Analysemetoder: Få styr på aktantmodellen

Af Ann-Kathrine H. 24-09-2019
Analysemetoder: Få styr på aktantmodellen

Aktantmodellen bruges til at analysere eventyr (og til nøds folkeviser) ved at strukturere eventyrets funktioner. Her kan du lære, hvordan man identificerer disse funktioner og plotter dem ind i modellen. 

Hvad er aktantmodellen?

Aktantmodellen er bygget op af seks funktioner: subjekt, objekt, modstander, hjælper, giver og modtager. Oftest er det eventyrets karakterer, der udfylder en eller flere af disse funktioner, men funktionerne kan også udfyldes af magiske objekter eller lignende. 

Subjektet er oftest eventyrets hovedperson (eller hovedpersoner) og derfor i de fleste tilfælde helten. 

Subjektet søger objektet. Det kan være alt fra en prinsesse, et magisk sværd eller noget så mondænt som mad eller sikkerhed. Objektet kan altså være mange ting. 

Modstanderen er den eller det, der modsætter sig heltens søgen efter objektet. Dette er oftest en skurk såsom heksen i Rapunsel eller trolden i De tre bukkebruse, men det kan også være prinsessens far, der nægter helten at gifte sig med hende. 

Hjælperen er den eller det, der hjælper helten med at opnå objektet. Hjælperen er ikke nødvendigvis god og hjælper derfor ikke nødvendigvis frivilligt.  Giveren og modtageren er den eller de, der henholdsvis giver og modtager objektet. Modtageren behøver ikke være subjektet, men kan ligeså vel være modstanderen – det afhænger af fortællingen. 

Hver af eventyrets funktioner kan indtages af flere karakterer eller ting, og ikke alle funktioner er faste eventyret igennem – altså kan kongen være modstander i eventyrets begyndelse, men også være giveren i slutningen af eventyret.
 

Aktantmodellen er ikke den eneste metode, man kan bruge i analysen af et eventyr; det er vigtigt at supplere med yderligere analyse udover modellen. Samtidig er det vigtigt at kunne forklare, hvorfor du har brugt modellen, som du har, og hvad det betyder for analysen af det enkelte eventyr.

 

Rapunsel: tre eksempler på aktantmodellen

I eventyret Rapunsel ønsker et par sig et barn. Mens konen er gravid, kan hun ikke spise andet end salaten fra heksens have. Heksen giver dem salaten på den betingelse, at hun må få barnet, når det er født. 

Heksen spærrer barnet, Rapunsel, inde i et tårn, hvorfra en kongesøn hører Rapunsel synge og bliver forelsket. Han ser da, hvordan heksen kommer op til Rapunsel og gør hende kunsten efter. Da heksen opdager kongesønnens besøg, bortviser hun Rapunsel til et øde sted og narrer kongesønnen og gør ham blind. Rapunsel og kongesønnen finder hinanden til sidst og lever lykkeligt til deres dages ende. 

I Rapunsel er der mange forskellige aktantmodeller, idet der er mange forskellige objekt/subjekt-forbindelser. Det er dog ikke alle, der er lige vigtige i en analyse. Jeg har her fremhævet tre forbindelser, der viser vigtige pointer i dette specifikke eventyr.
 

Subjekt: mand og kone

Eventyrets første subjekter er manden og konen, der ønsker sig et barn (objektet). For at Rapunsel kan fødes, må konen spise, hvorfor salaten og manden, der henter denne, bliver hjælpere. Heksen, der giver dem salaten, er også hjælper, men samtidig også modstander, idet hun kræver barnet. Heksen bliver da også modtager af objektet, mens manden og konen intet får. 

Denne aktantanalyse fremhæver et af eventyrgenrens vigtige elementer: moral og etik. Fordi manden og konen forbryder sig mod heksen ved at stjæle fra hende, straffes de ved at måtte afgive deres barn og derved deres ’objekt’ til deres ’modstander’: heksen. Mange eventyr, især dem vi læser af Brødrene Grimm og H.C. Andersen, tager udgangspunkt i kristne værdier – dvs. de ti bud samt den bibelske morallære, hvor man skal behandle næsten (din nabo, din ven, damen ved kassen eller i dette tilfælde heksen) med respekt, og derfor ikke stjæle eller begære deres ting (eller gøre dem ondt på nogen anden vis). 


 


Subjekt: Heksen 

I den anden model er heksen subjektet. Denne udgave af aktantmodellen viser, hvordan modellens subjekt ikke kun kan være protagonisten (altså hovedpersonen), men også antagonisten (det modsatte af hovedpersonen, oftest skurken). Objektet er det samme som før, nemlig Rapunsel. I den version af eventyret, jeg har, modsætter manden og konen sig ikke heksens ønske om at få Rapunsel, mens de i andre udgaver af eventyret fungerer som modstandere. Kongesønnen er ligeledes modstander, idet han insisterer på at besøge Rapunsel i tårnet og derved udgør en trussel for heksens objekt, idet kongesønnen da potentielt kan tage Rapunsel fra Heksen. Idet Rapunsel hjælper kongesønnen, bliver hun også en modstander.

Hjælperen i denne udgave af modellen er tårnet, der afskærer Rapunsel fra omverden og derfor fra mulige modstandere.

Giverne er manden og konen, der mere eller mindre frivilligt giver Rapunsel til heksen i bytte for salaten. 

Modtageren i denne model kan diskuteres, for på den ene side er modtageren heksen, som jo får og har Rapunsel i en stor del af eventyret, men idet heksen selv sender Rapunsel væk i eventyrets afslutning, mister heksen hende også. 

Subjekt: Kongesønnen

Kongesønnen, og i dette tilfælde helten, fungerer også som subjekt i eventyret. Man kan som regel regne med, at eventyrets helt fungerer som subjekt på et eller andet tidspunkt i eventyret, fordi helten er en arketypisk figur, der er grundlæggende for fortællegenren generelt.

 

Du kan læse mere om arketyper her:

http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Litter%C3%A6re_typer_og_figurer/arketyper

 

Helten, altså kongesønnen, er subjektet. Rapunsel er endnu en gang objektet, mens heksen fungerer som modstander. Heksen fungerer også som ufrivillig hjælper, idet hun, uden at vide det, viser ham, hvordan man kommer op i tårnet, og samtidig fungerer heksen også som giver, idet hun bringer Rapunsel og kongesønnen sammen – også modvilligt. Rapunsel fungerer her som hjælper af samme grund som hun i sidste model var modstander: fordi hun hjælper prinsen op i tårnet. I denne model fungerer hun også som hjælper, fordi hun giver kongesønnen evnen til at se igen efter han er blevet blindet af heksen.

Denne udgave af modellen kan betegnes som ’perfekt’, idet subjektet (kongesønnen) også er modtageren af objektet. Denne model er også den mest interessante for eventyret, fordi den giver anledning til en masse gode spørgsmål: Hvorfor bliver heksen giver, og hvad betyder det for eventyrets overordnede morale? Hvorfor bliver kongesønnen blindet af heksen, og hvorfor dør heksen ikke til sidst? Hvorfor får kongesønnen og Rapunsel hinanden, selvom de har forbrudt sig mod kristne dyder?


 

 

Du kan selv prøve at besvare disse spørgsmål (der er hints i indlægget her). Spørg dine forældre eller din lærer, hvis du bliver i tvivl. 

 

Andre bemærkninger

Rapunsel fungerer som objekt i alle mulige aktantmodeller, vi kan lave for eventyret. Som eventyr er Rapunsel speciel, fordi hovedpersonen – altså Rapunsel – ikke selv fungerer som subjekt, men derimod er objekt og kan være både hjælper og modstander. 

Eventyret som genre kendetegnes ved at have flade karakterer. Det betyder, at karaktererne ikke kendes på deres personlighed, for de har ingen; de kendes på deres handlinger eller funktioner i eventyret, og disse går igen i de fleste eventyr. Altså ved vi, at kongesønnen er helten, og at han og Rapunsel ender lykkeligt sammen selvom de adskilles af heksen inden da. Det er også derfor vi ved, at heksen ikke modtager Rapunsel til sidst, fordi hun er skurken i eventyret, og derfor ikke må eller kan vinde. 

Når man analyserer eventyr, er det vigtigt at huske disse genretræk, da de fleste eventyr er opbygget stort set ens. Samtidig er det ikke sikkert, at du kan tilpasse et eventyr aktantmodellen fuldstændig, da der altid vil være afvigelser selv indenfor en genre.


 

Del artiklen

Mød forfatteren:

Billede af Ann-Kathrine H.

Mit navn er Ann-Kathrine. Jeg er 23 år, og har nyligt afsluttet min BA i Litteraturhistorie fra Aarhus universitet med HUM-fag i Kreativ Skrivning samt tilvalg i Lingvistik. Derudover har jeg taget et semester på University College Cork i Irland, hvor jeg har haft fag i Celtic Civilisation, Folklore og Irsk kultur. Jeg...

Læs mere om Ann-Kathrine H.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!
Hjælp dit barn gennem læseferien med disse 3 tips!

Har du et barn, der netop holder læseferie? Måske det går lidt langsomt med læsningen. Måske er eksa...

Tag skolen seriøst – her er alle fordelene ved at gøre sit bedste
Tag skolen seriøst – her er alle fordelene ved at gøre sit bedste

Tag skolen seriøst. Det lyder måske lidt traditionelt og kedeligt, og det er nemt at få af vide, at...

Ny uddannelse: udnyt denne nye, friske start, du får givet
Ny uddannelse: udnyt denne nye, friske start, du får givet

Uanset om du skal starte på gymnasiet, universitetet eller en helt anden ny uddannelse, så kan du br...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn