Novelleanalyse - hvad er det? Du er nok stødt på analyser før i danskundervisningen, og de mange forskellige måder, man kan analysere en novelle på, kan godt virke lidt overvældende. Men i virkeligheden handler en analyse bare om, hvordan man læser en tekst. En analyse er, at man læser mellem linjerne på fortællingen, eller at man læser historien med forskellige briller på.
Eksempelvis skrev J.R.R. Tolkien sin berømte serie Ringenes Herre, da han blev hjemsendt som soldat i Første Verdenskrig på grund af sygdom. Man kunne derfor lave en analyse af serien ud fra et synspunkt af, at Tolkien skrev en fantasyserie med en fiktiv verden, han kunne forsvinde ind i, så han kunne glemme de forfærdelige ting, han havde set i krig. Et andet eksempel kunne være, hvordan forfatteren til Narnia-fortællingerne, C.S. Lewis’ stærke kristne tro kommer til udtryk i hans historier.
Introduktion til analyse af en novelle
Som eksemplerne viser, kan man lave mange forskellige analyser om en enkel novelle. Det handler om at skifte vinkel, se teksten med nye øjne og læse mellem linjerne. En novelleanalyse starter oftest med den generelle info, så læseren af analysen også kender de mest basale fakta omkring novellen. Svarene på følgende spørgsmål vil passe godt ind analysens introduktion.
Hvad er titlen på novellen?
Her vil det også give mening at skrive, hvis novellen er en del af en serie.
Hvem er forfatteren?
Her vil det give mening at fortælle lidt om forfatterens baggrund, som fx at J.R.R. Tolkien var sprogforsker og skrev Ringenes Herre, efter han var hjemsendt som soldat i Første Verdenskrig. Dette afsnit skal gerne være kort og præcist og kun indeholde den vigtigste information. Hvis analysens fokus er, hvordan forfatterens baggrund påvirker læsningen af novellen, kan dette altid uddybes senere i analysen.
Hvornår blev novellen udgivet?
Udover at skrive, hvilket år novellen blev udgivet, kan det også være en god idé at skrive, hvilken litterær periode eller historisk tid novellen hører til. Uanset hvad fokus er i analysen, kan det være en vigtig vinkel at have med, da samfundsstrukturen ofte er vigtig i de fleste analyser af en novelle. Eksempler på litterærperioder kan være bl.a. renæssancen, det moderne gennembrud, mellemkrigstiden eller 90’erne.
Skriv et kort resumé
I introduktionen er det ofte en god idé at skrive en lille genfortælling af, hvad historien handler om, og hvem hovedkaraktererne er. Her kan du også introducere hovedkonflikten i historien, det vil sige hvad hovedkarakterernes mål er, og hvad der stopper dem fra at nå deres mål. Hvis det er relevant, er dette lille resumé også et godt sted at nævne, om konflikten er en indre eller ydre konflikt, dvs. om den fungerer inde i hovedkarakterens hoved eller i deres fysiske omgivelser.
Hvilken genre er novellen?
Der findes mange forskellige genrer, som en novelle kan været skrevet i. Eksempler på genrer kan bl.a. være fantasy, science fiction, gyser, romantik eller ungdomsnovelle. Hver genre har sine egne regler og forventninger fra læserne. Hvis man fx læser en fantasy-novelle, forventer man en fantasy-verden med magiske kræfter og fantastiske væsner. Hvis man læser en gyser, forventer man, at novellen er uhyggelig. Selv hvis din analyse ikke fokuserer på novellens genre, så brug lidt tid og plads på en kort forklaring af novellens genre. En god, kort forklaring vil ofte indebære:
de vigtigste kendetegn for, hvorfor novellen tilhører genren.
om novellen bryder fra genren, og hvordan.
om der er overlap mellem fra genrer (fx fantasy/romantik eller gyser/ungdomsnovelle)
Godt råd til analysen
Når introduktionen og den generelle information om novellen er kommet på plads, kan man starte den reelle analyse. Det er her, at man virkelig kan dykke ned i den vinkel, man har valgt at fokusere på. Hvis du skal skrive en fristil, hvor du har helt fri rammer for, hvad dit fokus er, så fokusér på, hvad du synes er vigtigst eller mest interessant. Du kan ikke nå det hele, så det er bedre at vælge nogle få emner, som du kan uddybe, end for mange emner, som du ikke har plads eller tid til at skrive om på en ordentlig måde. Hvis din lærer har givet dig emner, de gerne vil have dig til at fokusere på, skal du fokusere på dem. Det er kun, hvis du har plads efter dem, at du kan tilføje nogle af dine selvvalgte emner.
Hvad er et handlingsforløb?
Der findes mange gode steder at starte en analyse. Et af dem er novellens handlingsforløb, da det kan åbne op for mange andre analyseemner. Et handlingsforløb er den måde, som novellens plot eller historie kører fra start til slut. Den nemmeste måde at vurdere, hvilke handlingsforløb der er blevet brugt i en novelle, er ved at kigge på den fortalte tid, dvs. hvor meget tid der går i historien. Varer hele historien kun en time, en dag eller et år? Mere endnu? Når man fundet ud af det, så kan man begynde at finde de vigtige vendepunkter i historien og på den måde finde ud af, hvilket handlingsforløb der er tale om.
Lineært handlingsforløb = Når plottet foregår i kronologisk rækkefølge. Det vil sige, at begivenhederne i historien følges ad, uden flashbacks eller flashforwards, dvs. spring i tiden til enten fortiden eller fremtiden. Man følger ofte også kun én hovedperson, men dette kan diskuteres. Målet ved at bruge et lineært handlingsforløb er, at det er nemt at følge og forstå for læseren.
Parallelt handlingsforløb = Når to lineære handlingsforløb følges ad i en historie. Brugen af dette er ofte for at skabe en dybere mening i historien ved at sammenligne to historier. Eksempelvis kunne en historie handle om at følge to kvinders opvækst i hhv. 1800-tallet og det 21. århundrede. Pointen i dette kan være at sammenligne samfundsforskellene mellem de to århundreder.
Opbrudt handlingsforløb = Når historien springer frem og tilbage i tiden ved hjælp af bl.a. flashbacks og flashforwards. Dette bruges ofte for at få et element af nysgerrighed eller mystik i historien, fordi hovedpersonen ved, hvad der er foregået i fortiden og foretager handlinger ud fra det, mens læseren ikke har samme viden og må læse videre for at finde ud af det.
Cirkulært handlingsforløb = Når historien slutter, hvor den startede. Det kunne fx bruges til at fortælle historien om en gammel mand, der tænker tilbage på de vigtigste tidspunkter i sit liv, og så slutter historien med, at hans fortælling er nået til nutiden med ham selv som gammel mand.
Hvad er tre-akter-modellen?
De vigtige vendepunkter i et handlingsforløb kan sættes ind i to modeller, der tydeligt viser handlingsforløbet. Den første er berettermodellen, som er en model, hvor man måler de vigtigste vendepunkter i en historie. Langt de fleste historier kan sættes i denne model. En anden model er tre-akter-modellen. Den kan bruges, når berettermodellen ikke skal bruges. Tre-akter-modellen kaldes også for plot-point-modellen og deler historien op i tre dele:
Begyndelse og vendepunkt: Historien starter, og det første store vendepunkt kommer. Fx: Helten er hjemme, og der sker noget, som tvinger helten til at drage ud i verden.
Handling og vendepunkt: Nu er handlingen i gang, og sidste, store vendepunkt kommer. Fx: Helten er langt væk hjemme fra og er i midten af den store handling, der skal afgøre, hvordan historien slutter. Lige så snart det ser sortest ud, vender heltens held, og han vinder slaget.
Afslutning = Historien bliver afsluttet, og man finder ud af, hvad der sker efter det sidste, store vendepunkt. Fx: Efter helten har vundet det store slag, tager han hjem igen og finder ud af, hvor meget han har ændret, siden han forlod sit hjem.
Gode analysebegreber til komposition
In medias res = Når historien starter midt i fortællingen.
Varsel = Når læseren får en advarsel om, at der snart skal til at ske noget spændende i plottet. Fx kan det i en film være, at en uhyggelig underlægningsmusik til en ellers uskyldig scene fortæller seerne, at der kommer til at ske noget spændende snart.
Forudgreb = Oftest kendt som foreshadowing på engelsk. Når noget, der bliver hentydet til i starten af novellen, giver et hint til, hvad der kommer til at ske senere i plottet.
Fx: I starten af Disney-filmen Frost kommer Elsa til at ramme sin søster, Anna, med sin is-magi. Da hendes forældre beder troldene om at redde hende, siger de til dem: ”Heldigvis er hendes hjertet ikke ramt. For hjertet er ikke så let at hele. Men hovedet kan man godt arbejde med” (Walt Disney Company, Frost). Dette er et forudgreb for den senere handling i historien, hvor Annas hjerte bliver ramt af Elsas is-magi, og hvordan hun kan reddes fra det.
Plot-twist = Når der sker noget i plottet, der er uventet eller omvendt af det, man troede. Fx: Det viser sig til sidst, at helten i virkeligheden er skurken.
Cliffhanger = Når historien eller kapitlet slutter brat uden at vide, hvordan det ender. Fx: Hvis helten fortæller, at han i virkeligheden havde været skurken fra starten, og historien så slutter direkte efter indrømmelsen, ville dette kaldes en cliffhanger.
Åben/lukket slutning = En åben slutning er, at historien slutter, uden at man ved, hvordan det slutter. Læseren kan på den måde selv digte videre på, hvordan historien slutter. En lukket slutning er, når der kommer en afrunding på historien, og læseren ved, hvordan historien ender.
Personkarakteristik
Efter man har analyseret historiens opbygning, vil det være en god idé at fokusere lidt på personerne i historien. Det gælder både om tekstens fortæller, dvs. om det er en alvidende eller upålidelig fortæller, og om hvem der er karaktererne i historien.
Hvem er hovedkaraktererne?
Det første, man skal gøre, når man laver en personkarakteristik, er at finde hovedkaraktererne. Oftest er der kun én hovedperson og flere bipersoner, men i nogle tilfælde kan der være flere hovedpersoner. Hovedpersonen er den person, som historien handler om. Historien er tit fortalt ud fra deres synspunkt, og læseren ved mest om denne person. I nogle tilfælde får man også indblik i deres tanker og følelser. Når du har fundet hovedpersonen, så begynd at kigge på personens handlinger og replikker, og overvej disse ting:
Hvilke personlighedstræk og kendetegn har personen? Er personen impulsiv, sød, omsorgsfuld, modig? Har personen måske nogle dårlige personlighedstræk?
Hvad er hovedpersonens motivation og mål? Hvorfor er det personen gør som de gør?
Udover at være hovedpersonen, hvorfor er personen vigtig for historien? Fx: Hovedpersonen kan være den fortabte kongesøn, som skal lede kongeriget tilbage til dens storhedstid.
Hvis der er flere hovedpersoner så lav en personkarakteristik for hver af dem.
Hvem er bipersonerne?
Bipersoner er personer, der er vigtige for historien, men man hører ikke om deres tanker eller følelser, medmindre de snakker om dem. Da deres vigtighed i historien er afhængig af deres relation til hovedpersonen, er det derfor også relevant i bipersonernes personkarakteristik at nævne, hvad deres relation til hovedkarakteren er.
Er bipersonerne venner, familie, fjende, kæreste eller nabo osv. til hovedpersonen?
Fokuser på de vigtigste relationer: Hvordan har de det med hinanden? Er de glade for hinanden? Forelsket, beskyttende, omsorgsfuld eller vagtsomme overfor hinanden?
Hvis du vil uddybe din personkarakteristik
Hvis ens analysevinkel er novellens karakterer, kan det være en god idé at uddybe personkarakteristik. Her kan du vælge at lave en indre og ydre personkarakteristik af én eller flere af de vigtigste personer i novellen. Afhængigt af dit analysefokus, kan det også være en god idé at bruge lidt tid på hovedpersonens personlige udvikling. Udvikler personen sig i løbet af historien? Ændrer de holdninger eller følelser pga. af noget, der sker i historien, eller er de præcis den samme person i slutningen af historien, som de var i starten?
Novellens miljø, omgivelser og tid
En novelles miljø og tid er i princippet bare de steder, hvor handlingen foregår, og i hvilket år historien finder sted. Selv hvis dit analysefokus ikke er miljø eller tid, vil det være en god idé at bruge lidt tid på at kigge på det. Prøv at finde steder i bogen, hvor forfatteren beskriver miljøet, og se, hvordan de er beskrevet.
Hvordan laver man en miljøbeskrivelse?
Det bedste sted at starte for at lave en analyse af en novelles miljø er at kigge på, hvordan forfatteren beskriver områderne, hvor historien foregår.
Hvor foregår handlingen? Fx i Danmark, i et fiktivt univers, i en lejlighed på Østerbro…
Foregår handlingen mere end ét sted? Hvis ja, så prøv at kigge novellen igennem, og lav en tidslinje for, hvor hovedkaraktererne er hvornår.
Har stederne en bestemt symbolik, i forhold til historien, som kunne give et ekstra lag af betydning for, hvilke handlinger foregår hvor?
Omgivelser
En miljøbeskrivelse handler ikke kun om, hvilke fysiske steder personerne er. Det handler også om verden omkring dem. Derfor er det ikke nok at nævne, at handlingen foregår i Danmark. Det er også vigtigt at holde øje med, hvor i Danmark historien finder sted. Dette kan man finde ud ved at stille disse spørgsmål:
Hvilke sociale forhold er der i det område, hvor historien finder sted? Fx et krigshærdet område, underklasse, mellemklasse, overklasse eller noget helt andet?
Gå tilbage i novellen, og hold øje med, hvordan og hvornår områder blevet beskrevet. Er det en symbolik i det?
Siger miljøet noget om hovedpersonen? Dvs. bruges miljøbeskrivelser til at fortælle om hovedpersonens personlighed og baggrund?
Hvis dit analysefokus er novellens miljø, så prøv at bruge lidt tid på at undersøge de symbolske betydninger af forskellige steder. Fx kan en mennesketom gade betyde ensomhed, og en forladt skov betyder noget ukendt og farligt.
Tid i en novelle
Den sidste faktor, der er vigtig at tænke på, når man skal lave en miljøanalyse, er tiden, historien foregår i. Hvis det er relevant, kan det også være vigtigt at nævne, hvilken tid historien er skrevet i. Historiens tid har stor betydning for historien. Den tid, som hovedpersonerne er vokset op i, har stor betydning for, hvordan de ser verdenen, de lever i. Hvis historien fx foregår i Det Vilde Vesten i 1800-tallet, vil karakterernes liv og måde at se verden være helt anderledes, end hvis de lever i 1990’erne. Det er derfor en god idé at svare på disse spørgsmål:
Hvilken tid foregår historien i? Fx i middelalderen, under Anden Verdenskrig, i fremtiden, osv.
Er novellen skrevet i den samme tid, som den foregår i? Påvirker dette historien?
Er tiden vigtig for historien? Giver den et indblik i en historisk tid, eller bliver tiden brugt på en speciel måde i fortællingen? (Fx en tidsrejse eller en historie i fremtiden)
Sproglige virkemidler i en analyse
Sproglige virkemidler er den måde, sproget bliver brugt til at fortælle en historie. Det vil sige de forskellige sproglige tricks, som forfatteren har brugt til at give historien den følelse eller vibe, som de gerne vil have. Dette kaldes også for forfatterens sproglige stil. På engelsk kaldes dette også for voice, hvilket ordret betyder 'stemme'. Hver forfatter har hver sin egen måde at skrive på. Det er altså ved hjælp af sproglige virkemidler, at forfatterens unikke stemme kommer frem. Prøv at finde eksempler på, hvordan forfatteren bruger sproglige virkemidler, og stil dig selv disse spørgsmål:
Hvornår bliver der brugt virkemidler?
Hvilke virkemidler bliver der brugt?
Hvorfor er det netop de virkemidler, der bliver brugt?
Hvordan påvirker det historien? (Forstærker det historien? Hvilke billeder får man af det, der bliver beskrevet?)
Eksempler på sproglig stil
Minimalistisk = Når forfatteren efterlader meget af historien til læserens fantasi. Man skal læse meget mellem linjerne. Du har måske hørt udtrykket show, don’t tell i engelskundervisningen, hvilket på dansk betyder ”vis, ikke fortæl”. Dette er en af de mest brugte minimalistiske sprogstile.
Beskrivende = Det er næsten det omvendte af minimalismen. I en beskrivende novelle er der mange detaljer og adjektiver, der beskriver det hele. Fx: "Det lille runde bord var lyseblåt med små og store hvide, runde pletter."
Malerisk = Det minder lidt om den beskrivende sprogstil. Forskellen er, at den maleriske sprogstil er lidt mere billedrig og udtryksfuld. Fx: "Bordet lignede en sommerhimmel med dens runde form, blå overflade og hvide, skylignende pletter."
Sansende = Her er der fokus på de fem sanser til at beskrive historiens verden. Fx: "Man behøvede bare at kigge på det gule vægtapet for vide, at det lugtede muggent."
Følelsesbetonet = I disse fortællinger kan man se, at forfatterens følelser smitter af på historien. Der er oftest mange indre monologer for hovedpersonen. Forfatteren skriver historien for at udforske nogle følelser og bruger karaktererne til at være repræsentanter for forskellige følelser eller holdninger. Dette sproglige virkemiddel kan oftest findes, når man laver en analyse af, hvordan en bestemt novelle behandler en samfundstid. Fx er Tolkiens holdninger til krig tydelige i Ringenes Herre, og det kan man se, når man kender hans baggrund som soldat i Første Verdenskrig.
Høj stil = Sprog, der er svært skrevet. Forfatteren bruger mange formelle eller akademiske ord. Målgruppen er oftest højtuddannede voksne.
Lav stil = Sprog, der er nemt at forstå. Forfatter bruger et hverdagssprog, som alle kan forstå.
Tidsspecifikt sprog = Dette er sprog, der er unikt for tiden. Dette kan være alt fra middelalderens gammeldansk til moderne ungdomsslang.
Mest brugte sproglige virkemidler
Metaforer = Når man siger noget i overført betydning, ikke bogstaveligt talt. Fx betyder ”Han måtte tage benene på nakken” ikke, at han fysisk skulle tage benene på nakken, men at han skulle skynde sig rigtig meget.
Tomme pladser = Når man bliver nødt til at læse mellem linjerne i en novelle, så er det, fordi forfatteren har efterladt nogle ”tomme pladser”, hvor man selv skal forestille sig meningen i indholdet.
Symboler = Når ting som farver, genstande, dyr, blomster eller navne har ekstra betydninger, såsom at farven hvid betyder uskyldighed, og en slange betyder snuhed eller lumskhed.
Plotnøgle = En lille historie inden i hovedhistorien, der kan hjælpe os med at forstå den dybere mening i fortællingen.
Andre eksempler kan være overdrivelser, opremsninger, rim, gentagelser eller bandeord m.m.
Tone
Tone er den stemning, forfatteren skaber, når de bruger sproglige virkemidler til at få historien til at virke uhyggelig, romantisk, spændende eller tragisk. Tonen passer oftest til genren, og dette kan ses på den sproglige stil. Hvis novellen fx er en gyser, vil det give mening, hvis historiens tone er uhyggelig, spændende eller mørk. I dette tilfælde vil forfatteren derfor bruge nogle sproglige virkemidler til at skabe og understøtte denne stemning. Prøv at kigge efter, hvilken stemning der er i din novelle.
Hvad er stemningen i novellen? Passer den til genren?
Hvorfor har forfatteren valgt denne tone?
Hvilke sproglige virkemidler eller sprogstil gør forfatteren brug af for at skabe denne stemning?
Fortolkning af en novelle
Fortolkning skal gerne være et af de sidste hovedafsnit i din analyse. Lige meget hvad dit fokus er, er det vigtigt at bruge lidt tid på fortolkningen. Efter at have brugt tid på at kigge på de små detaljer i novellen, er det nu tid til at kigge på novellen i et større perspektiv. Dette gør man ved at kigge på emner som tema, intertekstualitet, budskab, politik og samfund og målgruppe.
Tema og budskab
En novelles tema minder meget om novellens genre. Forskellen er, at mens genre er en kategori, som novelle kan høre til, så er et tema et område, som forfatteren gerne vil fokusere på i sin historie. En novelle kan sagtens have flere temaer, og de kan være alt fra kærlighed, krig, mobning og pubertet til familieliv, lykke eller penge. Overvej, hvad din novelles tema er.
Hvad er novellens tema?
Hvor kan man se, hvad temaet er?
Hvordan påvirker det sprogstilen og handlingen?
Har novellen en holdning til det tema, den omhandler? Hvis ja, hvilken?
En novelles budskab er ofte den pointe, som forfatteren gerne vil have igennem, da de valgte temaet. Hvis forfatteren fx har skrevet en novelle om kærlighed, kan budskabet være, at kærlighed overvinder alt. Budskabet kan også være politisk, hvor forfatteren prøver at bruge historien til at være samfundskritisk. De vigtigste emner, man kan komme ind på, hvis man har fokus på fortolkning, er:
Hvad prøver forfatteren at lære os med novellen?
Har novellen en holdning til samfundet? Hvis ja, hvilken?
Er novellen samfundskritisk eller samfundsopholdende?
Forfatterens budskab er oftest tydeligst i slutningen. Det er her, at plottet når sit klimaks, og man som læser kan se, hvordan historiens verden nu er anderledes på grund af hovedpersonernes handlinger. Slutningen er derfor et rigtig godt sted at kigge for at undersøge, hvad forfatteren gerne vil lære os med sit budskab. Der findes mange forskellige slutninger på en novelle, og enhver af dem kan have betydning for den lektie, som forfatteren gerne have læseren til at lære. Prøv at tænke over disse spørgsmål:
Har novellen en åben eller lukket slutning? Hvorfor?
Er slutningen positiv og harmonisk eller negativ og mørk? Hvorfor?
Påvirker slutningen budskabet? Hvis ja, hvordan?
Målgruppe og intertekstualitet
Den sidste ting, der kan være vigtig for en god fortolkning af en novelle, er at kigge på novellens målgruppe. En novelles målgruppe kan oftest ses på genren, sproget og hovedpersonernes alders og liv. Disse tre ting følges oftest ad. Hvis en novelles genre fx er en ungdomsnovelle, vil der også være mere teenageslang, og hovedkarakterernes alder vil også være i teenageårene. Målgruppen kan have en stor påvirkning på fortolkningen af en novelle, da en historie altid læses anderledes, afhængigt af hvem af læseren er. Målgruppen kan hurtigt findes, hvis man tænker på disse spørgsmål:
Hvem er novellen skrevet til?
Hvem ville kunne identificere sig mest med hovedpersonen?
Hvem ville kunne genkende historien allerbedst?
Repræsenterer hovedpersonen en bestemt befolkningsgruppe, som ville kunne se sig selv i personen?
Er der nogen, der vil få mere ud af novellen end andre?
En anden måde, man kan vurdere, hvilken målgruppe novellen er tiltænkt til, er novellens intertekstualitet. Intertekstualitet betyder kort ”teksten inde i teksten”. Det vil sige steder i novellen, hvor den nævner, referer eller låner indhold fra andre kendte værker. Dette behøver ikke kun at være tekst, men kan også være billeder, tv-serier, film, kunst m.m. I en moderne novelle kan det fx være, at hovedkarakteren laver en reference til Ross og Rachel fra tv-serien Friends for at fortælle om, hvordan hovedpersonen ser deres eget kærlighedsliv. Hvis det er en ungdomsnovelle fra 00’erne, kan det være, at hovedpersonen nævner, at de er en Gryffindor, fordi de er meget glade for Harry Potter. Disse referencer sætter novellen fast i tiden, fordi det er en bestemt generation af mennesker, der vil kunne genkende disse referencer. Jo flere referencer læseren forstå og kan genkende, jo tættere er de på at være en del af den præcise målgruppe, som forfatteren har skrevet bøgerne til. Dette betyder selvfølgelig ikke, at noveller ikke kan læses eller være gode for alle andre end målgruppen, men målgruppe og intertekstualitet kan være et vigtigt element, hvis ens analysefokus er fortolkning.
Hvordan konkluderer man en novelle?
Godt klaret! Du er nu næsten færdig med din analyse. Nu mangler du bare en god konklusion, som kan trække alle dine tråde sammen og lave en fin sløjfe på det hele. Det vigtigste i en konklusion er, at der ikke må komme mere ny information. Dette er forbeholdt til resten af analysen. Afhængigt af hvad dit analysefokus er, så er der mange måder, du kan afslutte din analyse på, men din konklusion skal helst konkludere på det område, du har haft fokus på. Hvis dit fokus fx har været på forfatterens budskab om samfundet, bør din konklusion omhandle det. Et par spørgsmål, du kan tænke over, er:
Hvad er din holdning til novellen? Kunne du lide den?
Lykkedes det forfatteren at komme ud med det budskab, de gerne ville? Er du enig? Hvorfor/Hvorfor ikke? (Højst én eller to grunde)
Hvorfor valgte du det analysefokus, du valgte? Hvad kunne ellers have været interessant at fokusere på?
Minder novellen dig om andre tekster, du kender? Hvorfor? (Tip: Der er gode pluspoint at hente, hvis du perspektiverer til andre tekster/film, I har haft om tidligere i undervisningen)
Ville du anbefale novellen til andre?
Tillykke! Du er nu helt færdig med en super analyse! Inden du afleverer, så husk lige at tjekke den igennem for kommafejl og tastefejl.