Refleksive pronominer på tysk, er en af undergenrerne af ordklassen pronominer, og dækker over de pronominer vi benytter, når vi i en sætnings ønsker at “vise tilbage” til det substantiv eller pronomen i vores sætning, der agerer subjekt. Af den årsag er de på dansk også bedre kendt som tilbagevisende stedord. Grunden til, at vi ofte kalder pronominer for stedord, er fordi, det er de ord, vi kan sætte i stedet for et andet ord, uden sætningen mister betydning.
Pronominer er en slags stedfortræder, oftest for substantiver, så vi undgår at skrive det samme alt for mange gange. F.eks ville du sjældent se følgende sætning; “Katrine sagde, at Katrine hellere ville hjem til Katrine selv.” I stedet, kan vi ved hjælp af pronominer skrive; “Katrine sagde, at hun hellere ville hjem til sig selv.” “hun” og “sig selv” refererer begge tilbage til Katrine, som er subjektet i vores sætning. Og faktisk, er “sig selv” her et eksempel på et refleksivt pronomen, som jo er dem, vi fokuserer på i dette indlæg.
Tysk grammatik er meget anderledes fra den danske, og mange går og kæmper lidt med det. Vi gør vores bedste for at hjælpe gennem disse blogs, men nogen gange skal der noget mere til - heldigvis tilbyder GoTutor lektiehjælp i tysk til dig, der har brug for lidt ekstra hjælp.
Hvad er de refleksive pronominer på tysk?
Refleksive pronominer på tysk, såvel som på andre sprog, bruges som nævnt til at føre fokus tilbage på et allerede angivet subjekt, tidligere i sætningen. Bl.a. med det formål, at vi ikke behøver at gentage os selv hele tiden, og særligt for de refleksive pronominer er det, at de virkelig er med til at lægge tryk på, at der er tale om et allerede nævnt subjekt.
Reelt set findes der kun ét refleksivt pronomen på tysk, og kun i én form. Dette er “sich”, som er det tyske ord tilsvarende det danske “sig”, ligesom i følgende sætning:
Katrine ønsker sig en vandpistol → Katrine wünscht sich eine Wasserpistole
Så simpelt er det dog ikke, for personlige pronominer kan nemlig benyttes refleksivt, så alle personlige pronominer faktisk har et tilsvarende refleksivt pronomen, som det kan ses i følgende skema.
Personligt pronomen | Refleksivt pronomen |
Ental | |
1.person | mich / mir |
2.person | dich / dir |
3.person | sich |
Flertal | |
1.person | uns |
2.person | euch |
3.person | sich |
Hvornår bruges de refleksive pronominer på tysk?
De refleksive pronominer bruges oftere på tysk, end vi er vant til både fra dansk og engelsk.
Ret overordnet kan man sige, at de refleksive pronominer på tysk bruges, når vi på dansk ville bruge
Sig/mig/dig (selv)
De keder sig → Sie langweilen sich
Du skal rydde op efter dig selv → Sie müssen hinter sich aufräumen
Jeg skammer mig over det → Ich schäme mich dafür
Hinanden
Hvor kender de hinanden fra? → Woher kennen sie sich?
Det er en ret god huskeregel at have med, men der er lige lidt flere tilfælde, hvor vi på tysk skal bruge refleksive pronominer. Som nævnt bruges de oftere på tysk - det er blandt andet fordi, at i nogle tilfælde, hvor vi på dansk ville benytte possessive pronominer, bruger de på tysk refleksive i stedet, som i følgende eksempel.
Har du vasket dine hænder? → Haben Sie sich die Hände gewaschen?
Det possessive pronomen “dine” bliver til “sich” på tysk. Det sker, fordi det tyske “waschen” er et refleksivt verbum, og derfor kræver sætningen et dertilhørende refleksivt pronomen.
Hvad er et refleksivt verbum på tysk?
Se, nu bliver det straks lidt sværere. Refleksive verber er verber, der beskriver en handling der udføres af subjektet, på / til subjektet. Ligesom jeg lige har forklaret, at refleksive pronominer refererer tilbage til subjektet ved at være en indikator på, at vi stadig har med det samme individ / objekt at gøre, fører de refleksive verber altså også tilbage til subjektet. Sagt med andre ord, refleksive verber er de verber, der i faste vendinger beskriver en handling, som subjektet gør, mod sig selv. De refleksive pronominer skal være i overensstemmelse med de refleksive verber, såfremt de er der.
Det kan være svært at huske, om et verbum er refleksivt. Umiddelbart kan man ved at slå op i et opslagsværk / ordbog, se, om et verbum kan benyttes refleksivt. Det vil fremgå ved, at ordet får “sich” foran, og der i parentes vil stå (refl.vb.).
Nedenunder er der samlet en lille liste over de refleksive verber, der er oftest benyttet.
Sich waschen → vaske sig
Sich freuen auf / über → glæde (sig) eller juble til / over
Sich fürchten vor → frygte for / være bange for
Sich anziehen → klæde sig på
Sich ausziehen → klæde sig af
Sich beeilen → skynde sig
Sich verschlafen → falde i søvn
Sich entschuldigen für → undskylde for
Sich vorstellen → forestille sig (kan også betyder at introducere sig selv)
Sich erkälten → blive forkølet / syg
Sich interessieren für → interessere sig for
Sich koncentrere auf → koncentrere sig om
Sich schminken → Sminke sig (vil nok oftere på danske hedde at lægge makeup)
Sich schämen → skamme sig
Sich verlieben → Forelske sig
Sich kümmern → tage hånd om
Sich ausruhen → hvile sig
Sich erholen → at komme sig
Sich stellen → at overgive sig
Sich ärgern → at ærgre sig
Sich verletzen → slå sig
Sich setzen → sætte sig
Sich erinnern → at huske sig på
Sich gewöhnen an → at vænnne sig (til)
Sich vorbereiten auf → forberede sig (på)
Sich hinlegen → lægge sig
Listen er over de refleksive verber, der oftest benyttes. Det er dog ikke kun disse verber, der kan benyttes refleksivt. Det kan langt de fleste verber, i samarbejde med et refleksivt pronomen.
Hvordan bøjes de refleksive pronominer på tysk?
De refleksive pronominer på tysk vil oftest stå i enten akkusativ eller dativ, og bøjningen af de refleksive pronominer ændrer sig altså derefter, som det kan ses i følgende skema:
Personligt pronomen | Refleksivt pronomen akkusativ | Refleksivt pronomen dativ |
Ental | ||
ich | mich | mir |
du | dich | dir |
er / sie / es | sich | sich |
Flertal | ||
wir | uns | uns |
ihr | euch | euch |
sie / Sie | sich | sich |
Det er egentlig kun i 1. og 2. person, ental, at der er en forskel. Resten følger den samme bøjning, uanset hvordan det benyttes.
Altså, når man har identificeret kasus, kan man blot konsultere skemaet ovenover, og bøje sit relative pronomen korrekt.
Hvordan bestemmes kasus på de tyske refleksive pronominer?
Kasus på de tyske, refleksive pronominer kan huskes med disse simple tommelfingerregler;
Hvis det refleksive pronomen lægger sig til det direkte objekt (genstandsled) i sætningen, skal det bøjes i dativ kasus på tysk.
Hvis det refleksive pronomen står alene som objekt, skal der bøjes i akkusativ kasus på tysk, fordi det så indgår som en form for indirekte objekt (hensynsled).
Eksempler på disse regler.
Lad os tage nogle eksempler, hvor det refleksive pronomen er brugt i dativ og i akkusativ.
Ich wasche mich - jeg vasker mig
“Ich” er grundleddet, og “wasche” er verballedet, hvilket efterlader det refleksive pronomen “mich” som genstandsled. Det refleksive pronomen står alene som objekt, og derfor er det bøjet i akkusativ kasus.
Ich wasche mir die Haare - jeg vasker mit hår
“Ich” er grundleddet, og “wasche” er verballedet, og “die Haare” er genstandsleddet, som det refleksive pronomen lægger sig ved. Dermed står det refleksive pronomen ikke alene som objekt, og derfor er det bøjet i dativ kasus.
Ich beeile mich - jeg skynder mig
“Ich” er grundleddet, “beeile” er verballedet, hvilket efterlader det refleksive pronomen “mich” som genstandsled. Det refleksive pronomen står alene som objekt, og derfor er det bøjet i akkusativ form.
Hvordan finder man genstandsled i en sætning?
I forlængelse af afsnittet ovenfor, kan det måske blive relevant at vide, hvordan man finder et genstandsled i en sætning, for derved at lave udelukkelsesmetoden om hvorvidt, det skal stå i akkusativ eller dativ. Læs da vores indlæg om sætningsanalyse på dansk og sætningsanalyse på tysk, for at være helt med på, hvad genstandsled er.