Sidder du netop og skal skrive eksempelvis en analyse af en novelle, og kan ikke finde ud af, hvordan du lige ved, hvad synsvinklen er, eller hvad de forskellige kategorier og perspektiver indenfor synsvinkel der findes. Frygt ej! I dette opslag vil vi gennemgå synsvinkler og kigge på, hvilke forskellige synsvinkler der findes, og hvordan du karakteriserer forskellige synsvinkler. Læs med i dette opslag og få et godt overblik over kunsten, at kigge på synsvinkler. Dette kan nemlig være yderst brugbart til at sige noget om historien. Hvis du kender til synsvinklen i historien, kan du nemlig lettere finde ud af, hvorfor forskellige ting i historien bliver fortalt og hvorfor nogle ting bliver udeladt. Synsvinkel har nemlig en masse at gøre med perspektivet i historien. Læs med her og bliv klogere på synsvinkler!
Sidder du ofte og har problemer med eksempelvis analyser i danskfaget? GoTutor kan hjælpe dig! Hos GoTutor tilbyder vi blandt andet lektiehjælp i dansk. Med vores hjælp kan du hurtigt blive skarp til eksempelvis at analysere og bestemme synsvinkler! Lad GoTutor hjælpe dig med at finde glæden ved danskfaget.
Hvad er synsvinkel?
Synsvinkel er noget vi kommer i kontakt med, når vi hører historier. Synsvinkel henviser til den der fortæller en historie. Synsvinklen er altså perspektivet af historien. Synsvinklen er også det perspektiv, læsere eller seere opfatter og oplever den historie der bliver fortalt. Det kan være vigtigt at have styr på, hvilken synsvinkel en historie er fortalt fra. Dette er vigtigt fordi synsvinklen påvirker hvordan historien fortælles, og hvilke informationer og oplevelser vi får, gennem historien. Alt efter hvem der fortæller historien, varierer det altså, hvad vi ved. Dette kan være fordi personen i historien også oplever historien fra deres perspektiv, og derfor ikke kan se ting der ikke sker for dem selv.
Hvor er synsvinkel vigtigt?
Synsvinkler er vigtige i forhold til alle historier vi ser og læser. Alle historier bliver fortalt fra en bestemt synsvinkel, også de mundtlige. Når din ven eksempelvis fortæller dig en historie omkring sin fødselsdagsfest i weekenden, er den altså også fortalt fra hans synsvinkel. Derfor skal vi altid være opmærksomme på synsvinkler, når vi har at gøre med alle slags historier. Steder hvor synsvinkel kan analyseres, kan blandt andet være:
Litterære værker
Kunstværker (malerier og billeder er også malet/lavet ud fra kunstners synsvinkel)
Historiefortællinger
Bøger
Film
Mundtlige historier
Genfortællinger
I analyseform, beskæftiger vi os dog primært, i skolen, med synspunkt i forbindelse med analyser af forskellige litterære værker. Det er derfor her, du primært skal bruge dét at kende til synsvinkler.
Hvilke slags synsvinkler findes der?
Der findes forskellige synsvinkler, alt efter hvilken slags historie vi har med at gøre. Når du læser en historie, er det derfor godt at være opmærksom på sproget og indikatorer for, hvem der er fortæller. Generelt er det dog tredjepersonsfortæller vi gør os bekendtskab med, når vi læser historier. Det er dog ikke den eneste form for fortæller. Fortælleren kan nemlig også være vigtig for synsvinklen. Derfor kommer her en liste over de forskellige synsvinkler, du kan møde i historier:
Ydre synsvinkel
Indre synsvinkel
Kombineret synsvinkel
Skiftende synsvinkel
Alvidende synsvinkel
Fortæller
Når du laver en tekstanalyse, både i dansk og i eksempelvis engelsk, skal du angive perspektivet fra, hvor der fortælles. Fortælleren er den person, historien fortælles fra. Fortælleren i historien har at gøre med synsvinklen på den måde, at synsvinklen er fra hvilken fortællers øjne vi ser historien. Altså betyder det at historiens synspunkt refererer til den fortæller, der oplever historien. Vi kan i historie opleve flere slags fortællere. Nogle af de fortælleformer vi kan opleve er:
Tredjepersonsfortæller
Førstepersonsfortæller
Alvidende fortæller
En tredjepersonsfortæller er en fortæller der ikke aktivt er en del af oplevelser og historien. Tredjepersonsfortæller gengiver altså blot historiens forløb. Mange historier fortælles i tredjepersonsfortællinger. Vi følger her ofte en hovedperson, men fortællingen følger dem. Vi er altså ikke dem. Det kunne eksempelvis se således ud; “Christina så fri ud, som hun gik dansende ned ad gaden i sin nye sommerkjole”.
En førstepersonsfortæller kendes også som en jeg-fortæller. Førstepersonsfortælleren oplever selv historien. Ved førstepersonsfortæller vil historien skrives i jeg-form. Altså eksempelvis “Jeg følte mig forelsket og klar på dagen”.
Den alvidende fortæller er den slags fortæller der ved alt om alle i historien. Den alvidende fortæller kan derfor bevæge sig frit mellem synsvinkler og indre samt ydre verden hos hver af de enkelte karakterer.
Du kan læse mere om de forskellige fortællere i vores opslag om fortællertyper. Lad os nu kigge på sammenhængen mellem fortællertype og synsvinkel.
Sammenhængen mellem fortæller og synsvinkel
Fortælleren er altså den, hvis synsvinkel historien fortælles fra. Derfor er det vigtigt at overveje fortælleren i kombination med synsvinklen, for at få et fuldt overblik over synsvinklen.
Hvad er en ydre synsvinkel?
En ydre synsvinkel er der hvor fortælleren ikke er involveret i oplevelsen. Her fortælles historien fra et tilskuerperspektiv. Fortælleren har måske stadig set en begivenhed ske, men har ikke direkte været involveret i begivenheden. Ved ydre synsvinkel er der altså sket en fysisk begivenhed, fortælleren har enten set som tilskuer, eller hørt.
Et eksempel på dette kunne være en person der har oplevet et færdselsuheld som tilskuer, og nu fortæller om oplevelsen.
Hvad er en indre synsvinkel?
En indre synsvinkel er, modsat den ydre, noget fortælleren oplever. Dog er der her ikke tale om fysiske begivenheder, på samme måde som i den ydre. Ved den indre synsvinkel er fortælleren inde i bevidstheden, at personen historien handler om. Man får i denne synsvinkel altså indblik i personens tanker og følelser gennem historien.
Et eksempel på dette kunne være “Jeg følte mig træt og stresset”.
Hvad er en kombineret synsvinkel?
En kombineret synsvinkel er hvor fortællerperspektiv skifter mellem at være tilskuer til oplevelser og være inde i personens bevidsthed. I denne synsvinkel vil fortælleren både give indblik i personens indre liv, men også ydre oplevelser, også dem personen ikke nødvendigvis er en del af.
Skiftende synsvinkler kender vi fra mange længere bøger. Eksempelvis er skiftende synsvinkel fremtrædende i Harry Potter, hvor synsvinklen skifter mellem at være inde i Harrys bevidsthed og beskrive begivenheder Harry ikke ved noget om. Eksempelvis når Voldemorts gruppe har møder.
Hvad er skiftende synsvinkel?
Skiftende synsvinkel er hvor forfatteren skifter mellem, og bevæger sig mellem den indre verden hos flere forskellige personer. Her får vi altså indblik i tanker og følelser hos flere forskellige personer.
Den skiftende synsvinkel kan vi også opleve i Harry Potter. I den sidste bog inkluderer J.K.Rowling skift i synsvinkel og præsenterer eksempelvis afsnit set fra Hermiones synsvinkel.
Hvad er en alvidende synsvinkel?
Den alvidende synsvinkel er der hvor fortælleren har adgang til al viden. Fortælleren kender altså her til alt der foregår og har foregået i livet hos alle karakterer der er med i værket. I den alvidende fortæller vinkel ved fortælleren også hvad fremtiden er for karaktererne. Denne synsvinkel kan give læseren en overordnet, gennemgående indsigt i hele handlingen og alle karaktererne.
Et eksempel på et værk med alvidende synsvinkel kan være værket “Krig og Fred”. Den episke roman foregår under Napoleonskrigene i Rusland og bogen giver et gennemgående indblik i alle karakterernes indre og ydre verden. Samt historiens forløb.
Perspektiv - kort fortalt
Vi har nu gennemgået synsvinkler og hvordan de hænger sammen med fortællertyper. Det er vigtigt at du husker at synsvinkel og fortællertyper ikke er det samme som forfatter. Selvom fortælleren er jeg-fortæller, skal det altså ikke blandes sammen med forfatteren. Forfatteren har blot valgt at lave en jeg-fortæller. Det betyder altså ikke at når en historie er fortalt fra jeg-fortæller, er den fra forfatterens perspektiv. I vores gennemgang lærte vi lidt forskelligt omkring synsvinkler.
Synsvinkler - kort fortalt
Vi lærte at der er forskellige slags synsvinkler, men at de nogle gange kombineres i de samme værker. Vi lærte at der findes de følgende synsvinkler; Ydre synsvinkel, der hvor fortælleren ser og hører oplevelser udefra, og ikke er en del af dem. Indre synsvinkel, hvor vi får indblik i fortællerens tanker og følelser. Kombineret synsvinkel, hvor forfatteren kombinerer den indre og den ydre synsvinkel i samme tekst. Skiftende synsvinkel, hvor vi får indblik i den indre verden hos flere karakterer. Til slut lærte vi også om den alvidende synsvinkel hvor fortælleren ved alt om alle og vi kan få et indblik i den indre og ydre verden hos samtlige karakterer. Dette var altså en gennemgang af synsvinkler. Husk på at synsvinklen er dét perspektiv, historien fortælles fra. Du skal derfor i dine analyser både nævne fortællertype og synspunkt. Disse to analysepunkter hænger generelt sammen, men de er ikke den samme ting. Tag dig tid og overvej hvem der fortæller historien og hvordan den fortælles. Sådan finder du synsvinklen. Du er nu helt klar til at gå i gang med dine synsvinkel-analyser. Rigtig god fornøjelse!