Berettermodellen bruges til at beskrive en skønlitterær teksts udvikling og spændingskurve over tid. Den er brugbar til både skriftlige og mundtlige eksamener i dansk og engelsk. Berettermodellen kaldes også Hollywood-modellen, da mange Hollywood-film – og andre film – er bygget op, så de følger denne model.
Du vil helt sikkert møde Berettermodellen i danskundervisningen i bl.a. arbejdet med novelleanalyse. Det er noget, vores undervisere i GoTutor møder rigtig meget i deres arbejde med lektiehjælp i dansk og lektiehjælp i engelsk.
Berettermodellen bruges, når der er en konflikten
Berettermodellen kan bruges i næsten alle fortællinger, hvor der i handlingen indgår en konflikt. En konflikt er, simpelt sagt, to ting, der går imod hinanden, og den kan være mellem personer, en indre konflikt eller en social konflikt.
Eksempel på social konflikt
Et eksempel på en social konflikt er H.C. Andersens eventyr: Kejserens nye klæder, hvor landets embedsmænd (kejseren inklusiv) er bange for at fremstå dumme, hvorfor de lader som om, de kan se klæderne, som ikke er der.
Konflikter kan udspille sig på mange måder og afhænger ikke nødvendigvis af menneskelig indblanding. Konflikten kan nemlig også også udspilles af ting eller fænomener som fx vejret eller naturen – og det bliver ofte fremlagt metaforisk.
Berettermodellen bruges oftest til novelleanalyse – og analyse af film – og sjældent til eventyr og digte (selvom det godt kan lade sig gøre, som jeg viser herunder).
En gennemgang af berettermodellen og dets faser
Hvad er de 7 faser i berettermodellen?
Berettermodellen er opbygget af syv faser:
Anslag
Præsentation
Uddybning
Point of no return
Konfliktoptrapning
Klimaks
Udtoning.
Herunder vil jeg gennemgå hver fase.
1. Hvad er anslag i berettermodellen?
Den første fase af berettermodellen er anslag. Anslaget er fortællingens begyndelse. Det kan være en åbenlys begyndelse, som fx ”Der var engang …”, eller det kan være en begyndelse med in medias res, et begreb, du måske kender fra novelleanalyser. Det ville begynde fx ”Gwenda stod på kajen og skuttede sig”.
Hvis du læser eller ser en krimi, så vil det indledende mord eller lignende typisk ske i anslaget. Udenfor krimigenren er anslaget indimellem svært at afgrænse, for det glider ofte over i præsentationen.
Læs videre i indlægget for at blive sikker på hver fase i indlægget, så du kan kende forskel mellem anslag og præsentation.
2. Hvad er præsentation i berettermodellen?
I præsentationen introduceres læseren eller seeren for fortællingens hovedperson eller hovedpersoner. Hvad der introduceres i en præsentation, varierer fra den ene historie til den anden, men det er ofte vigtigt at bide mærke i, hvad der siges om hovedpersonen/de enkelte personer.
Anslag og præsentation kan altså ligge tæt op ad hinanden, men prøv at undgå at lade de to flyde sammen. Anslag er fortællingens begyndelse, hvorfor fortællingen bliver åbnet og startet. I præsentationen vil vi blive præsenteret for de, der er en del af fortællingen, fx fortællingens hovedperson.
3. Hvad er uddybning i berettermodellen?
Den tredje fase af berettermodellen af uddybningen. I uddybningen præsenteres konflikten, som vi tidligere har fastlagt, er grunden til, at vi bruger berettermodellen. Denne fase er derfor en central del af analysen. Uddybningen fylder ofte relativt meget af fortællingen, og her udforskes eller forklares, hvordan konflikten optrappes. I en uddybning får vi altså yderligere oplysninger.
4. Hvad er Point of no return i berettermodellen?
Point of no return (PONR) betyder ”ingen vej tilbage”. Det, der sker i denne meget korte del af fortællingen, er uopretteligt og fastsætter konflikten. Indtil nu har konflikten været en mulighed, men nu vil den med sikkerhed udspille sig.
PONR er en vigtig del af berettermodellen, og du vil i analysearbejdet ofte blive bedt om at udpege PONR i fortællingen, da det ofte er helt konkret fundet i en bestemt handling eller udtalelse.
Point of no return i Kejserens nye klæder er i den del af eventyret, hvor kejseren tager sine klæder af for at lade sig iføre de nye klæder fra bedragerne. Før dette har det været usikkert, om kejseren faktisk ville godtage bedragernes forklaring og klæder, men nu siger kejseren altså, at han kan se disse klæder, og han vil tage dem på.
5. Hvad er konfliktoptrapning i berettermodellen?
Efter PONR kommer den femte fase, nemlig konfliktoptrapningen. Det er i konfliktoptrapningen, at spændingen intensiveres. Ved PONR har konflikten nået et punkt, hvor der er ingen vej tilbage. Derfor intensiverer og eskalerer konflikten herefter. Hvordan det sker kan variere – fx i form af hyppigere fysiske eller verbale sammenstød, en kommende storm eller lignende.
Konfliktoptrapningen i Kejserens nye klæder er, når kejseren har iført sig de nye klæder, og først komplimenterer overceremonimesteren klæderne. Yderligere sker konfliktoptrapningen, når kejseren går ud til alle menneskerne på gaden, som istemmer og komplimenterer kejserens nye klæder. Konflikten optrappes altså, fordi kejseren bliver bekræftet i løgnen, at han har nye, flotte klæder på.
6. Hvad er klimaks i berettermodellen?
Klimakset er konfliktens afslutning. Først og fremmest peaker spændingen her, og konflikten løses med enten positivt eller negativt resultat for hovedpersonen eller de vigtigste personer. Klimakset kan være alt fra mødet mellem helt og skurk til hovedpersonens møde med stormen osv. Uanset klimaksets udfald sker der efterfølgende en udtoning af fortællingen mod afslutningen.
Klimaks i Kejserens nye klæder er, når kejseren er på gaden, og et lille barn råber “Men han har jo ikke noget på”. Konflikten peaker altså her og løses ved. at alle omkring bedragerne indser, at der er tale om bedrageri, og at kejseren faktisk ikke har noget tøj på.
7. Hvad er udtoning i berettermodellen?
Udtoningen kan udgøres af et par linjer eller af flere sider og afhænger, ligesom alt andet i fortællingen, af det overordnede handlingsmønster. Vigtigt er det at huske, at klimaks og udtoning ikke nødvendigvis er forløsende.
Udtoningen i eventyret Kejserens nye klæder er, at kejseren indser, at folket har ret, men udholder hans tur gennem byen, og hans kammerherrer fortsætter med at bære på slæbet, som ikke var der.
Illustration af berettermodellen
På ovenstående figur kan du se faserne illustreret. Ikke alle fortællingers spændingskurve ligner dog som illustreret på modellen. Det er altså vigtigt at orientere sig om, hvordan en fortællingspændingskurve baseret på berettermodellen ser ud. Du kan jo eventuelt prøve at tegne den selv på et stykke papir, ligesom gjort på figuren her.
En gennemgang af de syv faser i berettermodellen giver således et bedre overblik over personerne, handlingen og konflikten i teksten eller filmen, og den kan være til stor hjælp ved eksamen i dansk, fx til en novelleanalyse.
Berettermodellen i praksis
Her følger en analyse af H.C. Andersens Kejserens nye klæder, der kommer omkring de syv faser i berettermodellen. Som sagt er det sjældent, at berettermodellen bruges på eventyr, men fordi fortællingen er kort og let tilgængelig, er den et udmærket eksempel.
I dette eventyr er der et kort anslag, og spændingen er minimal: ”For mange år siden levede en kejser, som holdt uhyre meget af smukke klæder.” Handlingen starter lavt på spændingskurven og bevæger sig gradvist opad. Her glider anslag og præsentation sammen: Vi får personerne introduceret, først kejseren, dernæst bedragerne. Fortællingens uddybning begynder, når konflikten tager form: ”’Det var jo dejlige klæder’ tænkte kejseren; ’ved at have dem på kunne jeg […] kende de kloge fra de dumme! Ja det tøj må straks væves til mig!’”
I denne historie er det muligt at forestille sig Point of no return to steder: 1) første gang kejseren får ’klæderne’ præsenteret og fastholder, at han kan se dem, eller 2) når han ifører sig ’klæderne’. PONR kan ikke være mere end ét sted i en fortælling – man må som læser beslutte sig for én af de to muligheder. Ved 1) er argumentet, at idet kejseren lader som om, han ser ’klæderne’, må han bære dem gennem byen for ikke at tabe ansigt. Argumentet for 2) er, at idet han ifører sig tøjet, er han nødt til at gå i processionen – her går vi i vores analyse ud fra, at kejseren har mulighed for at afsløre bedragerne, indtil han får tøjet på.
Konfliktoptrapningen afhænger af, hvor man placerer PONR: Ved PONR 1) starter konfliktoptrapningen allerede, da bedragerne væver hele natten: ”Hele natten før den formiddag, processionen skulle være, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys tændt.” Ved PONR 2) begynder optrapningen først, når kejseren får "klæderne" på: ”’Gud hvor de klæder godt! Hvor de sidder dejligt!’”
Fortællingens klimaks er meget kort; det begynder med processionen og varer, til drengen råber ”men han har jo ikke noget tøj på”. Her konfronteres kejseren, og han taber ansigt overfor folket. Konflikten løses altså her, idet kejseren fremstår dum, selvom det var, hvad han forsøgte at undgå. Udtoningen følger umiddelbart efter klimaks.
Tips til at bruge berettermodellen
Her er der et par tips, der kan hjælpe dig, når du bruger berettermodellen.
Der findes mange andre modeller end berettermodellen til tekstanalyse af fx noveller eller film. Læs mere om tekstanalyse i vores indlæg Den retoriske analyse eller i vores guide til den gode tekstanalyse.
Orientér dig i teksten
For at kunne lave en ordentlig analyse bør du læse teksten igennem og derefter analysere den ud fra berettermodellen. Det giver dig en bedre idé om spændingskurven, hvem hovedpersonen er, om der er andre centrale personer osv.
Tegn en kurve, der passer til den fortælling, du analyserer
Hvis du allerede ved, hvilke tekster du kan komme op i, er det god træning at plotte hver historie (sandsynligvis noveller) ind i en berettermodel-kurve inden eksamen. Har du mere tid tilovers, kan du også gøre det i forberedelsen til eksamen i fx dansk eller engelsk, efter du har trukket eksamensteksten.
Argumenter for din analyse
Som ovenstående eksempel viser, er en tekst undertiden svær at plotte præcist ind i berettermodellen – det er derfor vigtigt, at du orienterer dig i faldgruber i teksten (eller fx Hollywood-filmen) og forklarer, hvorfor du mener, at fx Point of no return placerer sig netop dér i handlingen.
Husk citater fra teksten
Uanset om de forskellige dele i berettermodellen er markeret tydeligt i teksten, eller om de smelter sammen, er det altid godt at kunne identificere skiftet fra fx præsentationen til uddybningen.
Kilder
Andersen, H.C. (1837): Kejserens nye klæder: