Forstå verber (udsagnsord) i det danske sprog

Af Elisabeth L. 14-10-2022
Forstå verber (udsagnsord) i det danske sprog

Alt vi gør på denne jord, kalder vi for udsagnsord. Måske har du hørt din lærer sige denne huskeregel for verber, som på dansk kaldes udsagnsord? Og det er faktisk en ret god huskeregel, for verber er nemlig de ord, som vi bruger til at beskrive en handling, tilstand eller forandring. Verber bøjes i tid og kan have forskellige former.

 

Handling, tilstand og forandring

Verber kan beskrive og udtrykke tre forskellige ting; handling, tilstand eller forandring.

 

Fx:

  • Handling: læse, købe, synge
  • Tilstand: dø, smelte, slukke
  • Forandring: bo, være, stå

 

Verbets tider

Verber kan udover handling, tilstand og forandring også udtrykke tid. Vi bøjer verber i tid for, at vise, om det, vi taler om skete i går, sker nu eller vil ske i morgen.

 

Nutid, datid og fremtid

De tre hovedtider vi har på dansk er

  • Nutid (præsens) - er
  • Datid (præteritum) - var
  • Fremtid (futurum) - vil være

 

Nutid og datid kaldes for usammensatte tider, fordi verbet står alene og ikke behøver et hjælpeverbum. 

Fremtid derimod er en sammensat tid, som består af to verber, fx vil (hjælpeverbum) og synge (hovedverbum). Hjælpeverbet vil være vil eller skal efterfulgt af et hovedverbum i navneform.

 

Fx:

  • Jeg vil løbe i aften.
  • På dansk kan man dog også sagtens bruge almindelig nutid til, at tale om fremtiden.


Fx:

  • I morgen løber jeg en tur.

 

NavneformNutidDatidFremtid
At danseJeg danserJeg dansedeJeg vil danse
LøbeLøberLøbVil løbe

 

Uregelmæssige verber

Uregelmæssige verber i datid bøjes enten ved ikke at få en endelse eller ved at få -t på endelsen.

Fx

  • Jeg løb
  • Jeg fandt

 

Førnutid og førdatid

Førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er også sammensatte tider. De dannes med hjælperverberne har eller er efterfulgt af et hovedverbum i kort tillægsform og havde eller var efterfulgt af et hovedverbum i kort tillægsform.

 

FørnutidFørdatid
Ruben har danset hele nattenRuben havde danset hele natten
Ruben er løbet i skoleRuben var løbet i skole

 

Finitte og infinitte verber

Udover at alle verber tid og form, så kan verbet også enten være finit eller infinit.

De finitte verber kan man sætte jeg foran, dog med undtagelse af verbet i bydeform. De finitte former er:

  • Nutid - jeg løber
  • Datid - jeg løb
  • Fremtid - jeg vil løbe
  • Førnutid - jeg har løbet
  • Førdatid - jeg havde løbet
  • Bydeform - løb

 

De infinitte verber kan man ikke sætte jeg foran. Her skal du have et hjælpeverbum efterfulgt af verbet i en af de to tillægsformer, kort tillægsform eller lang tillægsform.

  • Kort tillægsform - jeg er løbet
  • Lang tillægsform - jeg er løbende

De finitte former kan danne sætninger, men de infinitte former kan ikke danne sætninger alene.

 

Er verbet aktivt eller passivt?

Verber kan være både aktive og passive. Hvis verbet er i en aktiv form udgår handlingen fra sætningens subjekt, det gør den ikke, hvis verbet er i en passiv form.

 

Fx:

  • Han tegner en tegning (subjektet udfører handlingen)
  • Tegningen tegnes af ham (handlingen udføres ikke af subjektet)

Mød forfatteren:

Billede af Elisabeth L.

Jeg hedder Elisabeth og jeg vil så gerne undervise dig!

I min undervisning ønsker jeg at skabe et trygt og spændende læringsmiljø, hvor vi sammen kan finde glæden ved at lære gennem netop dine interesser og på en måde, der er skræddersyet til dig.

Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg kende...

Læs mere om Elisabeth L.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Bliv bedre til at læse med film og serier
Bliv bedre til at læse med film og serier

Er det svært at holde modet oppe, når du skal kæmpe dig igennem læsningen? I den her guide kan du læ...

Børns læselyst - forældre spiller en stor rolle
Børns læselyst - forældre spiller en stor rolle

Fra de helt små klasser i folkeskolen begynder man at tale om børns læsning og læselyst. Det er der...

Analysemetoder: Berettermodellen
Analysemetoder: Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at beskrive en skønlitterær teksts udvikling og spændingskurve over tid....

Caroline D. 05-08-2019
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90