En god problemstilling er din styrepind til den mundtlige prøve i dansk i 9. klasse. Den fortæller præcist, hvad du vil undersøge, hvordan du gør det (danskfaglige begreber), og hvilket materiale du bruger (den tekst/film/reklame du trækker). Her får du en helt elevrettet guide – med skabeloner, eksempler og en tjekliste, så du kan skrive en skarp problemstilling i forberedelsen og holde retningen i eksamenslokalet.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en problemstilling i mundtlig FP9?
Fire krav din problemstilling skal opfylde
Trin for trin i forberedelsen
Gode arbejdsverber i dansk
Skabeloner du kan sige højt
Tre elevvenlige eksempler (fiktion, sagprosa, medie)
Sådan bruger du problemstillingen i oplæg og samtale
Typiske fejl – og hurtige rettelser
Tjekliste
Hvad er en problemstilling i mundtlig FP9?
I mundtlig FP9 præsenterer du et fagligt fokus på det materiale, du trækker. Problemstillingen er 1–3 sætninger, der:
afgrænser emnet i materialet
navngiver de begreber/metoder, du vil bruge (fx fortæller, komposition, retorik, billedanalyse)
peger mod et resultat: analyse → fortolkning → kort vurdering/perspektivering
Tænk den som en kontrakt: Din lærer og censor skal kunne høre den og tænke “klart, det kan besvares i et kort oplæg og en samtale”.
Fire krav din problemstilling skal opfylde
Den skal være faglig, åben, forankret og mulig.
Faglig: Brug danskfaglige ord. Sig hvordan du vil undersøge: “gennem fortæller og miljø”, “med etos, patos, logos”, “via komposition og billedsprog”.
Åben: Ikke ja/nej. Den skal lægge op til analyse og fortolkning.
Forankret: Henvis til det konkrete materiale (titel/genre/klip).
Mulig: Den skal kunne besvares i dit oplæg + samtalen. Vælg ét fokus frem for fem.
Trin for trin i forberedelsen
1) Sæt navn på fokus
Hvad virker vigtigst i materialet: tema (fx identitet, fællesskab), virkemiddel (fx synsvinkel, klipning), afsender/målgruppe (i reklamer og taler).
2) Vælg begreberne
To–tre redskaber er nok. Litteratur: fortæller/synsvinkel, miljø, komposition, billedsprog, symbolik. Sagprosa/retorik: påstand–belæg, etos–patos–logos, sproglige virkemidler. Medier/billeder/film: komposition, vinkel, farver/lys, klip på beat, grafik/tekst.
3) Skriv problemstillingen
Formulér i hele sætninger. Du må gerne bruge en skabelon (se nedenfor). Læs den højt – den skal lyde naturlig.
4) Notér 2–3 underspørgsmål
Små hjælpesætninger du selv kan svare på i oplægget, og som inviterer til dialog: “Hvordan viser [virkemiddel] temaet?” – “Hvilken effekt har det på målgruppen?” – “Hvordan støtter formen budskabet?”
5) Placer eksempler
Skriv tre konkrete steder i materialet, du vil bruge som beviser (linjer, frames, citater, billeddetaljer).
Gode arbejdsverber i dansk
Gode verber gør din retning tydelig. Du kan fx bruge:
Analysere (bryde ned)
Fortolke (forklare betydning)
Perspektivere (sætte i sammenhæng)
Vurdere (begrundet bedømmelse)
Sammenligne (ligheder/forskelle)
Undersøge (systematisk kigge efter)
Sig fx: “Jeg vil analysere fortælleren og miljøet for at fortolke, hvordan temaet ensomhed fremstilles, og kort vurdere tekstens virkning på unge læsere.”
Skabeloner du kan sige højt
Vælg én, udfyld klammerne, og tilpas sproget til din stemme.
1. “Jeg vil analysere [virkemidler] i [titel/genre], for at fortolke hvordan [tema] fremstilles, og kort vurdere hvilken effekt det har på [målgruppe/kontekst].”
2. “Hvordan forankrer [billede/klip/retoriske greb] budskabet i [materiale], og hvorfor virker det på [målgruppe]? Jeg undersøger det gennem [begreber].”
3. “Jeg undersøger [tema] i [materiale] via [2–3 begreber] og perspektiverer kort til [anden tekst/genretræk].”
Tre elevvenlige eksempler (fiktion, sagprosa, medie)
1) Fiktion (novelle)
“Jeg vil analysere fortæller/synsvinkel, miljø og komposition i novellen ‘Skygge i gården’ for at fortolke, hvordan afhængighed af fællesskab fremstilles. Jeg vil pege på konkrete scener (gården, opgangen) og afslutte med en kort vurdering af, hvordan formen understøtter budskabet.”
Hvorfor god: Faglige begreber er nævnt, fokus er klart, og der loves konkrete eksempler.
2) Sagprosa (tale/debatindlæg)
“Jeg vil undersøge, hvordan taleren i ‘Vi deler byen’ bruger etos, patos og logos samt konkrete eksempler til at overbevise borgerne. Jeg analyserer ordvalg og opbygning og vurderer til sidst, hvad der gør argumentationen stærk for et lokalt publikum.”
Hvorfor god: Klart retorikfokus, målgruppen er tænkt med, og der loves analyse før vurdering.
3) Medie (reklame/musikvideo)
“Jeg vil analysere, hvordan reklamen ‘Loop’ bruger komposition, farvepalet og Close-up til at forankre sit budskab til unge pendlere. Jeg viser, hvordan call-to-action og billedvalget arbejder sammen, og vurderer kort, om virkemidlerne virker i et mobilformat.”
Hvorfor god: Tydelige mediebegreber og en effektvinkel, der passer til formatet.
Sådan bruger du problemstillingen i oplæg og samtale
I begyndelsen af oplægget: Sig problemstillingen ordret. Så ved alle, hvad du vil.
I midten: Følg din mini-plan: tre fund → forklaring → effekt. Peg i materialet.
I slutningen: Vend tilbage til problemstillingen: “Derfor viser analysen, at …” og læg en bold op til samtale: “Vi kan også tale om, om [greb] ville virke på andre målgrupper.”
I samtalen kan du uddybe underspørgsmålene, sammenligne med et andet værk/genretræk, eller forklare, hvorfor du valgte netop de begreber.
Typiske fejl – og hurtige rettelser
For bredt fokus
“Jeg vil tale om tema, sprog, miljø, personer og alt.”
Ret: Vælg to–tre begreber og ét tema. Kvalitet > kvantitet.
Ja/nej-lyd
“Virker teksten?”
Ret: “Hvordan virker [virkemiddel] i teksten – og hvorfor på [målgruppe]?”
Ingen fagord
“Jeg vil tale om ‘følelser’ i teksten.”
Ret: “Jeg analyserer billedsprog og synsvinkel for at vise følelserne.”
Uden for materialet
“Jeg vil snakke om ungdom generelt.”
Ret: Bind alt til konkrete steder i materialet. Generaliseringer må komme i perspektivet.
For ambitiøs plan
“Jeg sammenligner med tre film og to digte.”
Ret: En kort sammenligning/perspektivering – resten må komme under samtalen.
Tjekliste
Står materiale og fokus tydeligt i 1–3 sætninger?
Nævner du 2–3 danskfaglige begreber (ikke bare “sprog” generelt)?
Er formuleringen åben (ikke ja/nej) og mulig at besvare kort?
Har du tre tekstnære beviser klar (citat, scene, frame, billeddetalje)?
Kan du formulere tema som ét ord og budskab som én sætning?
Har du 2–3 underspørgsmål klar til samtalen?
Kan du sige problemstillingen flydende højt på 10–15 sekunder?