Etos, logos og patos – kender du dem og appelformer? Læs her om, hvad det går ud på, hvad du kan bruge appelformer til, og hvor man bl.a. kan se etos, logos og patos anvendt.
Du står sikkert tit i den situation, at du meget gerne vil overbevise fx dine klassekammerater eller din lærer om noget. Hvad gør du så? Kaster dig ud i det? Det kan som regel betale sig at stoppe op og overveje, hvordan du griber opgaven an.
Inden for retorikken – dvs. læren om at kommunikere – beskæftiger man sig med tre appelformer, som man bevidst kan arbejde med, når man ønsker at overbevise en person om noget. De tre former er etos, logos og patos.
I folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet kan du især få brug for at vide noget om appelformer i fagene dansk og engelsk.
Appelformerne i stikordsform
Etos: Troværdighed, tillid, ekspertise, erfaringer.
Logos: Fornuft, logik, rationelle argumenter, saglighed, dokumentation, fakta.
Patos: Følelser, passion, emotionelle virkemidler.
Hvad betyder appelformer?
I dansk- og engelskundervisningen vil du helt sikkert møde appelformer, men hvad betyder en appelform? En appelform er, hvilken form for appel du bruger i din argumentation til modtageren. Altså hvordan appellerer du til din modtager på hvilken måde.
Hvad er appelformer?
Vi taler meget om appelformer, men hvad er appelformer? Appelformerne er tre former formuleret af filosoffen Aristoteles, som retorikere kunne anvende, når de forsøger at overbevise en modtager. Det er blevet til de tre klassiske appelformer, som bruges i arbejdet med argumentation.
Hvad kan man bruge appelformer til?
Nu ved du både, hvad appelformer betyder, og hvad appelformer er, men hvad kan man bruge appelformer til? Du kan bruge appelformer, når du skal argumentere for din sag. Derfor er appelformer ofte, når vi analyserer i dansk- og engelskundervisningen, når det gælder taler. En tales formål er nemlig ofte at overbevise sit publikum om noget eller fremføre en sag, som ved fx en forsvarstale.
Appelformer er helt centralt i retorikfaget, og du vil helt sikkert bruge dem, hvis du skal foretage en retorisk analyse.
Historien bag: Aristoteles, kommunikation og virkemidler
De tre appelformer blev formuleret af den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles, der levede 384-322 fvt. Han pegede på tre typer af virkemidler, som kan benyttes, når man kommunikerer og vil argumentere for noget, hvad enten det foregår mundtligt eller på skrift.
I enhver argumentation kan man foretage nogle sproglige og retoriske valg. Disse strategier og virkemidler kan appellere til modtagerens følelser (patos) eller fornuft (logos), eller de kan have til formål, at modtageren får tillid til afsenderen (etos). De forskellige appelformer er altså en konsekvens af – en effekt af – valget af virkemidler.
Etos, logos og patos kan benyttes hver for sig, eller de kan bruges sammen, så de støtter hinanden i forsøget på at overbevise en modtager. En afsenders gennemslagskraft kan øges betydeligt, hvis der fokuseres på og arbejdes med de tre appelformer.
Hvad er etos?
Etos handler om troværdighed i forhold til afsenderen som person. Det er meget svært at overbevise nogen om noget, hvis de ikke har tillid til afsenderen. Denne appelform kan opdeles i tre dele, der på hver deres måde har at gøre med det indtryk, afsenderen gør på modtageren:
Menneskelige egenskaber (dyd, moral)
Dømmekraft/sund fornuft
Velvilje overfor modtageren/imødekommenhed
Her er altså fokus på afsenderens person og på afsenderens integritet og ekspertise. Og det er vigtigt at notere sig, at tillid ikke opnås, medmindre alle tre delelementer opfattes positivt af modtageren. Opleves en person fx som uhæderlig, er det nærliggende at tage afstand fra det, han eller hun siger, selvom de enkelte argumenter er sunde og fornuftige.
En afsender kan ”låne” af andres troværdighed. Det er det, man gør, når man fx henviser til andre, der opfattes som troværdige, fx eksperter.
Kontekstuel og tekstuel etos
Når det kommer til afsenderens person, kommer man ikke uden om, at modtageren kan være forudindtaget – altså have nogle enten positive eller negative forventninger til og erfaringer med afsenderen. Dette kaldes den kontekstuelle etos eller forventningsetos. Lytter man fx til en politiker fra det parti, man støtter, vil man sandsynligvis være velvilligt indstillet, allerede før man hører, hvad han har at sige.
Den troværdighed, der er knyttet til den enkelte tekst eller tale, betegnes tekstuel etos eller situationsetos. Hermed menes den troværdighed, som afsenderen søger at opbygge i den konkrete situation.
Eksempler på anvendelse af etos
”Det er min erfaring som praktiserende læge gennem mange år, at dette er den bedste behandling af sygdommen.”
”Jeg er overbevist om, at vi alle vil gøre det rigtige – det er vores pligt som mennesker, og for mig er der ingen diskussion, når der er tale om at gøre vores pligt.”
”Førende eksperter på området anbefaler, at vi skifter kurs nu.”
”Som leder af den lokale gruppe kan jeg forsikre jer om, at det er helt afgørende og til alles bedste, at vi vælger mulighed nummer 2.”
Hvad er logos?
En afsender, der benytter sig af logos som appelform, appellerer til modtagerens fornuft. Argumentationen vil bestræbe sig på at anvende logiske og rationelle argumenter. En måde at gøre det på er at dokumentere sine påstande, fx vha. statistikker, videnskabelige undersøgelser og andre former for data og fakta.
Eksempler på anvendelse af logos
”Videnskabelige undersøgelser viser, at elbiler er billigere i drift end benzinbiler.”
”Det er bedst, at du laver dine lektier før aftensmaden – du ved jo, hvor lang tid det tager, når du er for træt.”
”Vi har de seneste år set mange oversvømmelser i vores område. Derfor er det vigtigt, at vi får bygget flere regnvandsbassiner.”
”9 ud af 10 danskere står bag dette valg.”
Hvad er patos?
Patos handler om følelser. Afsenderen forsøger at overbevise modtageren ved at vække følelser – det kan være negative følelser som afsky, sorg og frygt eller positive følelser som sympati, håb og stolthed. Denne emotionelle strategi benytter sig typisk af værdiladede ord og detaljerede beskrivelser. Er der tale om en mundtlig argumentation, betyder måden, der argumenteres på, også noget: tonelejet, kropssproget, energien i fremførelsen.
Eksempler på anvendelse af patos
”Køb økologisk, og vær med til at sikre glade og veltilpasse dyr, der trives.”
”Der er ingen tvivl om, at den enkelte lider under de voldsomme og stærkt kritisable tiltag, den forrige ledelse påtvang os.”
”Børn i folkeskolen har fortjent, at vi alle gør os umage, så de kan få den allerbedste uddannelse.”
”Hvis vi ikke gør noget nu, står vi i en frygtelig situation om ganske få år.”
Brug af etos, logos og patos
Det mest almindelige er, at vi bruger en blanding af virkemidler, når vi gerne vil overbevise andre om vore synspunkter – og at vi som en konsekvens heraf appellerer til både modtagerens fornuft og følelser samt forsøger at fremstå troværdige. Dog vil én type ofte være dominerende, helt afhængigt af emnet, situationen, og hvem modtageren er.
Afkodning af andres brug af etos, logos og patos
Skal du analysere en tekst eller en tale (eller et billede), kan det være relevant at kigge på, hvordan der argumenteres for en sag. Husk dog på, at argumentationsanalyse ikke giver mening i alle tekster og taler – kun hvor afsenderen ønsker at overbevise modtageren om noget. Her vil afsenderen bevidst have truffet nogle sproglige eller retoriske valg med det mål at opnå en vis virkning, og opgaven ligger i at finde de valgte virkemidler og den appelform, der dermed søges opnået.
Eksempler på brug af appelformer
I eksemplerne nedenfor kan du se, hvordan de tre appelformer bliver brugt i forskellige taler og i forskellige anledninger. Eksempler er henholdsvis en takketale, en lejlighedstale og en politisk tale.
Eksempel med etos
Sara Omars takketale ved modtagelsen af De Gyldne Laurbær 2019 for hendes roman Skyggedanseren.
“Jeg har også truffet et valg, der har kostet mig dyrt. Og som måske vil koste mig alt. Da jeg i sin tid skrev på min første roman, Dødevaskeren, var det et valg, jeg tog efter at have levet en stor del af mit liv gemt væk i et mørke, hvor kvinder helst ikke måtte ses og høres. Jeg vidste, at når jeg udgav min bog, så ville hadet mod mig blive så massivt, at jeg aldrig igen kunne vide mig sikker. Jeg vidste, at jeg ville miste store dele af min omgangskreds – jeg ville miste muligheden for nogensinde igen at rejse til Mellemøsten og til Kurdistan og se dem, jeg elsker. Men jeg vidste også, at jeg ikke kunne tie længere. Der var brug for at blive rettet et spotlight på forhold, som mange desværre ikke ser – eller måske gør de, men vælger så – bevidst eller ubevidst – at vende det blinde øje til.”
Sara Omar lægger i sin tale vægt på den erfaring, hendes bog er baseret på. Hun gør klart, hvordan hun vidste, at der ville være konsekvenser af hendes udgivelse, men hun taler også om, at bogens udgivelse var en nødvendighed for at skabe opmærksomhed på et emne, hvor mange vælger at vende det blinde øje til.
Eksempel med patos
Kristian Thulesen Dahls tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i år 2020.
“Vi kæmper for Danmark. Det Danmark, som vi er vokset op i. Som vi har overtaget fra vores forældre, bedsteforældre, oldeforældre. Det land, vi hørte om, da vi sad på skødet som barn og fik læst højt. Det land, som er umuligt helt at sætte ord på. Som vi bare har med i hjertet. De lyse nætter. Efterårsblæsten. Skovens mange farver. Gåturene ved Vesterhavet. Kornmarken lige før høsten. Børnene, der leger på vejen i parcelhuskvarteret. Familien samlet til barnedåb og konfirmation. Øl over hækken. Jordbær og frikadeller.”
I dette eksempel ser vi patos tydeligt ved beskrivelsen af Danmark; de lyse nætter, efterårsblæsten, gåturene ved Vesterhavet. Med de beskrivelser forsøger Kristian Thulesen Dahl at vække minder, tanker og følelser i os, som får os til at føle noget bestemt og identificere os med det, han siger og i sidste ende gerne vil overbevise os om.
Eksempel på logos
Sikandar Siddiques tale for forslag B 173 om menstruationsprodukter i Folketinget i år 2021.
“I dag har menstruerende mennesker i Danmark ikke fri adgang til nødvendige produkter i det offentlige rum.
Her er det vigtigt for mig at påpege, at menstruationsprodukter selvfølgelig adskiller sig fra andre plejeprodukter, da det ikke er et livsstilsvalg, men en tvungen realitet, menstruerende ikke har mulighed for at fravælge.
Menstruationsprodukter er lige så nødvendige på et toilet som toiletpapir, sæbe, og vi mener derfor, at menstruationsprodukter også skal være en del af indkøbet til offentlige toiletter.”
Logos bliver tydeligt i Sikandar Siddiques argumentation, når han forklarer forskellen i menstruationsprodukter og andre plejeprodukter. Her taler han altså til logikken, i at menstruationsprodukter ikke bare er for fornøjelsen, men en nødvendighed. Han går også videre og sammenligner menstruationsprodukter med nødvendigheden af brugen af toiletpapir og sæbe.