Vi bruger kolon til at vise, at der følger flere oplysninger i teksten. Derfor har kolonet ofte betydningen ”følgende” eller ”nemlig”. Afhængigt af hvad der følger efter kolonet, skal vi begynde med stort eller lille bogstav efter kolon. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte kolon.
Hvornår bruger man kolon?
Ved hjælp af kolon kan vi forklare, eksemplificere eller specificere noget nærmere, f.eks.:
· Sølvhejre: en stor, hvid fugl, der fisker efter føde i søer og vådområder.
· Vi sælger hvidevarer: vaskemaskiner, tørretumblere og komfurer mv.
· Modalverber: skulle, ville og kunne samt nogle få andre.
· Nytårsmenuen består af: forret, hovedret og dessert.
· Sådan gør du: Tryk på knappen øverst til højre.
· Bestilling: Du kan ringe eller skrive til os for at bestille billet.
Vi kan dog også bruge komma i stedet for kolon i tilfælde, hvor tegnet har betydningen nemlig, f.eks.:
· Følgende skal møde kl. 8.00 i morgen: Arne, Bo og Peter.
· Følgende skal møde kl. 8.00 i morgen, Arne Bo og Peter.
· Vi har én ting på dagsordenen: valg af en ny formand.
· Vi har én ting på dagsordenen, valg af en ny formand.
Men når vi forklarer, eksemplificerer eller specificerer noget ved hjælp af eksplicit udtrykte ord som nemlig, f.eks. og dvs., kan vi kun bruge komma og ikke kolon, f.eks.:
· Han fik nyt job, nemlig som letbanefører.
· De har mange elapparater i huset, f.eks. en airfryer og en elektrisk kaffekværn.
· Det er et stedord, dvs. et ord, der står i stedet for noget andet.
Kolon kan heller ikke bruges ved indskudte forklaringer, eksemplificeringer eller specificeringer. Her bruger vi komma i stedet, f.eks.:
· En fantastisk forfatter, H.C. Andersen, bliver skildret i bogen.
· Et stort arkæologisk fund, et bronze-pragtbælte, blev fundet i går.
Vi bruger ikke kolon til indskud, da det, der står efter et kolon, skal være ret selvstændigt og normalt skal afslutte sætningen. Man kan sige, at det står mere for sig selv i forhold til indskuddene, f.eks.:
· Bogen skildrer en fantastisk forfatter: H.C. Andersen.
· I går fandt man et stort arkæologisk fund: et bronze-pragtbælte.
Vi bruger også kolon foran replikker eller andre vendinger, der er gengivet ordret:
· Betjenten sagde: ”Du må ikke være her!”
· Han udbrød: ”Føj for den lede!”
· En kendt talemåde lyder: Et æble om dagen holder lægen væk.
Skal der stort bogstav efter kolon?
Hovedreglen er, at vi skriver med stort forbogstav, hvis der følger en hovedsætning efter kolonet, f.eks.:
· Modalverber: Modalverber kan blandt andet udtrykke sandsynlighed og mulighed.
· Sådan gør du: Download filerne på hjemmesiden.
· Telefonisk kontakt: Du kan ringe direkte til afdelingslederen.
Følger der alt andet efter kolonet, f.eks. en ledsætning, en infinitiv (den grundlæggende form af et verbum, f.eks. ”(at) være” og ”(at) læse”) eller andre sætningsdele, skriver vi med lille forbogstav efter kolonet, f.eks.:
· Han håbede på det bedste: at nogen ville hjælpe ham.
· Grund til vores afvisning: fordi vi mangler penge.
· Det bedste i løbet af dagen: at læse en god bog.
· Ensomhed: at være sig selv i for lang tid ad gangen.
· Vi sælger: køleskabe og frysere.
Undtagelser
En undtagelse til hovedreglen er, at vi altid skriver med stort forbogstav i replikker, der står efter et kolon, uanset om det er en hovedsætning eller ej, f.eks.:
· Hun udbrød: ”Det kan du ikke være bekendt!”
· Han tøvede og svarede: ”Måske.”
I titler på f.eks. kurser og arrangementer samt overskrifter kan vi skrive med enten lille efter stort forbogstav efter kolon – også selvom det ikke er en hovedsætning, der følger efter kolonet, f.eks.:
· Tysk grammatik: En indføring/en indføring
· Engelsk fonetik: For viderekomne/for viderekomne
· Sidste nyt: Masseslagsmål ved Parken/masseslagsmål ved Parken
· Cykelrytter: Nej tak til epo/nej tak til epo
Ved kolon mellem forfatternavn og værk skriver vi desuden altid med stort forbogstav efter kolonet, f.eks.:
· Helge Schwarz: Engelsk-dansk ordbog
· Dennis Jürgensen: Ormegården
· Sissel-Jo Gazan: I en dråbe
Hvad er forskellen på kolon og semikolon?
Semikolonet vises som ;. I modsætning til kolon peger semikolonet ikke fremad i teksten, men fungerer som en slags lille punktum. Semikolonet kan også minde om et komma, og det bruges i det hele taget i tilfælde, hvor vi i stedet kunne have brugt punktum eller komma, f.eks.:
· Medarbejderen kom for sent til mødet; han havde sovet over sig.
· Sidsel var forsinket; hendes tog var aflyst.
· Han var træt; for han havde arbejdet over.
· Gør det nu; og det hele bliver meget nemmere.
Som eksemplerne viser, skriver vi altid med lille forbogstav efter semikolon – og ikke med stort forbogstav, som nogle gange er obligatorisk efter kolon (se ovenfor).
Har du lyst til at lære mere om dansk retskrivning? Så kan GoTutor hjælpe dig. Se mere om vores lektiehjælp i dansk.