Toulmins argumentationsmodel, som du kan se den udvidede version ovenfor, er en model, vi bruger til at opbygge og vurdere et argument ud fra. Modellen indeholder tre fundamentale elementer, som, ifølge Toulmin, altid bør forekomme i en god argumentation. Derudover indeholder den tre yderligere elementer, som kan styrke din argumentation, men som ikke nødvendigvis indgår.
Den simple version af Toulmins model indeholder de tre fundamentale elementer, der er som følger:
Påstand
Belæg
Hjemmel
Den udvidede version af Toulmins model indeholder følgende tre tilføjelser til de tre fundamentale elementer:
Styrkemarkør
Rygdækning
Gendrivelse
I dette indlæg skal vi kigge på, hvad argumentationsmodellen egentlig er, hvordan den anvendes, samt hvad de forskellige elementer betyder, både i den simple og udvidede version, så følg med og lær, hvordan man opbygger et godt argument!
Den simple version af Toulmins argumentationsmodel
Hvad er Toulmins argumentationsmodel?
Filosoffen Stephen Toulmin udviklede argumentationsmodellen ud fra en idé om, at alle argumenter kan opdeles i tre fundamentale komponenter - altså tre dele, som altid bør indgå i en stærk argumentation. Derudover tilføjer han tre yderligere komponenter, som kan indgå i en argumentation, som så vil styrke det yderligere - mere om det senere.
Som nævnt er Toulmins argumentationsmodel altså en model, vi kan bruge til at opbygge, vurdere eller analysere en argumentation ud fra, alt efter om der er sammenhæng mellem de tre fundamentale dele.
De tre dele fundamentale dele, som også er markeret med fed i modellen øverst, er som følger:
Påstand
Belæg
Hjemmel
Lad os først få styr på, hvad de individuelle elementer egentlig er.
Hvad er påstand i Toulmins argumentationsmodel?
Påstanden i Toulmins argumentationsmodel er dét, vi i en argumentation ønsker at overbevise modtageren om - vi kan også kalde det hovedargumentet. Påstanden giver udtryk for et synspunkt, som vi altså skal forsøge at forsvare, bevise eller overbevise nogen om ved hjælp af de to andre elementer (belæg og hjemmel).
En påstand er defineret som “et udsagn, der fremsættes som en kendsgerning uden underbygning eller dokumentation”. Sagt med andre ord er en påstand altså bare, når nogen siger noget, som de som minimum selv tror, mener eller synes er sandt om noget andet - uden videre bevis. Alle kan komme med påstande, og vi ser og kommer selv med mange påstande hver dag.
Hvordan finder man påstanden i en argumentation?
Påstanden fremgår altid eksplicit i en argumentation. Ellers kan man knap sige, at du argumenterer for noget. Altså, før man rigtigt kan kalde noget en argumentation, skal der være en skrevet eller udtalt påstand.
Du kan identificere påstanden i en argumentation, artikel eller andet ved at spørge dig selv:
Hvad vil jeg/afsender gerne overbevise nogen om?
Eksempler på påstande kunne lyde:
Man bør som forældre ikke ryge i nærheden af sit barn.
Alle burde stemme Liberal Alliance til det næste valg.
Hvis du gerne vil passe på dine tænder, bør du købe Colgate tandpasta.
Hvad er belæg i Toulmins argumentationsmodel?
Belægget i Toulmins argumentationsmodel er begrundelsen for påstanden - en forklaring på vores påstand, som skal assistere med at overbevise modtageren. Belægget er altså bevis eller fakta, der er med til at støtte op om den påstand, der argumenteres for.
Et belæg er defineret som en “kendsgerning, der beviser eller bekræfter, at en bestemt påstand eller antagelse er sand”. Altså kan man sige, at belægget skal være det faktum, du bruger til at gøre din påstand sand eller begrunde dit synspunkt med. De fleste kan, hvis de bliver bedt om det, godt give et belæg til de påstande, de slynger om sig - det betyder bare ikke, at det er et særligt godt belæg, men det er jo op til den individuelle at bedømme og derefter erklære sig enig i eller modargumentere.
Hvordan finder man belægget i en argumentation?
Belægget fremgår også eksplicit i argumentationen - ellers kan det heller ikke siges, at der argumenteres, for så bliver der blot affyret diverse tomme påstande. I en argumentation er der altså altid et udtalt eller nedskrevet belæg. Man kan ret tit kende det ved at lede efter det, vi kalder diskursmarkører, som bl.a. er ord som: fordi, eftersom, siden og lign. ord, der giver udtryk for, at vi skal til at forklare os.
Du kan identificere belægget i en argumentation, artikel eller andet ved at spørge dig selv:
Hvordan begrunder eller beviser jeg/afsenderen min/sin påstand?
Eksempler på påstande med dertilhørende belæg kunne lyde:
Man bør som forælder ikke ryge i nærheden af sit barn, fordi samtlige undersøgelser viser, at især små børn tager skade af passiv rygning.
Alle burde stemme Liberal Alliance til det næste valg, eftersom de går ind for skattelettelser!
Jeg mener, at hvis man ønsker at passe på sine tænder, bør man købe Colgate tandpasta, siden ni ud af ti tandlæger anbefaler dem.
Hvad er hjemmel i Toulmins argumentationsmodel?
Hjemmel i Toulmins argumentationsmodel beskrives måske bedst som sammenhængen mellem påstand og belæg. Hjemlen er den logiske, følelsesmæssige eller værdimæssige antagelse, som forbinder påstanden og belægget. Hjemlen får, med andre ord, det hele til at hænge sammen. Du kan sagtens tilknytte en påstand et belæg, men hvis der ikke er nogen underliggende eller underforstået sammenhæng, så falder argumentationen til jorden.
Vi kan måske også beskrive hjemmel som en underforstået enighed, der skal være til stede afsender og modtager imellem, før man kan kalde en argumentation succesfuld. Hvis ikke afsender og modtager af argumentation er enige om den underliggende sammenhæng mellem deres påstand og deres begrundelse, så vil der være grundlag for, at modtageren vil modargumentere påstanden.
Hvordan finder man hjemlen i en argumentation?
Hjemlen i en argumentation kan være besværlig at identificere, til dels fordi der kan være flere, men også fordi den oftest er implicit - altså, den er ikke kommunikeret direkte i argumentationen. Det er sjældent af en afsender af et argument direkte forklarer, hvad sammenhængen er mellem påstand og belæg - man forventer oftest, at sammenhængen taler for sig selv.
Du kan identificere hjemlen i en argumentation, artikel eller andet ved at spørge dig selv:
Hvad er den logiske, følelsesmæssige eller værdimæssige sammenhæng mellem belægget og påstanden?
Eksempler på hjemmel mellem påstand og belæg kan lyde:
Man bør som forælder ikke ryge i nærheden af sit barn. Samtlige undersøgelser viser, at især små børn tager skade af passiv rygning.
Hjemlen, eller den underforståede enighed, kan her være, at afsenderen går ud fra, at der er en værdimæssig grundforståelse i samfundet om, at man som forælder skal gøre alt for at passe på sit barn. Derfor bør man naturligvis ikke skade dem via passiv rygning, som beviseligt er farligt.
Alle burde stemme Liberal Alliance til det næste valg, eftersom de går ind for skattelettelser!
Hjemlen, eller den underforståede enighed, kan her være, at afsenderen tænker, at alle da synes, det ville være dejligt med flere penge udbetalt, som er den umiddelbare konsekvens af lavere skatter.
Jeg mener, at hvis man ønsker at passe på sine tænder, bør man købe Colgate tandpasta, siden ni ud af ti tandlæger anbefaler dem.
Hjemlen, eller den underforståede enighed, kan her være, at afsenderen tænker, at alle, der ønsker at passe på sine tænder, vil følge tandlægernes anvisninger.
Hvordan kan Toulmins argumentationsmodel anvendes?
Som nævnt kan Toulmins model anvendes til flere ting på tværs af forskellige fag.
Brug den som skabelon til at opbygge og styrke dit eget argument.
I både dansk og engelsk kan det blive relevant at argumentere for eller imod noget. Ved at benytte Toulmins model kan du sikre dig, at du får opbygget en solid argumentation, om der så er tale om et enkelt argument eller en hel aflevering, der skal udformes som en samlet argumentation.
Brug den til at vurdere et argument.
I dansk, engelsk og samfundsfag kan du blive bedt om at tage stilling til en argumentation og vurdere, om den er holdbar, og du skal måske endda modargumentere eller støtte op om argumentationen. Ved hjælp af Toulmins model kan du opdele argumentation i små, overkommelige segmenter, der kan hjælpe dig med at vurdere, om argumentet holder ved at dykke ned i hjemlen. Det kan så være dit udspring til enten en modargumentation, hvis du altså mener, at hjemlen ikke holder, eller en videre argumentation, der så tager udgangspunkt i samme hjemmel.
Altså er Toulmins model et meget alsidigt, vigtigt og smart redskab at have med, når man opbygger eller vurderer en argumentation.
Den udvidede version af Toulmins argumentationsmodel
Hvad er den udvidede version af Toulmins argumentationsmodel?
Nu har vi fokuseret på de tre grundelementer, der altid bør være til stede, før man, ifølge Toulmin, kan kalde noget en argumentation. Dertil har Stephen Toulmin tilføjet tre andre elementer, der kan forekomme i en argumentation, men som altså ikke nødvendigvis gør det, men som kan styrke eller svække dit argument betydeligt. Billedet øverst i indlægget viser den udvidede model.
De tre elementer er som følger:
Styrkemarkør
Rygdækning
Gendrivelse
Det er ikke alle argumentationer, der indeholder alle tre - man kan ligesom selv vælge og vrage, hvad man synes, der virker for den påstand, man forsøger at overbevise en modtager om.
Hvad er styrkemarkør i Toulmins argumentationsmodel?
Styrkemarkører i Toulmins model er ord eller sætninger, som bekræfter afsenderens sikkerhed i den påstand, de ønsker at bevise. Disse styrkemarkører kan styrke eller svække dit argument, alt efter hvordan du formulerer dig.
Ord eller vendinger, der viser stærk tillid til påstanden, styrker dit argument. Et eksempel kan være:
Naturligvis bør man som forældre ikke ryge i nærheden af sit barn! Samtlige undersøgelser viser, at især små børn tager utvivlsomt stor skade af passiv rygning.
På samme måde findes der ord og vendinger, der udviser ret svag tillid til påstanden, og det svækker dit argument. Et eksempel kan være:
Jeg tror ikke, at man som forældre bør ryge i nærheden af sit barn, fordi det vistnok er noget med, at nogle undersøgelser viser, at især små børn måske tager skade af passiv rygning.
Det er svært at tro på en argumentation, når afsenderen ikke engang selv gør det - brug derfor ord, der udstråler tillid til din egen påstand.
Hvad er rygdækning i Toulmins argumentationsmodel?
Rygdækning i Toulmins model er, når afsenderen forsøger at styrke sin argumentation ved at henvise til studier, statistikker, personlig erfaring eller enighed fra prominente profiler, der skal bekræfte hjemlen i argumentet. Det kan til forveksling ligne belægget nogle gange, så vær super opmærksom på, om der er tale om henvisninger, der er anvendt som belæg eller som rygdækning til et hjemmel.
Eksempler på rygdækning kan se sådan her ud:
Naturligvis bør man som forældre ikke ryge i nærheden af sit barn! Samtlige undersøgelser viser, at især små børn utvivlsomt tager stor skade af passiv rygning. Det estimeres, at mellem 300 og 500 danske ikke-rygere dør hvert år som følge af skader fra passiv rygning, og det er en forælders fornemmeste opgave at gøre alt for, at deres børn ikke havner i den statistik.
Hjemlen for selvsamme argument tidligere var, at der var en værdimæssig grundforståelse i samfundet om, at man som forælder skal gøre alt for at passe på sit barn. Henvisningen til statistikken om dødstallet for ikke-rygere som følge af passiv rygning og den dertilhørende forklaring er med til at styrke den hjemmel.
Jeg mener, at hvis man ønsker at passe på sine tænder, bør man købe Colgate tandpasta, siden ni ud af ti tandlæger anbefaler dem. Jeg, og en masse andre tilfredse kunder, kan i hvert fald mærke en stor forskel på vores tænder, efter vi skiftede over til at bruge Colgate.
Hjemlen for samme argument tidligere var, at alle, der ønsker at passe på sine tænder, vil følge tandlægernes anvisninger. Den personlige erfaring og henvisning til andre tilfredse kunder understøtter hjemlen i, at det sagtens kan betale sig at følge tandlægernes anvisninger.
Hvad er gendrivelse i Toulmins argumentationsmodel?
Gendrivelse i Toulmins model er, når afsenderen af et argument, som en del af sin argumentation, forudser og tager forbehold for eventuelle modargumenter og, i nogle tilfælde, maner dem i jorden, før de kan stilles.
Et eksempel på gendrivelse kan se sådan her ud:
Naturligvis bør man som forælder ikke ryge i nærheden af sit barn! Samtlige undersøgelser viser, at især små børn utvivlsomt tager stor skade af passiv rygning. Det estimeres, at mellem 300 og 500 danske ikke-rygere dør hvert år som følge af skader fra passiv rygning, og det er en forælders fornemmeste opgave at gøre alt for, at deres børn ikke havner i den statistik. Så vil nogen måske sige, at børn fx også kan tage stor skade af usund kost, for meget tv og meget andet, og det derfor er uretfærdigt kun at gå efter rygerne. Til det vil jeg bare sige, at konsekvenserne ved passiv rygning, modsat de fleste konsekvenser ved fx børneovervægt, er uigenkaldelige!
Ovenstående argumentation er faktisk endt med at være et argument opbygget af alle seks komponenter i Toulmins udvidede argumentationsmodel - det er langt, men det er et ret stærkt argument, hvor man som modstander skal gå ind og stille sig kritisk overfor hjemlen eller den angivne fakta for at kunne konkurrere. Sådan er et stærkt argument opbygget.
Et andet eksempel på gendrivelse i et argument, der ellers ikke bærer præg af yderligere elementer fra den udvidede model, kan se sådan her ud:
Jeg mener, at hvis man ønsker at passe på sine tænder, bør man købe Colgate tandpasta, siden ni ud af ti tandlæger anbefaler dem. Jeg, og en masse andre tilfredse kunder, kan i hvert fald mærke en stor forskel på vores tænder, efter vi skiftede over til at bruge Colgate. Så kan det godt være, at nogen mener, at al tandpasta er det samme - men jeg er ikke længere i tvivl om de mange goder, der følger med at købe kvalitetsprodukter.