Vi bruger spørgsmålstegn til at vise, at et udsagn er et spørgsmål. Nogle gange er spørgsmålstegn det eneste i teksten, som signalerer, at der er tale om et spørgsmål. Derfor er det vigtigt at sætte det. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte spørgsmålstegn.
Hvornår sætter man spørgsmålstegn?
Spørgsmålstegn sættes først og fremmest i direkte spørgsmål, dvs. sætninger, der har omvendt ordstilling (verbum før subjekt) og eventuelt begynder med et såkaldt interrogativt pronomen (spørgende stedord såsom hvad, hvem og hvornår), f.eks.:
· Skal du med til festen i morgen?
· Begynder han at skabe sig nu?
· Kommer du lige med et øjeblik?
· Hvad kan du bedst lide?
· Hvem har lyst til at spille fodbold?
· Hvornår starter kampen?
Men i indirekte spørgsmål sætter vi ikke spørgsmålstegn, f.eks.:
· Han spurgte, hvad hun hed.
· Jeg vil gerne vide, hvor jeg skal være.
· Hun spørger, om du har tid til et møde.
· Jeg ved ikke, hvornår filmen begynder.
Her er ikke tale om spørgsmål, men almindelige fremsættende sætninger, såkaldte deklarative sætninger. De beretter om f.eks. en handling. Handlingen i eksemplerne ovenfor er f.eks., at ”en person spørger om noget”, og at ”en person fortæller, at vedkommende ikke kender et tidspunkt”. Direkte spørgsmål kaldes i stedet for interrogative sætninger, der kan besvares med ja eller nej, eller som begynder med et interrogativt (dvs. spørgende) pronomen.
Vi kan dog sætte spørgsmålstegn i sætninger, der har ”normal” ordstilling (såkaldt ligefrem ordstilling med subjekt før verbum), eller andre udsagn, der skal forstås som et spørgsmål, f.eks.:
· Han har købt hus?
· Saksen ligger i skuffen?
· Ja? (svar på en anden persons udsagn, f.eks. ”Jeg har lige et spørgsmål. Ja?”)
· Okay? (i betydningen ”er det i orden?”)
Spørgsmål som i sætningerne ovenfor forekommer hyppigst i talesprog, hvor en opadgående intonation viser, at der er tale om et spørgsmål. På skrift har vi ikke samme signal, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi sætter et spørgsmålstegn, hvis vores udsagn skal forstås som et spørgsmål.
Retoriske spørgsmål
I såkaldte retoriske spørgsmål, hvor vi ikke forventer et svar, kan vi selv vælge, om vi vil sætte spørgsmålstegn eller udråbstegn, f.eks.:
· Mon ikke det løser sig?
· Mon ikke det løser sig!
· Hvem kunne ikke bruge et par ekstra feriedage?
Hvem kunne ikke bruge et par ekstra feriedage!
Er der mellemrum før spørgsmålstegn?
Vi sætter ikke mellemrum før et spørgsmålstegn, og udsagn efter spørgsmålstegnet begynder altid med stort bogstav, f.eks.:
· Skal vi begynde forfra?
· Kan han nå det til i morgen? Nej, det kan han ikke.
· Kan du se fuglen derovre?
· Hvad er din livret? Pizza.