Vi bruger primært tankestreg til at markere indskud og tilføjelser, og det fungerer da som et alternativ til punktum, semikolon eller komma. Tankestreg er længere end bindestreg, og i modsætning til denne er der altid mellemrum omkring tankestregen. Men tankestregen kan alligevel have samme funktion som bindestregen i betydningen ”fra … til”. I dette blogindlæg viser vi, hvornår og hvordan du skal sætte tankestreg.
Hvornår bruger man tankestreg?
Tankestreg er længere end bindestreg og vises som –. Tegnet har altid mellemrum omkring sig (i modsætning til bindestregen) og bruges ved:
Tilføjelser eller indskud
· Tobias kom for sent – hans tog var forsinket – og derfor nåede vi ikke forestillingen.
Tankestreg erstatter semikolon og punktum: Tobias kom for sent; hans tog var forsinket. Og derfor nåede vi ikke forestillingen.
· I forstæderne til København – herunder Ballerup og Herlev – bliver der bygget meget.
Tankestreg erstatter komma: I forstæderne til København, herunder Ballerup og Herlev, bliver der bygget meget.
· Hun sov over sig – vækkeuret var gået i stykker – men hun var alligevel på skolen til tiden.
Tankestreg erstatter semikolon og punktum: Hun sov over sig; vækkeuret var gået i stykker. Men hun var alligevel på skolen til tiden.
· Den glade hund – der var en cairn terrier – løb efter bolden.
Tankestreg erstatter komma: Den glade hund, der var en cairn terrier, løb efter bolden.
· Alle var klar til fest – også hunden.
Tankestreg erstatter komma: Alle var klar til fest, også hunden.
· Det er kun hende – og ingen andre – der kan gøre det.
Tankestreg erstatter komma: Det er kun hende, og ingen andre, der kan gøre det.
Læg mærke til, at vi ikke sætter andre skilletegn (f.eks. punktum, komma og semikolon) før eller efter en tankestreg. Normalt ville vi f.eks. sætte et komma foran ledsætninger såsom ”der kan gøre det” i sidste eksempel ovenfor, men det bliver altså erstattet af tankestregen.
Tankestregen kan vise, at der følger noget uventet eller overraskende, f.eks.:
· Nu kunne han huske, hvor nøglerne var – i låsen.
· Han hørte en rumsteren – pludselig sprang et rådyr hen over stien.
· De fandt hytten længere fremme – eller rettere sagt resterne af den.
Effekten er mere dramatisk, end hvis vi havde brugt et komma.
Tidsrum med betydningen ”fra … til”
Vi bruger normalt bindestreg til at vise, at et tidsrum har betydningen ”fra … til”. Men især ved lange ord og mere omfattende tidsangivelser kan tankestregen være mere egnet, f.eks.:
· Nogle butikker holder lukket skærtorsdag – anden påskedag.
· Turneringen afholdes 29. december 2024 – 3. januar 2025.
Brugt med bindestreg virker ”skærtorsdag-anden påskedag” og ”29. december 2024-3. januar 2025” noget sammenpressede og mindre overskuelige end varianterne med tankestreg. Tankestregen letter læsningen og forståelsen i disse tilfælde.
Replikstreg
Tankestregen kan også bruges som replikstreg, dvs. et tegn, der angiver, at der følger en replik, f.eks.:
– Vi må hellere få dig på skadestuen, sagde manden.
– Det er ikke nødvendigt, svarede pigen.
– Er du sikker?
– Ja, jeg har ikke slået mig alvorligt.
Som eksemplerne viser, sætter vi først og fremmest replikstreg på en ny linje, men der kan godt stå flere replikstreger på samme linje, f.eks.:
– Jeg skal nok køre dig på skadestuen, sagde manden. – For en sikkerheds skyld.
Hovedsætninger for at markere nyt afsnit
Vi kan desuden bruge tankestreg mellem hovedsætninger til at markere, at et nyt afsnit eller underafsnit begynder. Tankestregen viser således, at der sker et skift i indholdet, f.eks.:
Vi ville bare slappe af derhjemme. Derfor var vi ikke med til festen i lørdags. –Om en uge rejser Josefine for øvrigt til New York i et halvt år. Hun skal bo og studere lidt uden for byen og glæder sig rigtig meget.