Ordet komposition betyder egentlig 'opbygning'. Vi hører om komposition i flere forskellige genrer, og du har nok også hørt om komposition i forskellige kontekster. Komposition, som også kendes som opbygning, er noget vi blandt andet bruger, når vi analyserer billeder, film og tekster. Vi har altså forskellige former for komposition, alt efter hvad vi skal analysere. I dette opslag vil vi dog primært koncentrere os om tekstkomposition, så du kan få helt styr på dette, inden du skal lave din næste tekstanalyse i dansk. Læs med i dette opslag, og lær alt, hvad du skal vide omkring komposition, og hvordan du benytter det i praksis.
Dét at lære at bruge dansk til andet end blot at tale kan for mange være en udfordring. Derfor kan det altid være godt med en hjælpende hånd. Hos GoTutor tilbyder vi blandt andet lektiehjælp i dansk, så du kan få helt styr på blandt andet tekstanalyse og de forskellige komponenter inden for området. Lad GoTutor hjælpe dig til at blive ekstra skarp i skolen. Hvis det dog kun lige er komposition, der volder problemer, så læs med her, og lær mere omkring begrebet.
Hvad er studiet af komposition?
Studiet af komposition blev populært i midten af det 20. århundrede. Studiet af komposition kan beskrives som dét, at kunstnere og skribenter tager nogle aktive beslutninger omkring, hvordan de sætter deres værker op, eller hvordan de beslutter, hvor forskellige elementer af deres værker skal placeres i forhold til hinanden. Komposition refererer altså her til de aktive valg, der går ind i processen af at fremstille et værk på en måde, der bedst muligt fortæller den historie, som kunstneren eller skribenten ønsker.
Hvornår bruger vi studiet af komposition?
Vi kendte også til komposition inden midten af det 20. århundrede. Dog var det først her, vi begyndte at bruge begrebet meget bredt. Først blev komposition kun tilskrevet de skrevne værker, men siden har vi benyttet det til flere ting og også til værker med flere komponenter. Nu til dags vil du også kende til kompositionsanalyse i det vi kalder multimodale værker, og her kan det altså både være et miks af skriftligt sprog og billeder.
Hvad er multimodale værker?
Et multimodalt værk henviser til et værk, der inkluderer flere forskellige måder at kommunikere på. Det medie, man bruger til at fortælle noget, kaldes nemlig en modalitet. Når du laver en multimodal analyse, benytter du altså flere modaliteter på én gang. Dette lyder måske underligt, men det betyder eksempelvis værker, der både indeholder skriftsprog og billeder, der begge giver anledning til analyse. Dét at analysere både tekst og billeder i det samme værk og i den samme analyse kaldes en multimodal analyse. Dette kan eksempelvis ses i billedromaner og børnebøger, hvor både tekst og billeder er med til at fortælle historien. På denne måde gør forfatteren brug af flere modaliteter, der til sammen kommunikerer historien.
Hvornår kigger vi på komposition?
Som sagt kan komposition betyde forskellige ting, men det siger noget omkring fortællingen, og hvordan fortællingen i det, vi analyserer, bygges op. Vi bruger komposition ved analyse af blandt andet:
Tekster
Film
Billeder
Malerier
Hvad er komposition i billeder?
Som nævnt i første afsnit skelner vi mellem forskellige former for komposition, idet der også bruges komposition i analyse af eksempelvis billeder. Under billedanalyse kender du måske kompositionen fra det gyldne snit, der omhandler, hvordan billedets opbygning bedst fortæller en historie. Når malere eller fotografer benytter det gyldne snit, handler det om at placere elementer i billedet, alt efter hvad blikket først bliver fanget af. Det gyldne snit er dog ikke den eneste måde at opnå harmoni i billeder, men den er ofte brugt. Billedkomposition handler generelt om linjer og symmetri i billeder.
Hvad er komposition i film?
Når komposition bruges i analyse af film, handler det om, at film er sammensat af forskellige klip og billeder, der i en rækkefølge fortæller en historie og fanger seerne. Dette er altså filmens komposition. Når der arbejdes med at sætte film op i en rækkefølge, der bedst fortæller en historie og fanger seerne, kaldes det også dramaturgi. Dét at bruge komposition til at gennemgå film er en del af mange analyser, eksempelvis berettermodellen og aktantmodellen. Denne type analysemodel koncentrerer sig nemlig netop om forløbet i historien.
Hvad er komposition i tekster?
Når vi tænker komposition i forhold til tekstanalyse, kan det variere, hvad kompositionen gør ved teksten. Præcis som ved film og billeder omhandler kompositionen i tekstanalyse historiens forløb, og hvordan forløbet bygges op. Når vi analyserer tekster, kan kompositionen altså sige en hel del om, hvordan teksten er bygget op, og hvad det gør ved læseren. Tekster kan bygges op på mange forskellige måder, og derfor er det ofte værd at lægge lidt energi i at analysere tekstens komposition og dets indflydelse for forståelsen af tekstens indhold. Det vil sige, at man kigger på de forskellige elementer af tekstens opbygning, og ud fra dette analyserer man, hvad den opbygning gør ved tekstens indhold og ved læseren.
Hvad er en kompositionsanalyse?
Som vi kort kom ind på i forrige afsnit, kigger vi på flere elementer, når vi laver en kompositionsanalyse. Vi kigger selvsagt på tekstens opbygning, men vi deler det ind i to dele med underemner, der er som følger:
Ydre komposition
Indre komposition
Hvad er ydre komposition i tekstanalyse?
Den ydre komposition er det første, vi kigger på, når vi laver en tekstanalyse. Den ydre komposition er her, hvor vi kommer ind på, hvordan selve tekstens ydre ramme er opbygget. Det vil sige, at vi kigger på de følgende ting:
Afsnit
Kapitler
Akter
Strofer
Ved den ydre kompositionsanalyse kigger vi altså ikke på selve indholdet af teksten, men mere på udtrykket i teksten.
Hvad er den indre komposition i tekstanalyse?
Når vi i stedet fokuserer på den indre komposition af tekster, kigger vi på indholdet i teksten. Den indre komposition omhandler altså, hvordan tekstens indhold er opbygget eller struktureret. Her går vi altså ind i følgende elementer:
Handling
Tidsforløb
Spændingsopbygning (som vi kender fra analysemodeller som eksempelvis berettermodellen)
Synsvinkel (og evt. skift i synsvinkel)
Den indre komposition omhandler altså selve handlingen og opbygningen af historiens indhold. Denne del af analysen er også mere koncentreret omkring selve tekstens tematikker og genretræk, hvilket også er en del af tekstens opbygning.
Hvad skal jeg komme ind på i min kompositionsanalyse?
Når du laver en kompositionsanalyse af en tekst, kan du med fordel huske på disse forskellige emner, du skal tænke over, når du analyserer:
Kronologi - tekstens opbygning. Er den kronologisk, eller er der en ikke-tidsmæssigt korrekt opbygning?
Flashbacks/flash forwards
Parallelle handlingsforløb - sker der flere ting på samme tid? Måske følger vi mere end én person? Hvad gør det for teksten?
Beskrivelser - bliver der beskrevet miljø og personer? Er dette en del af fortællingen og dermed et stop i tiden, hvad gør beskrivelserne for historien?
Synsvinkel - hvem er fortæller? Er det hovedpersonen en tredje-person eller en alvidende fortæller? Skifter synsvinklen gennem historien?
Scenisk beretning - bliver læseren inkluderet i historien i form af historiens brug af direkte tale og tidsforløb?
Panoramisk beretning - får læseren mere et overblik og en vurdering i fortællingen? Her er der tale om, at læseren ikke på samme måde er inde i historien, men ser den på afstand, hvor scener ikke sker i læsende stund men allerede er hændt.
Tale - er der direkte/indirekte/kombineret tale?
Refleksioner - er der inkluderet refleksioner i teksten? Altså, inkluderer fortælleren sine tanker omkring eksempelvis historiens tematikker? Hvad gør dette ved læseren?
Hvad skal jeg bruge komposition til?
Som gennemgangen nok har afsløret, kan kompositionsanalyse være en hjælp til at forstå opbygning af historier. Vi kan dog også blot bruge komposition som et assisterende aspekt i andre analyser, eksempelvis ved brug af berettermodellen, som vi tidligere har kigget på ved tekstanalyse og komposition. Komposition bruges altså til at uddybe handlingsforløb og til at kigge ind i, hvad opbygningen af historier gør for både fortolkning og forståelse af tekster og historier. Når vi dykker ned i den indre komposition, får vi også en meget større forståelse for tekstens indhold og tekstens mindre synlige elementer, der er med til at bygge historien op. Det kan altid være godt at overveje kompositionen og bruge elementer fra kompositionsanalyse, når du skal analysere både tekster, film og billeder.
Kompositionsanalyse - en oversigt
Vi har nu gennemgået de elementer, der indgår, når du laver en kompositionsanalyse. Det vigtigste at huske på, når du laver en kompositionsanalyse, er, at der er forskellige elementer af opbygningen, der ser på forskellige dele af teksten. Vi skelner altså mellem tekstens udtryk (den ydre komposition) og tekstens indhold (den indre komposition). Der er en masse at sige om tekstopbygning, der er vigtigt, men dog skal du altid kun nævne de elementer, teksten indeholder, og ikke dem, den ikke gør. Husk på at nævne synsvinkel, kronologi, beretning og forløb, for så er du godt på vej. Med denne guide er du fint udrustet til at give dig i kast med din egen kompositionsanalyse. God fornøjelse!