H.C. Andersen er en af de mest kendte danske forfattere – ikke bare i Danmark, men i hele verden. Hans eventyr er blevet oversat til over 150 sprog, og børn og voksne har læst dem i næsten 200 år. Mange tror, at eventyr kun er for børn. Men H.C. Andersens historier er både sjove, sørgelige, smukke og tankevækkende – og de handler ofte om noget meget menneskeligt: at føle sig udenfor, at længes efter kærlighed eller at finde sin egen vej i livet.
I dette blogindlæg lærer du mere om H.C. Andersens liv og tid, hans måde at skrive på, de typer eventyr han skrev, og hvordan hans eventyr bliver fortalt i dag.
Hvem var H.C. Andersen?
Hans Christian Andersen blev født i Odense i 1805 som søn af en fattig skomager. Allerede som barn var han følsom, fantasifuld og fuld af drømme. Han ville være berømt – og det blev han. Men vejen dertil var lang og svær. Andersen følte sig ofte udenfor og forkert, både som barn og voksen, og mange af hans historier handler netop om dem, der ikke passer ind.
Han skrev romaner, digte og teaterstykker, men det var hans eventyr, der gjorde ham berømt. I 1835 udkom de første “Eventyr, fortalte for Børn”. Senere blev det tydeligt, at de ikke kun var for børn – men for alle, der havde hjerte og fantasi.
Hvad er særligt ved hans eventyr?
I modsætning til de gamle folkeeventyr, som blev fortalt mundtligt og gik i arv, skrev H.C. Andersen sine eventyr selv. De kaldes kunsteventyr. Han blev inspireret af folkeeventyrets form, men han gav sine fortællinger mere følelse, humor, sorg og personlighed.
I Andersens eventyr kan fortælleren ofte finde på at kommentere historien direkte – som en slags fortællerstemme, der taler til læseren. Det skaber nærhed og gør sproget levende og mundret. Samtidig er mange af hans historier meget poetiske – fyldt med billeder og symboler.
H.C. Andersens forskellige typer af eventyr
H.C. Andersen skrev mange slags eventyr. Nogle minder om folkeeventyr, mens andre er helt nye og meget personlige. Her er nogle af de vigtigste typer:
Tingseventyr
I mange af hans historier får døde ting liv og følelser. En natskjorte, en bold, en fyrretræsfugl eller en tinsoldat bliver hovedpersoner med tanker, længsler og håb. Det kaldes tingseventyr. Et kendt eksempel er Den standhaftige tinsoldat, hvor en lille legetøjssoldat elsker en danserinde, men ender i ilden.
Forvandlingseventyr
I flere eventyr sker der store forvandlinger med hovedpersonen. I Den grimme ælling bliver en udskældt og grim fugleunge til en smuk svane. I Klokken går en dreng ud i skoven for at finde lyden af noget ægte og sandt – og bliver forvandlet indeni. Forvandlingen symboliserer ofte, at man finder sin identitet eller bliver anerkendt for den, man virkelig er.
Omskrevne folkeeventyr
H.C. Andersen lånte også ideer fra gamle folkeeventyr, men ændrede dem, så de fik en ny betydning. I Prinsessen på ærten bruger han en klassisk prins-og-prinsesse-historie, men gør den kort, morsom og lidt ironisk. Han leger med genren og viser, at eventyr også kan være sjove og overraskende.
Eventyr med religiøse og alvorlige temaer
H.C. Andersen var kristen, og i nogle af hans historier fylder tro og livets store spørgsmål meget. I Historien om en Moder, går en mor igennem alt – mørke, kulde og sorg – for at finde sit barn, som døden har taget. Det er et rørende og dystert eventyr, som næsten ikke ligner et eventyr, men mere en poetisk fortælling om kærlighed og tab.
Historien om en Moder – eventyr uden børn
Historien om en Moder er et særligt eventyr, som mange bliver overraskede over. Der er ingen dyr, ingen fortryllede genstande og ingen lykkelig slutning. Til gengæld er der dybe følelser og et stort spørgsmål: Hvor langt vil man gå for den, man elsker?
Eventyret fortæller om en mor, der prøver at redde sit barn fra døden. Hun møder symboler på sorg, ofrer sit blod og sit syn og må til sidst acceptere, at barnet er i Guds hænder. Det er en smertefuld og stærk fortælling, som viser, at eventyr også kan handle om voksenlivets sværeste valg. Historien falder udenfor de fleste eventyrtyper – og netop derfor er den vigtig.
Fra fortid til nutid – hvad er anderledes i dag?
Mange af H.C. Andersens eventyr bliver i dag læst op for børn eller omdannet til film og tegnefilm. Men meget bliver gjort mere børnevenligt. Døden, sorgen og ensomheden bliver ofte fjernet – og fortællingerne får en lykkeligere slutning.
For eksempel ender Den lille havfrue oprindeligt med, at havfruen dør og bliver til skum på havet, mens hun i filmversionen får prinsen og bliver lykkelig. Det viser, hvordan Andersens originale eventyr ofte er mere komplekse, alvorlige og rørende end de versioner, mange kender i dag.
At læse hans oprindelige tekster giver en dybere forståelse for, hvad eventyr kan – og hvorfor han stadig bliver læst og elsket.
H.C. Andersen og Romantikken
H.C. Andersen levede i 1800-tallet, og hans forfatterskab er tæt knyttet til Romantikken. Det var en periode, hvor kunstnere og forfattere lagde vægt på følelser, fantasi, natur og det indre liv. Man dyrkede barnets blik, det uskyldige og det guddommelige i mennesket.
Andersen passede perfekt ind i denne tid. Han skrev om det lille og skrøbelige – og gjorde det stort. Han viste, at en skæbne kunne være gemt i selv det mindste: en ært, en tændstik, en skotøjsæske.
Skal du analysere et eventyr?
Hvis du skal analysere et eventyr af H.C. Andersen, kan du bruge GoTutors blogindlæg om eventyranalyse, der viser dig, hvordan du kan arbejde med genretræk, sprog, temaer og virkemidler. Brug det som støtte – og husk, at der ikke altid er ét rigtigt svar, når du tolker et eventyr.