Relative pronominer på tysk er en undergruppe af pronominer, der har til opgave at skabe forbindelse mellem en hovedsætning og en bisætning. Pronominer er ofte bedre kendt som stedord - de relative pronominer kaldes også henførende stedord. Stedord er de ord, vi kan sætte i stedet for et andet. Sprogligt hjælper det os bl.a. med, ikke at skulle have for mange gentagelser i vores sætninger. Pronominer er en ordklasse med mange undergenre, heriblandt de relative, som er dem vi vil fokusere på i dette indlæg - de skaber som sagt overgange mellem hovedsætninger og bisætninger, bl.a. så vi kan lave lidt længere sætningskonstruktioner.
Hvad er de relative pronominer på tysk?
Som nævnt benyttes de relative pronominer på tysk, såvel som på dansk, til at skabe et link mellem hovedsætninger og deres tilhørende bisætninger. De hjælper os med at lave længere sætningskonstruktioner, ved at benytte et relativt pronomen til at “føre os tilbage” til et allerede angivet subjekt, som i sætningerne “Der går Katrine. Katrine har spist alt slikket!”.
Ved hjælp af et relativ pronomen kan man slå de sætninger sammen, således; “Der går Katrine, som har spist alt slikket!”. Det relative pronomen “som” refererer tilbage til “Katrine”, og således er der dannet overgang mellem hovedsætningen “Der går Katrine,” og den nye bisætning “som har spist alt slikket”.
Forklaringen og eksemplerne ovenover er på dansk, men de samme regler og funktioner gælder på tysk. Helt overordnet kan man altså stille det relative pronomens funktion op i to punkter:
Danner link mellem hoved- og bisætning, ved at referere tilbage tilbage til et / flere substantiver eller egennavne.
Indleder en bisætning - altså de står først efter kommaet.
På tysk har vi fire forskellige relative pronominer - et til hver af de tre køn, og ét der dækker flertal. De er som følger.
Der (hankøn)
Die (hunkøn)
Das (intetkøn)
Die (pluralis)
De svarer alle til det danske “som”, “der” eller “hvis”, når disse benyttes som relativt pronomen på dansk, altså når som eller der benyttes til at føre tilbage til et tidligere angivet / underforstået substantiv eller egennavn, ligesom i følgende danske sætninger:
Det er hende, som jeg fortalte dig om.
Det var ham, der hjalp mig forleden.
Hvordan bøjes de relative pronominer på tysk?
Når man skal bøje de relative pronominer på tysk, bøjes det efter køn, tal og kasus. Det kender vi fra mange af de andre bøjninger vi foretager os i tysk grammatik. Dét, der gør de relative pronominer på tysk lidt besværlige, er, at tal og køn er bestemt af én ting, og kasus er bestemt af en anden ting.
Køn og tal på de relative pronominer på tysk
Det køn og tal, der styrer vores relative pronomen, er forudbestemt af det substantiv / egennavn, som det referere tilbage til. Med tal menes der bare, om det relative pronomen fører tilbage til én person, eller flere personer. Hvis der er tale om ental, skal man videre bestemme kønnet på den / det, der omtales. Er der derimod tale om flertal, skal alle relative pronominer der fører tilbage til en gruppe, have samme bøjning.
Eksempler
Lad os tage et par eksempel, hvor det relative pronomen og dét, der fører tilbage til, er markeret med fed.
Es ist Katrine, die das Sofa zerbrochen hat → Det er Katrine, der har ødelagt sofaen.
Det relative pronomen die fører tilbage til Katrine, og derfor skal vi benytte den feminine ental bøjning af det relative pronomen.
Sie waren es, die mein Telefon gestohlen haben.→ Det er Katrine, der har ødelagt sofaen.
Det relative pronomen die fører tilbage til Sie, hvilket betyder “dem”, hvilket yderligere betyder, at der er tale om en gruppe. Derfor benyttes den universelle flertalsbøjning (die) af det relative pronomen.
Kasus på de relative pronominer på tysk
Den kasus, der, sammen med tal og køn, også styrer vores relative pronomen, er bestemt af det sætningsled, som det relative pronomen indgår i. Forskellige sætningsled har forskellige, faste kasusbøjninger, og den kasus “smitter af” kan man næsten sige, på det henførende stedord vi sætter foran.
Ret forsimplet har følgende sætningsled altid følgende kasus:
Subjekt og Subjektsprædikat → Altid nominativ kasus.
Genstandsled og Objektsprædikat → Altid akkusativ kasus.
Hensynsled → Altså dativ kasus
Der er intet sætningsled der altid står i genitiv kasus på tysk - men genitiv betyder ejefald, så hvis det relative pronomen står i forbindelse med et ord, der indikerer ejerforhold, så skal det nok bøjes i genitiv.
Eksempler
Lad os tage et par eksempler, hvor det sætningsled, der bestemmer kasus er markeret med fed.
Ich habe eine Tochter, die Fußball liebt. → Jeg har en datter, som elsker fodbold
Det relative pronomen fører tilbage til “eine Tochter”, hvilket er et hunkøns substantiv, og derfor ved vi, at vi ihvertfald skal finde en hunkøns bøjning. Dernæst identificeres det, at “Fußball” agerer genstandsled i sætningen, og genstandsled står altid i akkusativ. Derfor, skal vores relative pronomen “die” altså påtage sige den feminine akkusativ bøjning.
Ich habe eine Tante, deren Mann Amerikaner ist.→ Jeg har en tante, hvis mand er Amerikaner.
Det relative pronomen fører tilbage til “eine tante”, hvilket er et hunkøns substantiv, og derfor ved vi, at vi skal finde en hunkøns bøjning. Dernæst identificeres det, at “deren” faktisk er med til, at danne genitiv - altså “Mann” “tilhører” faktisk tanten, og derfor er der tale om genitiv / ejefald. Derfor skal “die” påtage sig den feminine genitiv bøjning, og blive til deren.
Bøjningstabel over de relative pronominer på tysk.
Når køn og tal, på ens substantiv / egennavn er bestemt, og kasus på det følgende ord efter det relativ pronomen er identificeret, er man klar til at konsultere skemaet herunder, for at finde frem til den korrekte bøjning.
Hankøn | Hunkøn | Intetkøn | Flertal | |
Nom. | Der | Die | Das | Die |
Akk. | Den | Die | Das | Die |
Gen. | Dessen | Deren | Dessen | Deren |
Dat. | Dem | Der | Dem | Denen |
De relative pronominer på tysk, ved oversættelse fra dansk.
Som nævnt i en af hovedreglerne, gør det sig gældende, at det relative pronomen altid står først i den bisætning, det hjælper med at kreere. Det er oftest sådan det er, men ikke altid.
Ordstilling ved præposition og relativt pronomen på tysk
Hvis der i en sætning benyttes både et relativt pronomen og en præposition, vil dette på dansk altid være at finde, sidst i sætningen. Se følgende eksempel;
Der er huset, som jeg fortalte dig om.
“Som” er vores relative pronomen, og “om” er vores præposition.
Skal denne sætning dog oversættes til tysk, vil præpositionen flytte sig op forrest i ledsætningen, før det relative pronomen, og i denne konstellation vil præpositionen faktisk pludselig være den, der bestemmer det relative pronomens kasus.
Se her et eksempel, med udgangspunkt i samme sætning.
Da ist das Haus, von dem ich dir erzählt habe.
“von” er præpositionen, og er nu kommet foran vores relative pronomen i ledsætningen. “Von” er en præposition, der altid danner dativ kasus på tysk. “Haus” er dét substantiv, vores relative pronomen “dem” fører tilbage til, og “haus” er et substantiv i intetkøn. Derfor påtager vores relative pronomen sig intetkøns bøjningen i dativ.
Kan et relativt pronomen undlades på tysk?
… For det kan det nemlig på dansk. På dansk har vi tendens til, at lade et relativt pronomen udeblive, særligt hvis vi vurdere at meningen er underforstået eller det føles overflødigt. Vi gør det så meget på dansk, at det generelt er ret bredt accepteret, og ikke anset for værende en grammatisk fejl.
Sådan er det ikke på tysk. Der kan det relative pronomen aldrig undlades.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i sætningen fra før, kunne vi på dansk også være sluppet afsted med:
Der er huset, jeg fortalte dig om.
Oversat til tysk ville udkommet dog være det samme som før, “Da ist das Haus, von dem ich dir erzählt habe.”