Sproglige virkemidler er måske ikke det, du bruger allermest energi på, når du kommunikerer med dine venner og familie til hverdag - eller måske er det? Vores sprog og de ord, vi vælger at bruge, har utrolig stor magt og kan påvirke situationer og menneskene omkring os. Jo mere tid og omhu du bruger på at skrive en opgave i skolen, jo bedre er dine chancer for at få en god karakter, så hvorfor ikke blive bedre til at kommunikere?
I dette indlæg bliver du introduceret til sproglige virkemidler, og hvilke værktøjer du kan bruge for at skabe større gennemslagskraft i dit ord.
Hvad er sproglige virkemidler?
Sproglige virkemidler er forskellige slags ‘værktøjer’, man kan bruge til at konstruere en tekst, så den får mest mulig gennemslagskraft. Der findes forskellige elementer man kan bruge, som skaber en virkning i teksten, alt efter hvordan man ønsker at påvirke modtageren, og hvilken målgruppe man henvender sig til. Man må ikke forveksle sproglige virkemidler med f.eks. ‘retoriske virkemidler’ eller ‘stilistiske virkemidler’, som ofte bruges mere eller mindre synonymt – og selvom man vil finde overlap, dækker begreberne altså ikke helt over det samme.
Sproglige virkemidler handler også om sætningskonstruktion. En sætning kan være opbygget på forskellige måder, og her er der også nogle greb, man kan bruge. F.eks kan en sætning være kort eller lang, den kan have for- eller bagvægt, og den kan stå i passiv eller aktiv. Uanset om vi befinder os inden for sagprosa eller skønlitteratur, kan man altså bruge forskellige greb for at skabe en virkning i teksten.
Hvorfor bruger man sproglige virkemidler?
Når man bruger sproglige virkemidler, er man opmærksom på, hvilke ord man bruger, og hvordan man bruger dem. Et godt eksempel er humor, som ofte løsner op for modtageren og giver et smil på læben. Når du skriver en tekst, om det er en sms til din mor eller en opgave i skolen, er det typisk, at man gerne vil påvirke modtageren på den ene eller anden måde. Måske skal du overtale din mor til at hente dig eller overbevise din lærer om, at du har fulgt med i undervisningen. I enhver situation, hvor man skal kommunikere noget til andre, kan man bruge forskellige greb, for at meddelelsen bliver mere overbevisende.
Hvilke sproglige virkemidler findes der?
Der findes en bred vifte af muligheder, når du gerne vil skrive en tekst, der slår igennem. Herunder vil du finde ni, der alle kan hjælpe dig med at reflektere over, hvilke ord du vælger, og hvordan du vælger at bruge dem.
1. Anafor
En anafor er en gentagelse af ét eller flere ord i starten af en sætning. Det er et ofte brugt sprogligt virkemiddel i både poesi, klassisk retorik samt i mere nutidig politisk talekunst. Det kan også være gentagelser af flere led eller sætninger, men det, der kendetegner en anafor, er, at den altid er placeret i begyndelsen af en sætning. Det er et utroligt kraftfuldt virkemiddel, der ikke kan overhøres eller overses.
Ét af de mest kendte eksempler på en anafor er Martin Luther Kings tale, som han gav den 28. august 1963 i Washington D.C. i forbindelse med en af USA’s største demonstrationer for afroamerikaneres borgerrettigheder.
“I have a dream, that one day…” bliver gentaget otte gange i træk med efterfølgende forskelligt indhold. Talen er blevet verdenskendt og bruges ofte som eksempel på, hvad en god og stærk tale er.
2. Epifor
En epifor er ligesom anaforen en gentagelse, men den er placeret bagerst fremfor forrest i en sætning, og den forekommer ikke lige så hyppigt som en anafor. Det kan både være enkelte ord men også en sætning, der bliver gentaget. F.eks.:
Han vil ikke gøre noget, hun vil ikke gøre noget, de vil ikke gøre noget, ingen vil gøre noget!
Man kan også kalde rim for epiforer, hvis et eller flere af de samme ord bliver gentaget. Det finder vi f.eks ofte i omkvæd i sange samt i digte, hvor endelserne rimer på hinanden, eller der bliver gentaget de samme ord.
3. Antitese
Når man bruger modsætninger for at forstærke sin pointe i en tekst, benytter man sig af det sproglige virkemiddel, der kaldes en antitese. Når man som afsender bruger en antitese i en tekst, sætter man to modsætninger op, f.eks. to vidt forskellige regeringspartier, eller noget positivt mod noget negativt. En kendt antitese er f.eks. den sætning, der bliver brugt i det kristne vielsesritual: i medgang og modgang.
4. Kiasme
En kiasme er en krydsstilling af ord eller begreber, som i sammenhæng virker fængende eller elegante. Man laver altså to eller flere nogenlunde identiske sætninger, men bytter forskellige dele rundt, så der forekommer en slags gentagelse i spejlvendt form. Et kendt eksempel på en kiasme er denne del af John F. Kennedys tale fra hans indsættelsesceremoni som præsident den 20. januar 1961:
Spørg ikke hvad landet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for landet.
5. Triade
En triade er, når man bruger 3-tallet som en måde at understrege en pointe på. Man kan også tilføje en graduering, bruge det først i teksten som en anafor, eller sidst i teksten som en epifor. Pointen og det vigtige er dog typisk placeret til sidst i triaden. 3-tallet har en vis magi over sig og er en god måde at understrege en pointe på.
Et godt eksempel på en triade er det kendte slagord, som opstod i 1789 under Den Franske Revolution:
Frihed, lighed, broderskab!
6. Litote
Litote er brugen af underdrivelse på en humoristisk facon. Mange af os kender den berømte sætning “det er ikke så ringe endda”, der stammer fra en kendt tv-reklame, der havde til formål at få danskerne til at spise mere fisk. Minna og Gunnar fra reklamen var i mange år en del af danskernes bevidsthed, og sætningen er for nogle generationer blevet berømt.
7. Hyperbel
Dette virkemiddel, kan man sige, er det modsatte af en litote; en hyberbel er en overdrivelse, der fremmer forståelsen. Den behøver dog ikke være humoristisk, men overdrivelsen er ofte en smule absurd – f.eks. når man siger, at noget har kostet en bondegård. Man kan også tage et synspunkt og køre det ud i det urealistiske og absurde for at gøre sin argumentation stærkere.
8. Retoriske spørgsmål
Et retorisk spørgsmål er, når man stiller et spørgsmål, som man ikke giver svar på, eller forventer et svar på. Svaret er nemlig selvindlysende og er ofte knyttet til nogle grundforestillinger og umiddelbare sandheder. Når afsenderen bruger retoriske spørgsmål, er det derfor ofte noget, som afsenderen mener, man ikke kan være uenig i.
9. Metafor
En metafor kaldes også for billedsprog, fordi man med én metafor skifter et billede ud med et andet billede for at tilføje mening. Det er med til at gøre tekst eller tale mere levende, at man sætter et billede på pointen. F.eks.: at kaste lys over noget, at få benene på nakken, at træde i spinaten.
Sætningskonstruktion
Måden, man sammensætter en sætning på, fungerer også som et sprogligt virkemiddel. Sætningslængde er med til at skabe en virkning, og ligeledes skaber det også en virkning, om man skriver i aktiv eller passiv form, og om fokus er på for- eller bagvægt. Lange sætninger har mange led og indskud og vil ofte indeholde et forholdsvist kompliceret ordvalg. I disse tilfælde vil afsenderen fremstå klog og akademisk, og det vil booste troværdigheden. Især hvis modtageren af meddelelsen tillægger det værdi at være klog og akademisk.
Lange sætninger kan dog også virke skræmmende for andre modtagere, fordi teksten kan komme til at fremstå tung og kompliceret. Især hvis der også bliver brugt et højt lixtal. Det er dog ikke tilfældet for alle lange sætninger med mange indskud. Man kan også sagtens finde lange sætninger uden et kompliceret ordvalg. Et godt eksempel på en person, som ofte bruger lange, snørklede sætninger, er Donald Trump. Det sker oftest, når man ser ham tale på live tv, at han roder sig ud i nogle komplicerede sætninger, der ikke bliver færdiggjort. I dette tilfælde fremstår han dog ikke ligefrem akademisk, men nærmere forvirret og rodet.
For- og bagvægt
Et andet perspektiv på sproglige virkemidler og sætningskonstruktion er, hvor i sætningen man placerer verballeddet. Her har man mulighed for enten at bruge forvægt eller bagvægt, som handler om, hvor verballeddet kommer i en sætning. Fordi verballeddet (udsagnsleddet) er den vigtigste informationskilde i sætningen, betyder placeringen altså noget for det overordnet budskab.
Hvis du har brug for en huskeregel her, skal du bare huske på, at bagvægt starter med “b” ligesom begyndelse. Når der er bagvægt, står verballedet nemlig altid i begyndelsen af en sætning. Sætninger med bagvægt giver som regel et mere personligt og direkte udtryk.
F.eks.:
Det kræver koncentration at lave en god, velsmagende bearnaisesovs.
I denne sætning er ‘kræver’ hovedsætningens verballed, og fordi det kommer i begyndelsen af sætningen, har sætningen altså bagvægt. Man bruger typisk denne form for sætninger i talesproget, men det kan også være en fordel at bruge det i tekster, da budskabet dermed bliver tydeligere, fordi modtageren ikke skal lede efter det.
Forvægt findes typisk i det mere formelle sprog, f.eks. i det akademiske sprog og i information, vi modtager fra offentlige myndigheder. Sætninger med forvægt er ofte mere kringlede end sætninger med bagvægt og passer derfor ikke ind i alle anledninger.
F.eks.:
At lave en god, velsmagende bearnaisesovs kræver koncentration.
I sætninger med forvægt står alle detaljerne i starten af sætningen. Der er altså en række informationer og grammatiske led før verballedet. Denne slags sætninger virker professionelle og formelle, men kan for nogen også være svære at afkode. Det udfordrer nemlig vores hjerne, at vi først skal forholde os til en række mindre detaljer eller led, før vi kommer til det egentlige budskab.
Aktiv og passiv form som sproglige virkemidler
Når du bevidst vælger, om du vil skrive i aktiv eller passiv form, kan det betragtes som et sprogligt virkemiddel. Valget af aktive og passive sætninger handler om, hvem vi gerne vil fremhæve som sætningens vigtigste aktør.
Hvordan ser en ‘aktiv’ sætning ud?
Når man skriver en sætning i aktiv form, er det sætningens grundled (subjekt), der handler. Et eksempel på hvordan man kan konstruere en sætning, der skrives i aktiv form, kan se således ud:
Pædagogen læser højt for børnene.
Her er det grundleddet, der udfører en handling; pædagogen læser højt, mens børnene tager imod og forholder sig passivt. Man afkoder straks, at pædagogen er den vigtigste aktør, altså den, der handler og gør noget for eller mod andre. Disse slags sætninger er ofte dagligdagstalesprog, da de er simple og letforståelige – men de kan selvfølgelig også optræde i skriftlige sammenhænge.
Hvordan ser en passiv sætning ud?
I en sætning i passiv form bliver grundleddet udsat for noget og handler altså ikke selv.
Man kan danne passiv form på to forskellige måder:
udsagnsordets stamme + -s
at være/at blive + kort tillægsform
Eksempler:
Der læses højt for børnene af pædagogen.
Der bliver læst højt for børnene af pædagogen.
Som du muligvis kan fornemme bare ved at læse disse to sætninger, er der en mere formel følelse ved den passive form. Passiv form bruges ofte i brugsanvisninger, overskrifter, madopskrifter, retningslinjer og regler.
Prøv selv at lægge mærke til de sproglige virkemidler, der bliver brugt, næste gang du læser en bog, ser en holde en tale eller hører en sang. Hvilke følelser sætter de i gang i dig? Næste gang du skriver en opgave i skolen, kan du også benytte dig af nogle forskellige greb for at påvirke din lærer til at give dig en bedre karakter.