Hvordan er det nu lige med de påpegende stedord på tysk - dvs. demonstrative pronominer på tysk? Hvordan bruges de, og hvad er det i det hele taget? Læs med her og find ud af det.
De påpegende stedord er en af de mange subgenre af den store, samlede ordklasse, vi kalder stedord (eller pronominer!). De demonstrative pronominer er altså de stedord, vi benytter, når vi vil fremhæve noget, eller, som navnet lidt indikerer, demonstrere noget med vores ord. På tysk er de kendt som Demonstrativpronomen, og det er dem vi vil fokusere på, i følgende indlæg.
Hvad er påpegende stedord på tysk?
På dansk er de påpegende stedord, ord som; disse, dette, denne, de, den og det. Alle sammen lidt forskellige variationer af nogenlunde samme ord. Modsat mange af de andre pronominer kan disse pronominer godt agere sproglig afløser for et tidligere eller senere nævnt substantiv - men de skal ikke.
På tysk har vi 3 forskellige påpegende stedord, brugt i fire forskellige tilfælde
Hankøn | der |
Hunkøn | die |
Intetkøn | das |
Flertal | die |
Hunkøn og flertal benytter samme form, >die<, derfor siger man at der er tre, der benyttes på fire måder.
Hvordan bestemmer man kønnet på de påpegende stedord på tysk?
Pronominer lægger sig oftest til et substantiv, eller refererer tilbage til et allerede nævnt substantiv. Det substantiv, det står i stedet for, bestemmer altså kønnet på ens pronomen. Samme regel gælder for de påpegende stedord. Det er dog kun substantiver i ental, der kræver et pronomen bøjet i køn - hvis substantivet står i flertal, har de den samme bøjning uanset.
Hvis du er i tvivl om kønnet på dit substantiv, kan du altid slå det op i en ordbog. Der vil det fremgå, via en lille parentes, hvilket køn dit ord har.
Overordnede huskeregler for substantivers køn på tysk
Mange dyr, mandlige personer og alle måneder, ugedage samt årstider er næsten altid hankøn.
Hundyr, kvindelige personer, størstedelen af floderne, samt næsten alle substantiver med endelsen [-e] og alle navneord med endelserne: [-ei], [-heit], [-keit], [-ung], [-ur], [-ik] og [-in] er hunkøn.
Navneord, der på tysk har endelsen [-chen] eller [-lein], samt udsagnsord i infinitiv form er intetkøn.
Hvordan bruges de påpegende stedord på tysk?
De påpegende stedord, på dansk såvel som på tysk, har til hensigt at fremhæve det ord, det lægger sig til / fører hen til. Lad os tage et lynhurtigt eksempel på dansk:
Hvem ejer denne sko?
Det danske, påpegende stedord >denne< fremhæver, eller verbalt demonstrerer, at man snakker meget specifikt om den sko - ikke en hvilken som helst anden. Forestil dig, at ordet disse skulle siges med kropssprog. Så havde du nok peget med din finger på de sko, du talte om. De demonstrative stedord er altså en slags verbal pegefinger.
De påpegende stedord bruges på nøjagtigt samme måde i praksis på tysk - det er grammatikken der godt kan gå hen, og gøre det lidt mere besværligt.
Skal de påpegende stedord bøjes på tysk?
Ja, det skal de, og det er det, der kan gøre det hele lidt kringlet. Måske har du allerede nu indset, at de påpegende stedord til forveksling ligner den bestemte artikel på tysk - det er praktisk talt det samme, når det kommer til tysk, selvom der er en verden til forskel på dansk.
Hvordan bestemmer man, om det er en bestemt artikel eller et påpegende stedord på tysk?
For at finde forskellen, skal man forsøge, via kontekst, at bestemme tonen det bliver sagt med. Ofte er det nemlig den eneste måde, man kan adskille de to ting på. Man siger nemlig, at bestemte artikler er ubetonede, og at påpegende artikler er betonede. Sagt på en anden måde - der er noget særligt presserende, en slags fremhævende tone, bag de påpegende stedord. Som om man med alt tydelighed ønsker at gøre klart, præcis hvad / hvem man snakker om. Der er ikke den samme “vigtighed” i et den bestemte artikel på tysk.
Det er nok bedst demonstreret på dansk, for at fremme forståelse på tysk.
Den bestemte artikel på dansk og påpegende stedord også groft set det samme, men der er dog lidt forskel. F.eks;
Kvinden er smuk → Kvinden står i bestemt form
Den kvinde er smuk → >Den< er et påpegende stedord, og lægger sig til kvinden.
Forståelsen er jo på mange måder den samme, men man kan næsten læse tonen i sætning to. Der er virkelig fremhævet en særlig kvinde.
Forskellen er oftest minimal, nogen gange ikke eksisterende, på tysk. Se bare samme sætninger, med tysk oversættelse.
Kvinden er smuk → Die Frau ist schön
Den kvinde er smuk → Die Frau ist schön
Nogle gange kan man forsøge, ved hjælp fra resten af den omkringliggende tekst, at finde frem til, om det er brugt ubetonet, altså som en bestemt artikel, eller brugt betonet, altså som et påpegende stedord.
Hvordan bøjes de påpegende stedord på tysk?
Det afhænger af, hvordan det er brugt. De påpegende stedord kan bruges på to måder:
“Tillægsord agtigt” / Adjektivisk → Det betyder, at det står foran et substantiv
“Navneords agtigt” / Substantivisk → Det betyder, at der ikke er noget substantiv efter.
Bøjningen differentierer alt efter, hvordan det påpegende stedord er brugt.
Hvordan bøjes et påpegende stedord på tysk, hvis det står adjektivisk?
På præcis samme måde, som vi bøjer den bestemte artikel på tysk.
Nominativ bøjning af et påpegende stedord der står adjektivisk.
Hankøn | Der |
Hunkøn | Die |
Intetkøn | Das |
Pluralis | Die |
Akkusativ bøjning af et påpegende stedord der står adjektivisk.
Hankøn | Den |
---|---|
Hunkøn | Die |
Intetkøn | Das |
Pluralis | Die |
Genitiv bøjning af et påpegende stedord der står adjektivisk.
Hankøn | Des |
---|---|
Hunkøn | Der |
Intetkøn | Des |
Pluralis | Der |
Dativ bøjning af et påpegende stedord der står adjektivisk.
Hankøn | Dem |
---|---|
Hunkøn | Der |
Intetkøn | Dem |
Pluralis | Den |
Hvordan bøjes et påpegende stedord på tysk, hvis det står substantivisk?
Nominativ bøjning af et påpegende stedord der står substantivisk.
Hankøn | Der |
Hunkøn | Die |
Intetkøn | Das |
Pluralis | Die |
Akkusativ bøjning af et påpegende stedord der står substantivisk.
Hankøn | Den |
Hunkøn | Die |
Intetkøn | Das |
Pluralis | Die |
Genitiv bøjning af et påpegende stedord der står substantivisk.
Hankøn | Dessen |
Hunkøn | Deren |
Intetkøn | Dessen |
Pluralis | Deren |
Dativ bøjning af et påpegende stedord der står substantivisk.
Hankøn | Dem |
Hunkøn | Der |
Intetkøn | Dem |
Pluralis | Denen |
Hvordan bøjes dieser på tysk?
Ordet >dieser< er den tyske version af danske ord som >denne<, >dette<, >disse<. Når vi på tysk bruger det, på samme måde som vi ville bruge >disse<, skal det bøjes på følgende måde:
Nominativ bøjning af dieser på tysk
Hankøn | Dieser |
Hunkøn | Diese |
Intetkøn | Dieses |
Pluralis | Diese |
Akkusativ bøjning af dieser på tysk
Hankøn | Diesen |
Hunkøn | Diese |
Intetkøn | Dieses |
Pluralis | Diese |
Genitiv bøjning af dieser på tysk
Hankøn | Dieses |
Hunkøn | Dieser |
Intetkøn | Dieses |
Pluralis | Dieser |
Dativ bøjning af dieser på tysk
Hankøn | Diesem |
Hunkøn | Dieser |
Intetkøn | Diesem |
Pluralis | Diesen |