige bogstavforbindelser eller kan føre til misforståelser, kan vi bruge apostroffen for tydelighedens skyld, f.eks.:
· Klee’erne stiftede den lille virksomhed (ved hjælp af apostrof undgår vi tre e’er i træk, og indholdet bliver tydeligere).
· Der er to Albert’er i klassen (dvs. to, som hedder Albert).
· Der er to Alberte’r i klassen (dvs. to, som hedder Alberte).
Havde vi i sidste eksempel skrevet Der er to Alberter i klassen, havde det været svært at se, om personerne hed Albert eller Alberte.
Genitiv
Genitiv med apostrof alene eller med apostrof + s – henholdsvis ’ og ’s – er forholdsvis sjældne på dansk. Vi bruger normalt endelsen -s til at markere genitiv. Det skal således hedde ”Jensens Bøfhus” med almindeligt genitiv-s og ikke ”Jensen’s Bøfhus” med apostrof + s.
Alligevel markerer vi genitiv med apostrof alene eller med apostrof + s ved ord, der ender på -s, -z eller -x, ved forkortelser uden punktum samt ved tal, citatord og symboler, f.eks.:
Apostrof alene ved ord, der ender på -s, -z eller -x:
· Har du set Tobias’ nye bil?
· Det er Sainz’ nye mesterværk.
· Rank Xerox’ gode kopimaskiner.
· Dette hus’ flotte køkken.
Apostrof + s ved forkortelser uden punktum:
· Han bliver USA’s næste præsident.
· Det var IT’s guldalder.
· Sproget.dk’s brugere interesserer sig meget for dansk.
· Tv’s sportsudsendelser ligger ofte om aftenen eller i weekenden.
Er der tale om en forkortelse uden punktum, som kan udtales som et egentligt ord, kan vi dog valgfrit bruge enten almindeligt -s eller apostrof + s som genitivendelse, f.eks.:
· Har du hørt om Natos nye medlemslande?
· Har du hørt om Nato’s nye medlemslande?
· Epos præstationsfremmende effekt.
· Epo’s præstationsfremmende effekt.
Men bemærk, at hvis forkortelser uden punktum ender på -s, -z eller -x, sætter vi apostrof alene som genitivendelse. Det er i overensstemmelse med hovedreglen om, at vi i genitiv føjer apostrof alene til ord, der ender på -s, -z eller -x. Eksempler:
· Airbus 350 er SAS’ nye langdistancefly.
· Hun er Føtex’ bedste medarbejder (Føtex er en forkortelse for fødevarer og tekstiler).
· ApS’ betydning i et virksomhedsnavn.
· Aids’ følgesygdomme (aids er en forkortelse for acquired immune deficiency syndrome).
Udeladte bogstaver
Slutteligt kan vi bruge apostroffer til at markere, at bogstaver er udeladt. På den måde kan vi efterligne talesprog, f.eks.:
· Han er til rock’n’roll (”a” og ”d” i ”and” er udeladt).
· Det er ikk’ så svært (”e” er udeladt i ”ikke”).
· Se’fø’li’ vil jeg hjælpe dig (flere ord i ”selvfølgelig” er udeladt).
Har du lyst til at lære mere om dansk retskrivning? Så kan GoTutor hjælpe dig. Se mere om vores lektiehjælp i dansk.