Hvis du går i folkeskolens ældste klasser, har du sikkert hørt ordet kanonforfattere. Det lyder måske som noget med våben, men i danskfaget betyder det noget helt andet: en række udvalgte forfattere, som alle elever i Danmark skal læse og lære om.
Disse forfattere er valgt, fordi de har haft særlig stor betydning for dansk litteratur, sprog og kultur. De udgør det, man kalder den danske litterære kanon. I dette blogindlæg får du svar på, hvad en kanon er, hvem forfatterne er, hvorfor de er vigtige, og hvordan du kan arbejde med dem i dansk.
Hvad betyder "kanon"?
Ordet kanon kommer fra græsk og betyder noget i retning af “regel” eller “målestok”. I dag bruger vi det i betydningen en liste over værker eller personer, der anses for særligt vigtige og værdifulde.
Der findes kanonlister i mange fag: kunst, musik, historie – og litteratur. I danskfaget er kanonforfatterne de forfattere, som Undervisningsministeriet har besluttet, at alle elever i folkeskolen skal stifte bekendtskab med.
Formålet med kanonen er at sikre, at alle elever i Danmark får et fælles kendskab til centrale dele af dansk kultur og litteratur.
Hvorfor har vi en litterær kanon?
Der er flere grunde til, at Danmark har en litterær kanon i folkeskolen:
At give alle elever et fælles kulturelt udgangspunkt
At sikre kendskab til vigtige historiske og litterære perioder
At styrke forståelsen for dansk sprog, identitet og værdier
At vise, hvordan litteraturen udvikler sig over tid
Med en fælles kanon kan vi tale sammen om de samme værker – ligesom man i musik måske lærer at spille “I Danmark er jeg født”, lærer man i dansk at læse H.C. Andersen eller Tove Ditlevsen.
Hvem bestemmer, hvem der er med?
Det gør Undervisningsministeriet. I 2006 blev der lavet en liste med 14 kanonforfattere, og siden er listen blevet justeret en smule. Alle elever i udskolingen skal mindst læse én tekst af hver forfatter – og læreren vælger selv hvilke tekster og hvordan de inddrages i undervisningen.
Hvem er kanonforfatterne?
Her er den aktuelle liste over de obligatoriske kanonforfattere i folkeskolen:
Saxo Grammaticus
Thomas Kingo
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
N.F.S. Grundtvig
B.S. Ingemann
H.C. Andersen
J.P. Jacobsen
Herman Bang
Henrik Pontoppidan
Martin Andersen Nexø
Karin Michaëlis
Tom Kristensen
Tove Ditlevsen
Alle forfatterne er døde, og de fleste levede i 1800- og 1900-tallet, men deres værker er stadig relevante – både sprogligt, tematisk og kulturelt.
Hvad skriver kanonforfatterne om?
Selvom forfatterne levede i meget forskellige tider, kan man finde mange fælles træk og temaer. Her er nogle af de emner, der ofte går igen:
Menneskelige følelser og konflikter
Samhørighed og identitet
Frihed, retfærdighed og ulighed
Kærlighed og tab
Danmarks historie og kultur
Kanonforfatterne viser, hvordan mennesker har tænkt og følt gennem tiden. De giver dig både historisk indsigt og personlig forståelse.
Hvordan kan du arbejde med kanonforfattere?
Du møder kanonforfatterne i flere sammenhænge i dansk – både i tekstlæsning, analyse, fortolkning, opgaveskrivning og eksamen.
Når du arbejder med en kanonforfatter, kan du:
Undersøge forfatterens liv og tid
Diskutere værkets temaer og budskaber
Perspektivere til i dag – hvad betyder teksten for os nu?
Det er ofte oplagt at bruge analysemodeller, som du kender fra undervisningen – fx analysehjulet, berettermodellen eller aktantmodellen – når du arbejder med tekster af kanonforfatterne.
Eksempel: H.C. Andersen
Hvis du arbejder med H.C. Andersen, kan du fx læse eventyret Skyggen og undersøge:
Hvilke symboler bruger han?
Hvad siger eventyret om menneskets mørke side?
Hvordan er sproget og kompositionen?
Hvordan hænger eventyret sammen med H.C. Andersens egen livshistorie?
Eksempel: Tove Ditlevsen
Hvis du arbejder med Tove Ditlevsens digte, kan du fx se på:
Hvad siger digtene om barndom, kvindeliv eller sorg?
Hvordan bruger hun rim, rytme og gentagelser?
Hvad betyder det, at hun skriver autofiktion – altså digtning tæt på sit eget liv?
Er kanonforfatterne stadig relevante?
Mange elever spørger, om det ikke er gammeldags kun at læse gamle, døde forfattere. Det er et godt spørgsmål – og noget, der bliver diskuteret.
Argumenterne for kanon er, at:
Vi lærer, hvor vores sprog og kultur kommer fra
Mange af temaerne er stadig aktuelle (kærlighed, sorg, social uretfærdighed)
Det giver en fælles referenceramme i samfundet
Vi får øje på, hvordan litteraturen har udviklet sig
Men det betyder ikke, at man kun skal læse kanonforfattere. I moderne danskundervisning bliver de ofte kombineret med nyere forfattere, digitale medier og mangfoldige perspektiver.
Pointen er, at kanonforfatterne er et fundament – ikke en grænse.
Kritik og debat om kanon
Der har været debat om den litterære kanon lige siden den blev indført:
Er der for få kvinder med?
Er det for meget fokus på “høj” litteratur?
Er den dansk-national på en gammeldags måde?
Bør man opdatere listen oftere?
Disse spørgsmål kan du også selv arbejde med i dansk – fx i en diskussion eller argumenterende tekst.
Tjekliste: Har du forstået kanonforfattere?
Ved du, hvad en kanon er?
Kan du nævne nogle af de forfattere, der er med i kanonen?
Forstår du, hvorfor vi har en litterær kanon i dansk?
Ved du, hvordan du kan arbejde med forfatterne og deres tekster?
Kan du sætte kanonforfattere ind i en historisk og kulturel sammenhæng?
Har du en holdning til, om listen er god og relevant?