Pronominer på tysk er en ordklasse, der huser alle de ord, vi sætter i stedet for nogle andre, med henblik på at variere, og nogle gange forsimple, vores sprogbrug. Dét, at de kan sættes i stedet for noget andet, er også grunden til, at de oftest er bedre kendt som stedord. Ordklassen pronominer har mange “underkategorier”, der alle sammen har særlige formål når de benyttes, og særlige regler de følger. Med den her samlede oversigt ønsker vi at give en kort introduktion til alle de forskellige pronominer.
Hvor mange slags pronominer er der på tysk?
Ret forsimplet besvaret: ekstremt mange. Betegnelsen pronominer fungerer som en slags paraply, der dækker over nogle “subgenrer”.
De 6 subgenrer, som vil blive gennemgået i dette indlæg, er disse:
De følgende forklaringer vil være korte - til enhver af disse kategorier vil der dog være hyperlinks du kan følge, der tager dig til en mere detaljeret forklaring omkring lige den type af pronominer, du har brug for hjælp til.
1. Personlige pronominer på tysk.
De personlige pronominer er på tysk som følger, med det danske markeret med fed:
Ental | |
1.person | jeg / ich |
2.person | du / du |
3.person | han → er hun → sie den / det → es |
Flertal | |
1.person | vi / wir |
2.person | I / Ihr |
3.person | De → Sie (høfligt) de → De (reelt flertal) |
Hvorfor og hvordan bruges de?
“Personlige stedord” er de ord, der kan stå i stedet for navneord, der angiver en person eller et objekt. Forklaret anderledes er det de pronominer, vi bruger, til at identificere os selv, andre eller objekter med.
Alle pronominer har det fælles formål, at vi bruger dem for at undgå for meget repetition i en sætning, eller for at komme uden om kun at referere til personer, steder eller ting ved deres korrekte navn. Det samme gør sig gældende for de personlige stedord.
Hvordan bøjes de?
De personlige pronominer bøjes efter køn, tal og kasus - når man har bestemt det, kan man konsultere et skema lignende det nedenunder, og bøje sit personlige pronomen korrekt.
Ental
1.person | ich | mich | mein | mir |
2.person | du | dich | dein | dir |
3.person, hankøn | er | ihn | sein | ihm |
3.person, hunkøn | sie | sie | ihr | ihr |
3.person, intetkøn | es | es | sein | ihm |
For en mere detaljeret gennemgang, se det fokuserede opslag om de personlige pronominer på tysk.
2. Relative pronominer på tysk.
På tysk findes der 4 forskellige relative pronominer - tre der dækker de forskellige køn, og ét der dækker flertal.
Der (m)
Die (f)
Das (n)
Die (flertal)
Alle disse er den tyske version af det danske “som”, “der” eller “hvis”, når altså disse benyttes som relative pronominer på dansk.
Hvorfor og hvordan bruges de?
De relative pronominer bruges til at skabe en bro mellem hovedsætninger og deres tilhørende bisætninger. Det er bl.a. en stor hjælp, når vi skal lave lidt længere sætningskonstruktioner. Det relative pronomen hjælper os med at “lede os tilbage” til det subjekt, vi allerede har angivet i starten af vores hovedsætning, så vi ikke behøver at gentage os selv hele tiden, men også for at undgå at vi hele tiden er nødt til at sætte punktum for at bevare overblikket.
Sagt med andre ord, er de relative pronominer dem, der sørger for at vi i stedet for at skrive:
“Der går Lars. Lars har lige købt min gamle cykel.” / “Da kommt Lars. Lars hat gerade mein altes Fahrrad gekauft.”
Kan vi skrive:
“Der går Lars, som lige har købt min gamle cykel.” / “Da kommt Lars, der gerade mein altes Fahrrad gekauft hat.”
Det relative pronomen “som”, på tysk “der”, fører os altså tilbage til subjektet “Lars”, og således kan vi slå to sætninger sammen til én, uden konstant at skulle skrive, at det stadig er Lars vi taler om.
Hvordan bøjes de?
De relative pronominer på tysk bøjes efter kasus, køn og tal, ligesom vi har set det mange gange før i tysk grammatik. Særligt for de relative pronominer gælder det dog, at tal og køn er styret af det subjekt, som det leder tilbage til, og kasus er styret af hvilket sætningsled det relative pronomen skal indgå i.
For en mere detaljeret gennemgang, tjek vores guide til de relative pronominer på tysk.
3. Possessive pronominer på tysk.
På tysk findes der et possessivt pronomen tilsvarende ethvert personligt pronomen.
I listen nedenfor er det possessive pronomen markeret med fed.
Ich → mein / meine
Du → dein / deine
er & es → sein / seine
sie → ihr / ihre
wir → unser / unsere
ihr → euer / eure
sie / Sie → ihr / ihre
Alle de ovenstående ord er den tyske version af det danske “min”, “din”, “hans/hendes/dens/dets”, “deres” m.m.
Hvorfor og hvordan bruges de?
De possessive pronominer benyttes, når vi ønsker at tydeliggøre ejerskab over noget. Det er en stor hjælp når vi i vores sætning vil indikere, at nogen eller noget tilhører nogen eller noget.
Det er årsagen til, at vi kan skrive
“Der kommer Lars med sin nye cykel” / “Da kommt Lars mit seinem neuen Fahrrad”
I stedet for at måtte skrive
“Der kommer Lars med Lars’ nye cykel / “Da fährt Lars mit Lars' neuem Fahrrad”
De bruges altså på præcis samme måde som de danske, rent grammatisk.
Hvordan bøjes de?
Formen på det possessive pronomen varierer, alt efter hvilket ord det lægger sig til.
Der er to ret forsimplede huskeregler, når det gælder de possessive pronominer på tysk:
Står et possessivt pronomen før et substantiv, bøjes pronominet efter substantivets tal, køn og kasus.
Står et possessivt pronomen står før et substantiv, bøjes det i ubestemt form.
Disse bøjninger er oftest sat ind i tabeller, som kan benyttes til at hjælpe med at bøje korrekt, når man har helt styr på sit substantivs tal, køn og kasus.
For en mere detaljeret gennemgang, tjek vores guide til de possessive pronominer på tysk.
4. Refleksive pronominer på tysk
Sådan helt fundamentalt findes der kun et refleksivt pronomen på tysk, og det findes kun i én form. Det er “sich”, som bedst oversættes til det danske “sig”.
Så nemt er det dog ikke helt, for alle personlige pronominer kan benyttes refleksivt, og alle de personligt pronominer har et tilsvarende refleksivt pronomen, ligesom vi så det hos de possessive pronominer.
I listen nedenfor er de refleksive pronominer markeret med fed.
Ich → mich / mir
Du → dich / dir
er /sie / es → sich
wir → uns
ihr → euch
sie / Sie → sich
De ovenstående ord benyttes på tysk på samme måde, som vi på dansk benytter ordene sig/mig/dig (selv)
Hvorfor og hvordan bruges de?
De refleksive pronominer på tysk bruges til at lægge ekstra meget fokus på det subjekt, der allerede er nævnt tidligere i sætningen. De står sammen med de refleksive verber om at sætte særligt fokus på et subjekts handling, som subjektet udfører mod / ved sig selv.
Tag bare følgende sætning som eksempel:
Hunden vasker sig selv / “Der Hund wäscht sich”
Subjektet (hunden) udfører handlingen (vasker) mod sig selv.
De bruges på tysk dog til meget mere end de gør på dansk, og jeg vil derfor foreslå at tjekke den fulde guide til de refleksive pronominer på tysk ud, for at forstå det helt.
5. De interrogative pronominer på tysk.
De interrogative pronominer, som vi altså også kalder for de spørgende stedord, er en underkategori af pronominer som dækker over de ord, vi bruger, når vi stiller spørgsmål. De spørgende stedord kender du måske også fra danskundervisningen, hvor de ofte er omtalt som “hv-ord” eller spørgeord, og er ord som hvad, hvem, hvorfor osv. Ret forsimplet bruger vi de spørgende stedord til at udforme spørgsmål, der kræver et mere uddybende svar end bare ja/nej.
De interrogative pronominer er listet herunder:
Hvad → Was
Hvem / Hvis → Wer / Wessen
Hvilken → Welcher
Hvordan → Wie
Hvor → Wo
Hvorfor →Warum / Wieso / Weshalb
Hvornår → Wann
Hvis du ønsker en uddybende forklaring, samt en gennemgang af deres bøjning, så se vores guide til interrogative pronominer på tysk her på bloggen.
6. De demonstrative pronominer på tysk.
På tysk har vi 3 forskellige påpegende stedord, der bruges i fire forskellige tilfælde.
Det er det tyske tilsvarende, der bruges på samme måde som vi på dansk bruger ord som; disse, dette, denne, de, den og det.
Køn | Tysk |
Hankøn | der |
Hunkøn | die |
Intetkøn | das |
Flertal | die |
Hvorfor og hvordan bruges de?
De påpegende stedord har en universel funktion på dansk og på tysk. Deres formål er at fremhæve det ord, de lægger sig til. Se her et dansk eksempel;
Hvem ejer disse vanter?
Det danske, påpegende stedord >disse< verbalt demonstrerer, (deraf navnet demonstrative pronominer), at man snakker specifikt om de vanter.
Hvordan bøjes de?
Demonstrative pronominer kan bøjes på to måder, altså efter hvordan de er brugt.
“Tillægsord agtigt” / Adjektivisk → Hvis de står foran et substantiv.
“Navneords agtigt” / Substantivisk → Hvis de ikke står foran et substantiv.
Hvis det står adjektivisk, bøjes det på samme måde, som den bestemte artikel på tysk.
Hvis det står substantivisk, bøjes det på følgende måde:
Nom. | Akk. | Gen. | Dat. | |
Hankøn | Der | Den | Dessen | Dem |
Hunkøn | Die | Die | Deren | Der |
Intetkøn | Das | Das | Dessen | Dem |
Flertal | Die | Die | Deren | Denen |
For en mere detaljeret gennemgang, se indlægget om de demonstrative pronominer på tysk.