Gysergenren taler direkte til vores følelser. Den får os til at gyse, gyde, krympe os og kigge os over skulderen. Den spørger os, hvad vi egentlig frygter, og hvorfor vi frygter det. Samtidig ved vi, at det bare er fiktion – og netop derfor nyder vi det. Vi bliver bange i trygge rammer.
I denne guide får du overblik over gysets historie, typer og virkemidler. Du får også en analysemodel, du kan bruge, når du læser en gysernovelle eller ser en uhyggelig film. Til sidst finder du eksempler og en genreoversigt, du kan vende tilbage til, når du selv skal analysere eller producere gys.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad er gys?
2. Hvorfor elsker vi at blive bange?
3. Gysets historie – fra folkeeventyr til Netflix
4. Typer af gys
5. Det grimme og det skjulte
6. Analysemodel: Sådan læser eller ser du et gys
7. Eksempler på gys i bøger, film og serier
8. Genreoversigt: Gysets mange former
9. Opsamling: Hvad gør noget uhyggeligt?
1. Hvad er gys?
Gys handler om at blive bange – uden at være i fare. Genren findes i bøger, film, serier, computerspil og lydbøger. Nogle gys bygger spænding op langsomt, andre overrasker med chok. Det, de har til fælles, er ønsket om at vække følelser som frygt, uro og spænding.
2. Hvorfor elsker vi at blive bange?
Når vi ser eller læser gys, reagerer kroppen med høj puls og adrenalinkick – men vi ved, det ikke er farligt. Det gør gys både spændende og sjovt. Det kan være rart at mærke kroppen reagere, grine bagefter og dele oplevelsen med andre. Gys er en måde at træne vores følelser på – i sikker afstand.
3. Gysets historie – fra folkeeventyr til Netflix
Gysergenren har rødder i de ældste folkeeventyr, hvor børn blev advaret mod mørket, trolde og hekse. I 1800-tallets romantik begyndte forfattere at interessere sig for det skræmmende og grimme. Noveller som Ingemanns Glasskabet viste, at det farlige ofte gemmer sig bag det pæne. I dag lever gyset videre i film, serier, spil og bøger – fra Stranger Things til Coraline og The Walking Dead – men genrens grundidé er stadig den samme: At gøre det skjulte synligt.
4. Typer af gys
Der findes mange former for gys. De mest almindelige er:
Det overnaturlige: Spøgelser, dæmoner, forbandelser, uhyrer
Folkelig overtro: Trolde, hekse, varulve, mørke skove
Psykologisk gys: Onde mennesker, splittede sind, skjult ondskab
Realistisk gys: Kriminelle, ulykker, vold og true crime
Kropsligt gys: Blod, sygdom, død og forfald – fx zombier
Skjult gys: Når det normale dækker over noget ondt
Nogle gys er voldelige og blodige. Andre er langsomme og uhyggelige i det stille. Ofte er det, man ikke ser, det mest skræmmende.
5. Det grimme og det skjulte
I romantikken var det ikke nok at beskrive skønheden. Forfatterne ville også vise det, vi ikke talte om – det forladte slot, den lukkede dør, det skæve sind. Carl Jung talte om "skyggen" – alt det mørke i os selv, vi prøver at gemme væk. I gyseren bliver det mørke synligt: Det rare hus gemmer på et mareridt, den flinke lærer er måske noget helt andet. Psykologisk gys handler ofte om det, der foregår bag facaden.
6. Analysemodel: Sådan læser eller ser du et gys
Når du arbejder med gys, kan du bruge denne model til analyse sammen med din model til novelle, roman, film eller kortfilm.
Hvad handler historien om – og hvad er det, der skræmmer?
Hvem er hovedpersonen – og hvad frygter han eller hun?
Er det en indre trussel (følelser, psyke) eller en ydre (væsener, gerningsmand)?
Hvordan bygges spændingen op – gennem tempo, billeder, lyd, stemning?
Hvordan slutter historien – åbent, chokerende, forløsende?
Hvilken virkning har det på læseren eller seeren – og hvorfor?
7. Eksempler på gys i bøger, film og serier
Film og serier:
Coraline – en uhyggelig verden bag en hemmelig dør
Stranger Things – teenagere og monstre fra en anden dimension
Det (efter Stephen King) – en klovn, der er mere end en klovn
Gys i klasselokalet (DR Ultra) – korte uhyggelige fortællinger
Bøger og noveller:
B. S. Ingemann: Glasskabet – klassisk dansk gysernovelle
Kenneth Bøgh Andersen: Slaget i Caïssa – fantasy med mørke temaer
Margit Sandemo: Sagaen om Isfolket – romantik og gys i én serie
Samlinger: Gys i mørket, Sort chok
8. Genreoversigt: Gysets mange former
Type | Kendetegn | Eksempler |
|---|---|---|
Overnaturligt gys | Spøgelser, dæmoner, forbandelser | Det, Coraline, Ghostbusters |
Folkeovertro | Hekse, trolde, varulve, mørke skove | Folkeeventyr, Heksen, Brødrene Grimm |
Psykologisk gys | Psykopater, sindssyge, skjult ondskab | Glasskabet, Split, Psycho |
Realistisk gys | Kriminalitet, ulykker, true crime | Creep, Don’t Breathe, podcasts |
Kropsligt gys | Blod, zombier, sygdom, forfald | The Walking Dead, Resident Evil |
Skjult gys | Når det pæne gemmer på noget ondt | Us, Get Out, The Others |
9. Opsamling: Hvad gør noget uhyggeligt?
Det uhyggelige opstår, når noget velkendt bliver fremmed. Når det, der burde være trygt, bliver farligt. Når det, der er skjult, pludselig træder frem i lyset. Gys spiller på vores grundlæggende frygt – for mørket, for det ukendte og for vores egen psyke. Det er derfor, gyset bliver ved med at vende tilbage. Det skræmmer os – og det føles godt bagefter.