Hvad er intertekstualitet, og hvor kan man eksempelvis støde på det? Måske sidder du netop og undrer dig over dette. Du behøver dig ikke at undre dig længere, for i dette opslag vil vi gennemgå, hvad intertekstualitet er, og hvor vi eksempelvis finder det. Vi vil kigge på intertekstualitets betydning, samt hvilke værker du nok allerede kender til, som benytter sig af intertekstuelle elementer.
Hvis du, som mange andre, finder dig selv forvirret over de mange forskellige ord og elementer, du skal kende til, eksempelvis når du har dansk, så frygt ej! Det er helt normalt at have problemer med eksempelvis de litterære og analytiske dele af danskfaget. Her kan GoTutor hjælpe! GoTutor tilbyder blandt andet lektiehjælp i dansk. Med os kan du opnå glæde ved eksempelvis at fordybe dig i dansk. GoTutor tilbyder lektie- og eksamenshjælp i mange fag, og vi vil altid gerne hjælpe med, hvad end du har brug for. Tag kontakt til os, og få hjælp til lige netop dét, du har problemer med. Hvis du dog bare er interesseret i at lære mere om intertekstualitet, så læs med her.
Hvad betyder intertekstualitet?
Intertekstualitet stammer fra det franske intertextualité, som egentlig står for inter og text. Inter stammer oprindeligt fra latin og betyder i grundform 'mellem'. I relation til intertekstualitet betyder det, at noget foregår mellem to ting. Altså at der er et samspil mellem to forskellige ting. I kombinationen med text betyder det altså, at der er et samspil mellem to tekster. Intertekstualitet kan dog findes i flere ting end blot tekster.
Genretræk og intertekstualitet
Når vi taler om intertekstualitet, skal vi også tænke på genretræk. Når vi ser specifikke træk, der gør sig gældende inden for genrer, ved vi nemlig fra start af, hvad der er tale om, og hvad vi skal forvente. Tænk eksempelvis på eventyr, der starter med Der var engang. Når vi hører dette, ved vi allerede, at der er tale om et eventyr, og vi ved, hvad vi kan forvente. Dette er genretræk og gentagelser af ting, vi kender. Disse gentagelser gør, at vi kan skelne mellem de forskellige genrer og deres træk.
Hvor startede intertekstualiteten?
Intertekstualitet blev, som du måske kan høre på navnet, først brugt i forbindelse med tekster. Intertekstualitet blev udviklet i forbindelse med litteraturvidenskaben. Idéen var at skabe en form for dialogiske relationer mellem tekster. Det lyder måske mærkeligt, men det betyder egentlig, at teksterne på en måde kan tale sammen mellem hinanden ved at referere til hinanden. Siden hen har intertekstualitet dog bevæget sig videre fra kun at eksistere i litteraturvidenskaben til også at blive brugt i medievidenskaben. Det vil sige, at vi nu også ser intertekstualitet i blandt andet reklamer og film.
Hvor findes intertekstualitet?
Vi kan, som nævnt, se og finde intertekstuelle referencer flere steder end blot i tekster. Intertekstualitet kan findes i mange kreative genrer og værker. Det kan eksempelvis være i:
Tekster
Film
Reklamer
Kortfilm
Billeder
Dette er altså nogle af de steder, hvor du kan opleve intertekstualitet. Det er dog ikke altid let at opdage, da intertekstualitet kræver, at man også kender til referencen.
Hvorfor bruges intertekstualitet?
Intertekstualitet er en metode, hvor forfattere eller instruktører bruger indhold fra andre værker i deres egne værker. Det er altså en form for reference til tidligere værker. Instruktører og forfattere kan bruge intertekstualitet for at gøre deres værk genkendeligt. Altså kan benyttelsen af intertekstualitet gøre, at læseren eller seeren føler, at de kender værket allerede. Intertekstualitet kan også bruges til eksempelvis at lave satire. Her bliver kendte karakterer ofte draget ind i nye tekster eller film som en form for satirisk spil. At bruge intertekstualitet kan også give et værk noget betydning, alt efter hvad referencen forbindes med. Det kan altså være et godt og spændende værktøj at benytte, når forfattere og instruktører kreerer nye værker.
Hvad er parodi?
Mange intertekstuelle værker benytter sig af parodi. Dette gør sig især gældende i satire. En parodi vil sige, at man efterligner et andet menneske, men med overdrivelser. Man kan også parodiere andre ved at fremhæve genkendelige træk hos dem. Det kunne eksempelvis være, at man lavede en parodi af én, der er lidt klodset. Det ville man måske i en parodi vise ved at falde over sine egne ben og tabe alt, man havde i hænderne, på en overdreven måde. Parodier fungerer dog kun, hvis man faktisk kender den person, der parodieres.
Hvad er pastiche?
Når man laver pastiche, vil det sige, at man rekreerer eller omskriver en andens tekst og gør brug af deres skrivestil. Denne form for genskabelse er dog ikke med det formål at gøre grin med personen. Ved pastiche efterligner man blot en anden persons stil og tekster. Ligesom ved parodier kan pastiche kun fungere efter hensigten, hvis man kender den person, der efterlignes.
Former for intertekstualitet
Der findes flere måder at bruge intertekstualitet på. Nogle gange er referencerne meget åbenlyse og klare, og andre gange skal man analysere lidt for at finde de intertekstuelle referencer. Derfor kan vi både finde intertekstualitet i det, vi kalder intern og ekstern form. Vi skelner altså derfor mellem de følgende former for intertekstualitet:
Ekstern intertekstualitet
Intern intertekstualitet
Hvad er ekstern intertekstualitet?
Ekstern intertekstualitet er den slags intertekstualitet, der let kan ses, uden at publikum skal have en stor baggrundsviden, der gør, at de kender til referencen. Ekstern intertekstualitet er, når specifikke værker laves i en ny form. Det kan vi også kalde for, at værker re-medieres. Der betyder, at et værk fremstilles i en ny form, men stadig med samme ramme for historien og handlingen. Et eksempel på dette er, når bøger bliver lavet til film, eller når bogserier laves om til en serie af film.
Hvad er et eksempel på et eksternt intertekstuelle værk?
Et eksempel på et værk, der er eksternt intertekstuelt, kunne være den populære bogserie Twilight. Denne serie af bøger er skrevet af Stephenie Meyer. Bogserien omhandler pigen Isabella Swan, der flytter til byen Forks og forelsker sig i vampyren Edward Cullen. Serien af bøger omhandler Bellas nye liv i vampyr-familien og de udfordringer, der melder sig på banen, når et menneske og en vampyr finder sammen. Den populære bogserie blev efterfølgende re-medieret til serien af filmen The Twilight Saga. Serien af film følger kronologisk serien af bøger og fortæller historien, som den i Stephenie Meyers bøger blev fortalt.
Hvad er intern intertekstualitet?
Intern intertekstualitet er til forskel for ekstern intertekstualitet der, hvor der kræves lidt af publikum. Ved intern intertekstualitet skal man kende de referencer og de ting, tekster og historier, der refereres til, for at både forstå referencerne og også for at forstå formålet. Måden, hvorpå intern intertekstualitet viser sig i værker, er ved at referencer, personer eller citater fra andre værker bliver brugt og har en funktion i værket. Man låner altså en del af noget andet og bruger det på en ny måde i det nye værk. Intertekstualitet er på den måde mere krævende for tilskueren at opfatte og forstå, idet tilskueren/publikum skal kende til den oprindelige brug af referencen og genkende, hvordan den bliver genbrugt og præsenteret på ny.
Hvad er et eksempel på intern intertekstualitet?
Et eksempel på intern intertekstualitet, som ofte bliver brugt, og som mange kender til, er Shrek-filmene. Shrek er netop en filmserie, der genbruger en masse roller, som de fleste allerede kender, og fremstiller dem på en ny måde. I Shrek bliver eventyrgenren og karakterer fra eventyr genbrugt men sat i et nyt lys. Vi møder karakterer såsom:
Prinsen på den hvide hest
Den gode fe
Prinsessen i tårnet
De tre blinde mus
Den store drage
Pinocchio
Fremstillingen af de intertekstuelle roller i Shrek opfattes generelt satirisk. Dette kan vi eksempelvis se ved den gode fe, en karakter de fleste kender. I Shrek bliver den gode fe en tydelig satirisk reference, idet karakteren i Shrek rigtigt nok ser ud som en eventyrlig fe, men faktisk ikke er god. Dette er blot én af referencerne i Shrek. Dét, der også gør, at Shrek er film, der ofte bliver nævnt, når vi taler om intertekstualitet, er, at mange intertekstuelle værker tager udgangspunkt i de mere højkulturelle værker. Dette har også effekt på modtagerperspektiv, idet man skal høre til en specifik gruppe for at forstå referencen. Dette kan dog også give en form for gruppering og fællesskab. Når et værk som Shrek så benytter sig af et eventyrligt intertekstuelt element, kan de fleste følge med. Dette gør også Shrek mere intertekstuel alsidig og har indvirkning på, hvorfor værket også er så omdiskuteret.
Intertekstualitet - kort fortalt
Vi har nu gennemgået intertekstualitet, og hvordan du finder intertekstuelle referencer. Vi lærte blandt andet også, at der under intertekstualitet er to forskellige intertekstuelle genrer. Vi lærte om den eksterne intertekstualitet, som er den, hvor et værk bliver re-medieret, altså et værk bliver skabt på ny i en ny form. Vi lærte om intern intertekstualitet. Den interne var den, hvor der i et værk er referencer og citater fra andre værker. Det var de interne intertekstuelle referencer, der var lidt sværere at gennemskue. Vi lærte også, at der er forskel på den måde, vi kan bruge intertekstualitet på. Vi kan eksempelvis både parodiere og lave pastiche. Så lærte vi også lidt om forskellige intertekstuelle værker. Vi lærte også, hvordan genretræk kan være en del af det intertekstuelle aspekt. Genretræk tager del, fordi genretræk er en reference til andre ting, vi allerede kender.