Adjektiver (tillægsord) er en ordklasse, der er kendetegnet ved at beskrive personer, dyr, ting osv. I dette indlæg kan du lære, hvordan man bøjer adjektiver i tal, bestemthed, køn og grad - både de regelmæssige og de uregelmæssige adjektiver.
Kan du spotte adjektiverne, og forstår du deres funktion?
Den beskrivende ordklasse kaldes for adjektiver på latin, mens de på dansk er kendt som tillægsord. Adjektiver lægger sig til substantiver (navneord), pronominer (stedord) og propier (egennavne), og det er de ord, der i det danske sprog er med til at gøre en sætning eller tekst beskrivende. Se selv disse eksempler:
”Der bor en stor hund i et flot rødt hus.”
”Jeg kan godt lide alle røde huse.”
”Jeg bor i det flotteste røde hus på min vej, men jeg har ikke nogen stor hund.”
Adjektiver kan optræde på to forskellige måder i en sætning eller et sætningsled:
"En sød hund" og "Hunden er sød"
"Et højt træ" og "Træet er højt"
"Nogle pæne blomster" og "Blomsterne er pæne"
I de forreste eksempler står adjektivet som et adled, og i de bagerste eksempler står adjektivet selvstændigt.
Bøjning af adjektiver
| Ubestemt ental | Bestemt ental | Ubestemt flertal | Bestemt flertal |
|---|---|---|---|---|
Fælleskøn (en/den) | ingen endelse | -e | -e | -e |
Intetkøn (et/det) | -t | -e | -e | -e |
Adjektiver bøjes efter tal (ental eller flertal), bestemthed (ubestemt eller bestemt) og grammatisk køn (fælleskøn eller intetkøn). Lægger adjektivet sig til et substantiv i ubestemt ental, skal man være opmærksom på, om substantivet er fælleskøn (fx en bil) eller intetkøn (fx et hus). Hvis substantivet er fælleskøn, skal adjektivet ikke have en endelse. Hvis substantivet er intetkøn, skal adjektivet som regel slutte på -t.
Eksempler:
"En rød bil"
"Et rødt hus"
Adjektiver, der slutter på en vokal (fx lilla), får som regel ikke endelsen -t i ubestemt ental, selvom det lægger sig til et substantiv i intetkøn. Undtagelserne er adjektiverne fri og ny samt adjektiver, der ender på -å.
Eksempler:
”Et lilla kort”
"Et frit land"
"Et nyt hjem"
"Et blåt hus"
Adjektiver, der i forvejen slutter på -t, får naturligvis ikke et ekstra -t.
Eksempler:
”En sort kjole”
"Et sort slips"
Ved bestemt ental, ubestemt flertal og bestemt flertal tilføjes -e til adjektivet, når adjektivet står som et adled.
Eksempler:
"Den røde bil"
"Det gule hus"
”Mange pæne huse”
"De flotte blomster"
Når adjektivet står selvstændigt i sætningen, skal bøjes efter køn og tal - uanset bestemthed.
Eksempler:
"En solsikke er gul"
"Solsikken er gul"
"Et spil er sjovt"
"Spillet er sjovt"
Hvis substantivet altså er ental og intetkøn, skal det have endelsen -t, når det står selvstændigt, men det skal have endelsen -e, når det optræder som et adled. Sammenlign:
"Spillet er sjovt" og "Det sjove spil"
Gradbøjning af adjektiver
Et adjektiv kan bøjes efter tre former af "i hvor høj grad". Ordet kan bøjes i positiv (grundform), komparativ form (højere grad) og superlativ form (højeste grad).
De kan bøjes morfologisk ved at tilføje morfemerne -ere eller -est, og de kan bøjes perifrastisk (omskrivende) ved at sætte mere eller mest foran.
Morfologisk gradsbøjning af adjektiver
De adjektiver, der er regelmæssige, følger de samme regler, når de bøjes.
I komparativ form har adjektiver endelsen -ere, mens adjektiverne i superlativ form primært har endelsen -est.
Positiv (grundform) | Komparativ (højere grad) | Superlativ (højeste grad) |
|---|---|---|
Smuk | Smukkere | Smukkest |
Høj | Højere | Højest |
Varm | Varmere | Varmest |
Dyr | Dyrere | Dyrest |
Nogle uregelmæssige adjektiver følger ikke reglerne og ændrer form, når de bliver bøjet. Endelsen i komparativ form er oftest -re, mens endelsen i superlativ form typisk er -st.
Positiv (grundform) | Komparativ (højere grad) | Superlativ (højeste grad) |
|---|---|---|
God | Bedre | Bedst |
Lille | Mindre | Mindst |
Gammel | Ældre | Ældst |
Igen er der forskel på, om adjektivet står selvstændigt eller som adled.
Eksempler:
"Pigen er smukkest" og "Den smukkeste pige"
Perifrastisk gradsbøjning af adjektiver
Adjektiver med mere end to stavelser beholder som regel sin grundform. I stedet sætter man mere (komparativ) og mest (superlativ) foran adjektivet.
Eksempler:
"Hun får den fantastiskeste aften" (ukorrekt)
"Hun får den mest fantastiske aften" (korrekt)
"Einstein er verdens intelligenteste mand" (ukorrekt)
"Einstein er verdens mest intelligente mand" (korrekt)
Udover ved ord med tre stavelser eller mere, så gør reglen om mere og mest sig også gældende ved størstedelen af de adjektiver med to stavelser, der ender på -e, -ende og -et samt ved sammensatte adjektiver.
Eksempler:
”Der kommer det mest irriterende dyr løbende"
"Vi skal være mere stille end de andre”
”Onkel Arnes hund er mere børnevenlig end naboens”