Et informationsbrev er en af de mest brugte og praktiske teksttyper i hverdagen. Måske har du fået et fra din skole om en klassefest. Måske har du set ét fra kommunen om en ændring i skraldetider. Og måske har du selv prøvet at skrive ét til en lærer, en chef eller en forening.
Et informationsbrev er en tekst, hvor man giver besked om noget vigtigt. Det kan handle om en ændring, en påmindelse, en invitation eller noget helt fjerde – men det vigtigste er, at modtageren skal få klar og saglig information.
I dette blogindlæg lærer du, hvad et informationsbrev er, hvordan det er bygget op, hvordan sproget skal være, og hvordan du skriver et godt informationsbrev selv.
Hvad er et informationsbrev?
Et informationsbrev er en kort, informativ og formel tekst, som har til formål at give besked om noget.
Det kan være:
Praktiske oplysninger (fx “Skolefesten afholdes den 7. maj kl. 18”)
Ændringer (fx “Der er ny dato for forældremødet”)
Vigtige påmindelser (fx “Husk at aflevere bøger senest fredag”)
Nyheder og beslutninger (fx “Skolen overgår til digital kommunikation fra næste skoleår”)
Informationsbrevet skal være let at forstå og hurtigt at læse. Derfor er det vigtigt, at det er overskueligt bygget op, og at sproget er klart og venligt.
Hvem skriver informationsbreve?
Informationsbreve bliver brugt mange steder i samfundet:
Skoler sender dem til elever og forældre
Lærere og elever skriver dem til hinanden
Kommuner sender dem til borgere
Foreninger sender dem til medlemmer
Virksomheder sender dem til kunder eller ansatte
Du kan også selv få brug for at skrive et informationsbrev, fx som en del af en opgave i dansk, i projektarbejde eller til en forening, du er med i.
Hvordan er et informationsbrev opbygget?
Et godt informationsbrev har en tydelig og logisk opbygning. Her er en enkel model, du kan følge:
1. Overskrift
Start med en kort og informativ overskrift, fx:
Ændring af dato for skolefest
Vigtig information om nye regler i klasse 9.B
Invitation til forældremøde på X Skole
Overskriften skal vise, hvad brevet handler om, uden at være alt for lang.
2. Indledning
Herefter starter du selve brevet med en venlig indledning. Den skal kort fortælle, hvorfor du skriver, og hvad brevet handler om.
Eksempel:
Vi skriver for at informere jer om en ændring i programmet for årets skolefest.
eller
Hermed følger vigtig information om afvikling af terminsprøver i næste uge.
3. Hovedindhold
Det vigtigste afsnit i informationsbrevet indeholder selve informationen. Den skal være:
Klar og præcis
Nem at læse og overskuelig
Svar på hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan
Eksempel:
Skolefesten finder sted torsdag den 9. maj kl. 18.00 i skolens festsal.
Alle elever og deres familier er velkomne.
Der vil være mad, musik og underholdning.
Husk at tilmelde jer senest fredag den 3. maj.
Du må gerne dele det op i korte afsnit eller bruge punktform, hvis der er flere oplysninger.
4. Eventuelle praktiske detaljer
Hvis der er noget praktisk, modtageren skal vide, så skriv det her.
Hvem man skal kontakte ved spørgsmål
Hvornår svar skal gives
Hvor man skal møde op
Hvad man skal medbringe
Eksempel:
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte klasselæreren på mail.
Vi glæder os til en festlig aften sammen.
5. Afslutning
Brevet slutter med en høflig afrunding. Du kan fx skrive:
Med venlig hilsen
eller
Venlig hilsen
og derefter dit navn, titel eller rolle.
Eksempel:
Venlig hilsen
Elevrådet for 9. klasse
Hvordan skal sproget være?
Et informationsbrev skal have et formelt og neutralt sprog. Det betyder:
Ingen slang eller forkortelser som fx “hej alle” eller “vi ses”
Ingen emojis eller sjove udtryk
Brug hele sætninger og korrekt tegnsætning
Vær høflig og venlig – men ikke for personlig
Et godt informationsbrev virker professionelt og tillidsvækkende. Det betyder ikke, at det skal være kedeligt – det skal bare være tydeligt, præcist og respektfuldt.
Dårligt eksempel:
Hey venner! 😄
Festen er rykket til torsdag – håber I kan komme!
Ses!
Forbedret eksempel:
Vi skriver for at informere om, at festen er flyttet til torsdag den 9. maj kl. 18.00.
Vi håber, alle kan deltage.
Hvad trækker op i informationsbrevet?
Når du skal skrive et informationsbrev som opgave, vil en lærer typisk vurdere det ud fra følgende:
Om du følger genren og formålet: Giver du tydelig besked?
Om sproget er formelt og klart
Om brevet er velstruktureret og nemt at finde rundt i
Om modtageren bliver godt informeret
Om du bruger korrekt dansk og tegnsætning
Du får ikke ekstra point for at skrive langt – men du får ros for at skrive kort, klart og gennemskueligt.
Eksempel på informationsbrev
Her er et eksempel, du kan bruge som model:
Ændring af tidspunkt for skolefest
Kære forældre
Vi skriver for at informere jer om, at tidspunktet for skolefesten er blevet ændret.
Skolefesten afholdes nu torsdag den 9. maj kl. 18.00 i skolens festsal.
Alle elever og deres familier er velkomne. Der vil være fællesspisning, underholdning og elevoptrædener.
Tilmelding sker via Aula senest fredag den 3. maj.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte klasselæreren.
Venlig hilsen
Forældrerådet i 9.B
Hvornår bruger man informationsbreve i skolen?
I danskfaget kan du blive bedt om at skrive et informationsbrev som:
En del af en kommunikationsøvelse
En opgave om genrebevidsthed
Et led i en projektopgave
En realistisk skrivning, hvor du forestiller dig, at du er elevrådsformand, foreningsleder eller praktikant
Det kan også indgå i tværfaglige forløb med fx samfundsfag, hvor du lærer at kommunikere klart og ansvarligt.
Forskellen på informationsbrev og andre breve
Det er vigtigt at kende forskel på informationsbrev, læserbrev, ansøgning og klage:
Informationsbrev: Giver besked om noget faktuelt og praktisk
Læserbrev: Udtrykker en holdning og forsøger at overbevise
Ansøgning: Prøver at få noget – fx et job, en praktik eller tilladelse
Klage: Udtrykker utilfredshed og ønsker en ændring
Informationsbrevet er altså neutralt og ikke-personligt, og det handler ikke om at argumentere, men om at oplyse.