Kommaregler på dansk – sådan sætter du et grammatisk korrekt komma

Der er rigtig mange danskere, som har svært ved at sætte et grammatisk korrekt komma. De danske kommaregler har længe været til stor diskussion, for hvorfor er det lige, at det er så vigtigt? Kommaet er et vigtigt formidlingsredskab, der gør teksten mere overskuelig for læseren, og indimellem har det endda stor betydning for meningen i sætningen – så det er absolut ikke ligegyldigt, hvor du placerer kommaet. Du kender måske dette eksempel, men jeg bringer det alligevel for at understrege, at det kan have stor betydning, hvordan du sætter kommaer:

Henrettes ej, benådes.

Henrettes, ej benådes.

Ser du, at det i dette tilfælde har en kæmpe betydning, hvordan vi sætter komma?

Vi har gennem tiden haft forskellige officielle kommasystemer. Pausekommaet, der sættes, hvor det indholdsmæssigt giver mening i teksten, blev afskaffet i 1996. Samtidig blev det såkaldte nye komma indført. Ifølge dette system skulle der ikke komma foran ledsætninger, altså startkomma. Læs mere om startkomma herunder. Nyt komma blev afskaffet i 2004. Siden da har vi kun brugt grammatisk komma, dog er det nu valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger, dvs. startkomma.

Helsætning, ledsætning, opremsning, komma før men, startkomma ... Vores kommasystem gør det nødvendigt at kende til grammatik. At forstå, hvilken regel der gælder i et konkret tilfælde, kan kræve både tålmodighed og erfaring. Det kan være svært at lære de forskellige kommaregler og at sætte kommaer. Jeg kommer derfor her på siden omkring nogle af de væsentligste regler, som vi kan få brug for, når vi sidder med vores egen tekst, og jeg bruger mange eksempler ved de forskellige kommaregler – læs disse regler, lær dem, og du er godt på vej til at blive en vaskeægte kommahaj! Læs mere om kommaregler hos Dansk Sprognævn, hvis du vil vide endnu mere.

1. regel: Komma mellem helsætninger

Denne regel består af flere underpunkter, men jeg nøjes med at beskrive dem, som du oftest vil få brug for at kunne.

Helsætninger forbundet med visse konjunktioner

Du skal sætte komma mellem to helsætninger, der er forbundet med en af følgende konjunktionerogellerformen eller thi. Altså komma foran/komma før konjunktionen. Sidder du med en tvivl om, hvad en konjunktion nu lige er? Det er det, du måske har lært at kende som et bindeord.

Fx: Du skal lære at sætte komma, for det gør dit skriftsprog lettere at forstå.

Fx: Kommaer er vigtige, og du bør lære de forskellige kommaregler.

Fx: Der skal komma før visse bindeord, men det kan være svært at lære alle kommareglerne.

Kan du se, at hver sætning i de tre eksempler er sat sammen af to selvstændige helsætninger med en konjunktion imellem?

Sætninger med imperativ

På samme måde skal du også sætte komma mellem sætninger med imperativ, dvs. et verbum, der står i bydeform. Sådanne sætninger ”indbygger” nemlig subjektet, og det kan godt forvirre i forhold til kommatering. Fortvivl ej – det skaber ingen ændringer.

Fx: Lær at sætte komma, og tak dig selv for din vedholdenhed.

Fx: Tag toget til København, besøg Peter, og få gratis tips til at sætte korrekt komma.

Fx: Læs mere om dit emne, skriv dine spørgsmål ned, og send os en mail.

Ved opremsninger

Du skal sætte komma mellem to sideordnede helsætninger, der ikke er forbundet med en konjunktion. Det betyder i praksis, at du skal sætte komma mellem helsætninger, hvor der kunne have stået eksempelvis og eller men.

Fx: Information er godt, viden er bedre.

Fx: Peter er god til at sætte grammatisk komma, Pia er ikke god til at huske kommaregler.

2. regel: Komma ved ledsætninger

Vi bruger også kommaet til at afgrænse ledsætninger. Har du helt styr på, hvad en ledsætning er? Det er en sætning, som ikke kan stå alene, fordi den er et led i en anden sætning. Kommaet afgrænser ledsætninger ved startkomma og slutkomma. Ifølge gældende kommaregler er sidstnævnte obligatorisk, mens startkommaet er fuldstændig valgfrit. Husk dog, at du skal være konsekvent i din kommatering! Hvis du vælger at sætte startkomma, så gør det hele vejen ned gennem din tekst.

Slutkommaet sætter du der, hvor ledsætningen slutter.

Fx: Når klokken ringer, kan du gå.

Fx: Hvis du gør dig umage, bliver det helt sikkert korrekt.

Startkommaet er som beskrevet valgfrit, men hvis du gerne vil bruge startkomma, skal du sætte det foran ledsætningen.

Fx: Jeg håber, at jeg får et nyt skema i år.

Fx: Det er tydeligt, at der skal komma foran en ledsætning.

Yderligere skal der altid sættes komma mellem to sideordnede sætninger – uanset om du ellers vælger at bruge startkomma eller ej. Det står jo ingen steder skrevet, at det skulle være nemt, vel?

Fx: Hun sagde(,) at hun var syg, og at hun ville sende en lægeerklæring til os i dag.

Fx: Jeg lagde mærke til(,) at reglen vakte problemer, og kom derfor med endnu et eksempel.

Her er reglen, at det første komma er valgfrit (fordi det er et startkomma), mens det sidste er obligatorisk (fordi det står mellem to ledsætninger – og derfor principielt kan betegnes som både start- og slutkomma).

Og hold nu ekstra godt fast, for nu kommer der endnu en særregel: Hvis der er tale om to sideordnede ledsætninger med udeladt underordningskonjunktion (kan du huske, hvad en konjunktion var? Det er et bindeord) i sidste ledsætning, så er det valgfrit, om du vil sætte et komma eller ej.

Fx: Jeg tror(,) at Laura får 10(,) og Martin dumper.

I dette eksempel er både det første og det sidste komma altså helt valgfrit! Hvis du er i tvivl om, hvorvidt sætningerne har udeladt underordningskonjunktion, så sæt et komma mellem de to ledsætninger – så er du på den sikre side.

Nu har jeg gennemgået start- og slutkomma og har med eksempler forsøgt at tydeliggøre reglerne. Måske har du bidt mærke i, at jeg selv er tilhænger af det valgfrie startkomma? Dansk Sprognævn anbefaler faktisk, at man udelader startkommaet, men det er som sagt helt valgfrit, om du vil sætte begge, så gør det, du er mest komfortabel med. Uanset hvad du vælger, skal du bare gøre det samme hele vejen gennem en tekst.

Ledsætninger med hv-ord

I ledsætninger med et hv-ord (hvor, hvadhvem, hvilken, hvorfor osv.), eventuelt efterfulgt af et der, skal et startkomma stå foran hv-leddet, idet ledsætningen begynder med hv-ordet eller den præpositionsforbindelse, der rummer hv-ordet. Husk, at en ledsætning er en sætning, der ikke kan stå alene.

Fx: Læs meget mere om, hvordan du sætter komma.

Fx: Vi fortæller med glæde, hvor du kan finde yderligere information.

Fx: Det fremgår tydeligt, hvem der er bedst til det danske sprog.

Foran som og end

Sidder du med en tekst, der indeholder som eller end, er der endnu en startkomma-regel at huske. Der skal ikke komma mellem denne sammenligningskonjunktion og en umiddelbart følgende ledsætning. Kommaet skal i stedet placeres foran som eller end. Et eksempel:

Fx: Jeg er meget bedre til at lære et nyt sprog, end Michael Hansen er.

Her kommer endnu et eksempel:

Fx: Kontakt os helst på samme måde, som du gjorde i foråret.

3. regel: Komma ved selvstændige sætningsdele

Med selvstændige dele af en sætning menes dele, der kan siges at stå udenfor sætningen. De kan ofte udelades, uden at der tabes mening. Selvstændige sætningsdele afgrænses med et komma. Der er flere typer af sætninger, hvor selvstændige dele afgrænses med et komma. Jeg har medtaget nogle af dem, men ikke dem alle, herunder.

Led udenfor sætningen

Disse små kommaregler om led udenfor en sætning er nemme at lære. Der er flere forskellige underpunkter, men jeg har udvalgt nogle af de væsentligste. Sæt komma, således at tiltaleord, udråb og spørgende tilføjelser afgrænses, sådan som hvert eksempel herunder viser.

Tiltaleord: Kom forbi til kaffe, Christina.

Tiltaleord: Pia, hvem kan du mon takke for dit gode resultat?

Udråb: Hov, vores sætning er helt forkert.

Udråb: Tak, det vil jeg rigtig gerne!

Spørgende tilføjelse: Du kan kun lide Caffe Latte, ikke?

Spørgende tilføjelse: Jeg må bare ikke få det sidste ord, vel?

Appositioner

Der sættes komma omkring appositioner. En apposition er en beskrivende tilføjelse til et substantivisk led, der kan opfattes som parentetisk . Det kan lettest forklares ved nogle eksempler.

Fx: Peter, kommahajen fra København, vil gerne hjælpe dig med dine kommaer før eksamen.

Fx: Dansk Sprognævn, der fastsætter kommareglerne, gør det ikke med vilje svært at sætte komma.

Fx: Uden min bedste veninde, Pia, vil jeg kunne blive en enkelt dag.

 

Der sætte ikke komma omkring udtryk, der ikke er parentetiske.

Fx: Den tre meter høje kommahaj Peter kan sætte komma foran ledsætninger.

Fx: Den statslige institution Dansk Sprognævn står bag de danske kommaregler.

Fx: I dette tilfælde tager de danske politikere Peter og Pia sammen på kursus.

Komma foran men

Du kan selv vælge, om du vil sætte komma foran et men, der ikke forbinder to sætninger.

Fx: Han taler ikke engelsk(,) men læser det udmærket.

Fx: Sproget er smukt(,) men også svært.

4. regel: Opremsningskomma

Vi bruger ofte komma ved opremsninger. Reglen er, at komma i opremsninger sættes mellem sideordnede led, som ikke er forbundet med en konjunktion (et bindeord). Det betyder altså, at komma sættes, hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller.

Fx: Sæt komma mellem dansk, engelsk, spansk og fransk.

Fx: Nogle spørgsmål er lette, andre spørgsmål er svære.

Sideordnede adjektiver

Her er reglen, at vi sætter komma mellem to sideordnede adjektiver, som ikke er forbundet med en konjunktion.

Fx: Vi sætter nye, bløde, mere behagelige stole frem før andet møde.

Fx: De to tilføjelser er begge lange, korte og svære at forstå.

 

Nogle allersidste tips: Der er et komma, vi ofte får forkert, nemlig komma foran at. Selvom mange tror det, er der faktisk ikke en regel, der siger, at der altid skal komma før at. Nogle gange skal der komma foran at, andre gange ikke. Der skal som hovedregel ikke komma før at, når at umiddelbart efterfølges af et verbum. I første eksempel skal der altså ikke være et komma foran at, mens der i det andet eksempel skal.

Fx: Det er altså svært at bruge sproget korrekt.

Fx: Det er reglen, at vi altid skal hjælpe vores venner.

 

Der er mange regler for, hvordan kommaet skal placeres, og selvom jeg i denne tekst kommer ind på adskillige forskellige regler, har jeg faktisk ikke medtaget dem alle. Hvis du har lyst til at vide mere, end jeg kommer ind på her på siden, eller har du brug for mere hjælp, kan du hos Dansk Sprognævn dykke ned i alle de officielle kommaregler. Læs mere lige her! Kontakt dem eventuelt, fx via mail, hvis du har brug for hjælp til dit arbejde med kommatering.

Jeg håber, at mit blogindlæg har været en hjælp, og at det har vakt din interesse for at sætte komma. Jeg er helt sikker på, at det gør dig bedre til at sætte kommaer i dit eget skriftlige materiale, hvis du tilbringer lidt tid her på siden. Tag mig ikke på ordet, men prøv selv!

Del artiklen

Du vil måske også synes om

Aktiviteter i naturen: Forkæl børnene med sjove lege
Aktiviteter i naturen: Forkæl børnene med sjove lege

Det ligger efterhånden klart, at aktiviteter i naturen har stor indflydelse på børns indlæring. I de...

Huslige pligter: Sådan motiverer du dit barn
Huslige pligter: Sådan motiverer du dit barn

Der findes adskillige gode grunde til at give dit barn huslige pligter. Dels giver disse barnet en o...

Mobning: De bedste råd til at hjælpe dit barn
Mobning: De bedste råd til at hjælpe dit barn

Når vi taler om mobning blandt børn, er ikke det samme, som det var for tyve år siden. Mobning på ne...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn