”Less is more”
I en skolesammenhæng bliver fænomenet minimalisme oftest anvendt i fagene billedkunst, musik og dansk. Ordet minimalisme kommer af at benytte færre udtryksformer til at udtrykke sig inden for kunsten eller i litteraturen. Deraf er minimalismens motto ”Less is more”, eller på dansk, ”mindre er mere”. Inden for kunsten anvender kunstneren en minimalistisk tilgang til at udtrykke sig, og den, der iagttager kunsten, har derfor fri adgang til sin fantasi og egen analyse af den slags kunst eller i de litterære tekster. Kunst er mange ting, både malerier, billeder, skulpturer mv., men også gennem litteraturen har mennesket altid udtrykt sig. Minimalismen er en måde, hvorpå mennesket har lært at udtrykke det mest essentielle over for omverdenen på den mest simple og korteste måde. Derved rummer den plads til potentialet for at vokse sig til noget større og mere betydningsfuldt.
Hvornår opstod minimalismen?
Minimalismen opstod for første gang i USA inden for den modernistiske kunst i 1960’erne. Den kendte forfatter Ernest Hemingway er berømt for sin minimalistiske tilgang til sine værker. Selvom minimalismen var udbredt i USA, kom den dog først til Danmark i 1990’erne.
Inden for litteraturen er de kendte danske forfattere blandt andet Helle Helle, Thøger Jensen, Solvej Balle, Hans Jørgen Nielsen og Charlotte Stengaard m.fl.
Den minimalistiske kunst
Inden for den kunstneriske verden er formen på kunsten så simpel og enkel som mulig. Der er ikke nødvendigvis en mening med denne form for kunst. Det er en kreation, der har til formål at være unik og smuk i iagttagerens øjne. Denne kreation er fuldstændig tømt for unødvendige former og strukturer, men er forsimplet og skal ses, som den er og ikke for andet end det, man ser.
Den minimalistiske litteratur
Inden for litteraturen er forfatterens formål at give læseren de allerhøjst nødvendige informationer i teksten. Tekstens indhold og mening er derfor op til læseren, som har frit adgang til sin egen analyse. På denne måde bliver modtageren bliver bragt i spil og involveret. Mottoet ”Less is more” er derfor et anliggende mellem modtager og den givne kunst eller litteratur. Denne stilart er karakteriseret ved at gøre formen eller sproget på teksten så simplificeret og forenklet som muligt. Der bliver oftest anvendt relativt korte sætninger og færre tillægsord end i andre litterære tekster. Som læser kan man ønske at få uddybet tekstens mening, og man bliver derfor tvunget til at blive engageret i teksten og reflektere over de få informationer, man får.
Da en minimalistisk tekst ofte efterlader meget til fantasien, bliver læseren fritstillet til at bruge sin egen frie fantasi og analyse. Af denne grund har denne form for litteratur oftest den modsatte virkning, end man skulle tro, i form af at færre informationer giver læseren endnu mere at forholde sig til. Læseren har den enestående muligheden for selv at skabe, rekonstruere, danne og forme teksten, så den bliver meningsfuld for den enkelte person.
Al subjektivitet er væk
Fortælleren er ofte anonym og fungerer lidt som fluen på væggen. Det vil sige, at hændelserne bliver fortalt, som om fortælleren er en usynlig tilskuer, der objektivt fortæller, hvad der sker i teksten. Her fylder dialogen mellem forskellige karakterer mere end beskrivelsen af deres følelser og tanker. Det er de talte ord, der udveksles mellem karaktererne, der er vigtigst for læseren. Derfor bliver der sat fokus på alt det usagte, og læseren bliver fordybet i at læse mellem linjerne for at forstå konteksten og den komplekse betydning i den simple dialog.
Den minimalistiske litteratur rummer oftest dagligdagens trivielle men realistiske begivenheder. Teksterne kredser ofte om begivenheder, der som udgangspunkt ikke er af betydning, men alligevel kan ende med at få stor betydning, hvis man læser mellem linjerne. Sproget fokuserer ikke nødvendigvis på selve handlingen, men mere på de små detaljer, som kan være med til at give handlingen stor betydning. På denne måde bliver læseren en aktiv deltager, da det man selv må vurdere, hvad budskabet med teksten var.
Den minimalistiske livstil
Siden 1990’erne er der mange danskere, der har valgt at leve efter minimalismens motto ”Less is more.” Tilhængere af den minimalistiske livsstil er meget bevidste omkring, hvordan mennesker som individer udtrykker sig selv til omverdenen, og hvilke/hvor mange udtryksformer de bruger. Spørgsmål, som en minimalist ville tænke meget over, kunne for eksempel være:
Hvem er vi som mennesker?
Hvordan viser vi, hvem vi er?
Hvad har vi tilegnet os, både af materielle goder og personlige egenskaber?
Minimalistisk indretningskunst
Minimalisme er også et stort fænomen inden for indretningskunst, specielt i Danmark. Kendetegnene for den minimalistiske indretningskunst er rene linjer, få møbler og betydningsfulde dekorationer, som repræsenterer beboeren som menneske. Ifølge denne tankegang er formålet at lære en selv bedre at kende, men også at kunne udtrykke akkurat det, man kan stå inde for og rumme som person.
Need-to-have vs. nice-to-have
Uanset hvor minimalismen findes, om det er litteraturen, kunsten, musikken eller som livsstil, så er tanken bag filosofien, at man skal være i stand til at skelne mellem need-to-have og nice-to-have. Oversæt til dansk betyder disse udtryk hhv. ”Godt-at-have” og ”Brug-for-at-have”. En minimalistisk livsstil kan derfor være et forsøg på et opgør med forbrugersamfundet. Det vil sige, at minimalister kan mene, at der generelt er en overflod af forbrug i samfundet, og minimalisme er et forsøg på at minimere ens eget forbrug. Dette sker ved at mærke efter og skære helt ind til benet, om hvad der dejligt at have, og hvad der er en nødvendighed. Dette kan selvfølgelig se meget anderledes ud for hvert menneske, og derfor er der ikke en fast definition på, hvad præcist der er need-to-have og nice-to-have.
At være minimalistisk er en måde at udtrykke sig på som menneske om det, der kommer en ved i livet, og som er relaterbart i dagligdagen. Det er derfor de helt personlige og bevidste valg, om hvad der repræsenterer det enkelte menneske, som er formålet.