Alt vi gør på denne jord, kalder vi for udsagnsord. Måske har du hørt din lærer sige denne huskeregel for verber, som på dansk kaldes udsagnsord? Og det er faktisk en ret god huskeregel, for verber er nemlig de ord, som vi bruger til at beskrive en handling, tilstand eller forandring. Verber bøjes i tid og kan have forskellige former.
Handling, tilstand og forandring
Verber kan beskrive og udtrykke tre forskellige ting; handling, tilstand eller forandring.
Fx:
- Handling: læse, købe, synge
- Tilstand: dø, smelte, slukke
- Forandring: bo, være, stå
Verbets tider
Verber kan udover handling, tilstand og forandring også udtrykke tid. Vi bøjer verber i tid for, at vise, om det, vi taler om skete i går, sker nu eller vil ske i morgen.
Nutid, datid og fremtid
De tre hovedtider vi har på dansk er
- Nutid (præsens) - er
- Datid (præteritum) - var
- Fremtid (futurum) - vil være
Nutid og datid kaldes for usammensatte tider, fordi verbet står alene og ikke behøver et hjælpeverbum.
Fremtid derimod er en sammensat tid, som består af to verber, fx vil (hjælpeverbum) og synge (hovedverbum). Hjælpeverbet vil være vil eller skal efterfulgt af et hovedverbum i navneform.
Fx:
- Jeg vil løbe i aften.
- På dansk kan man dog også sagtens bruge almindelig nutid til, at tale om fremtiden.
Fx:
- I morgen løber jeg en tur.
| Navneform | Nutid | Datid | Fremtid |
| At danse | Jeg danser | Jeg dansede | Jeg vil danse |
| Løbe | Løber | Løb | Vil løbe |
Uregelmæssige verber
Uregelmæssige verber i datid bøjes enten ved ikke at få en endelse eller ved at få -t på endelsen.
Fx
- Jeg løb
- Jeg fandt
Førnutid og førdatid
Førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er også sammensatte tider. De dannes med hjælperverberne har eller er efterfulgt af et hovedverbum i kort tillægsform og havde eller var efterfulgt af et hovedverbum i kort tillægsform.
| Førnutid | Førdatid |
| Ruben har danset hele natten | Ruben havde danset hele natten |
| Ruben er løbet i skole | Ruben var løbet i skole |
Finitte og infinitte verber
Udover at alle verber tid og form, så kan verbet også enten være finit eller infinit.
De finitte verber kan man sætte jeg foran, dog med undtagelse af verbet i bydeform. De finitte former er:
- Nutid - jeg løber
- Datid - jeg løb
- Fremtid - jeg vil løbe
- Førnutid - jeg har løbet
- Førdatid - jeg havde løbet
- Bydeform - løb
De infinitte verber kan man ikke sætte jeg foran. Her skal du have et hjælpeverbum efterfulgt af verbet i en af de to tillægsformer, kort tillægsform eller lang tillægsform.
- Kort tillægsform - jeg er løbet
- Lang tillægsform - jeg er løbende
De finitte former kan danne sætninger, men de infinitte former kan ikke danne sætninger alene.
Er verbet aktivt eller passivt?
Verber kan være både aktive og passive. Hvis verbet er i en aktiv form udgår handlingen fra sætningens subjekt, det gør den ikke, hvis verbet er i en passiv form.
Fx:
- Han tegner en tegning (subjektet udfører handlingen)
- Tegningen tegnes af ham (handlingen udføres ikke af subjektet)