Forstå konjunktioner (bindeord) på dansk

Konjunktioner (også kaldet bindeord) er ligesom sprogets lim. Det er ord, som på dansk, binder sætninger og sætningsled sammen og skaber forbindelse til andre ord. Der findes to forskellige typer konjunktioner: sideordnede og underordnende konjunktioner. Fælles for dem begge er, at de ikke kan bøjes. 

Sideordnende konjunktioner

Man siger, at der overordnet set findes seks sideordnende konjunktioner: 

• For - Men - Eller - Og - Samt - Thi

Dog findes der også nogle konstruktioner, der består af to konjunktioner, som også indgår i sideordnende konjunktioner:

• Enten/Eller - Hverken/Eller - Både/Og 

Disse konjunktioner forbinder ord, sætninger og sætningsled af samme type og sidestiller noget af samme vigtighed, værdi eller niveau. F.eks.:

• To substantiver: Kopper og kander stod på bordet.

• To sætningsled: Skal vi sidde på terrassen eller ude i haven?

• To hovedsætninger: Han kørte i går, men han nåede ikke hjem. 

Underordnende konjunktioner

Underordnende konjunktioner binder også led- og hovedsætninger sammen - men i modsætning til de sideordnende binder de noget sammen, der ikke har samme vigtighed. Ledsætningerne er underordnede, fordi hovedsætningerne er de vigtigste. Man kan også kalde de underordnende konjunktioner for ledsætningsindledere.

Der eksisterer flere underordnende konjunktioner, end der gør sideordnende. Disse underordnende konjunktioner inddeles efter betydning, f.eks. efter sammenligning, årsag, tid og betingelse: 

• Sammenligning: så som, end, som om, jo, jo/des, ligesom 

• Årsag: eftersom, fordi, så, da, siden, på grund af at

• Tid: da, når, før, siden, dengang, efter, førend, imens, indtil, til, så længe som

• Betingelse: når, hvis, medmindre, undtagen, bare, såfremt

• Indrømmelse: selvom, til trods for at, uden at, hvorimod

• Formål: så, for at

• Følgekonjunktioner: således at, sådan at, så at 

• Andre: hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, o.m.a. 

Der findes mange flere. De ovenstående er blot nogle af de mest brugte. 

At - den mest almindelige

Ordet at er en af de mest almindelige underordnende konjunktioner. Der vil være situationer, hvor man kan undlade at bruge det, som regel når ledsætningen er genstandsled for udsagnsleddet i en hovedsætning. F.eks.: 

• Jeg kan se, at du er sur 

I dette tilfælde vil man altså kunne undlade at, og sætningen vil stadig give mening.