Analysemetoder: Få styr på aktantmodellen

Af Ann-Kathrine H. 24-09-2019
Analysemetoder: Få styr på aktantmodellen

Aktantmodellen bruges til at analysere fortællinger – tekster og film. Her kan du med eventyr som eksempel lære om aktanter, og hvordan modellen kan bruges. 

Hvad er aktantmodellen?

Aktantmodellen er bygget op af de seks funktioner (aktanter) subjekt, objekt, modstander, hjælper, giver og modtager. Eventyrets karakterer (personer) udfylder ofte en eller flere funktioner, men funktionerne udfyldes også gerne af magiske objekter eller lignende. 

Subjektet er oftest hovedpersonen (eller flere hovedpersoner) og derfor hyppigt helten. 

Subjektet søger at nå objektet, som således er mål for subjektets projekt. Objektet kan være en person, en ting som eksempelvis et magisk sværd, sikkerhed, mad mv. 

Modstanderen er den eller det, der modsætter sig heltens søgen efter at opnå objektet. Det er oftest en skurk såsom trolden i De tre bukkebruse, men kan også være prinsessens far, der nægter helten at få prinsessen. 

Hjælperen er den person eller det, der hjælper subjektet med at opnå objektet, nå sit mål. Hjælperen er ikke i alle tilfælde god og hjælper ikke nødvendigvis frivilligt. 

Giveren og modtageren er de personer, der henholdsvis giver og modtager objektet. Modtageren behøver ikke være subjektet, men kan også være modstanderen. 

Hver af eventyrets funktioner kan i modellen indtages af flere karakterer eller ting, og ikke alle funktioner er altid faste hele vejen igennem – en person, fx kongen, kan være modstander i begyndelsen og giveren senere.

 

Rapunsel: Tre eksempler på aktantmodellen

I eventyret Rapunsel ønsker et par sig et barn. Mens konen er gravid, kan hun ikke spise andet end salaten fra heksens have. Heksen giver dem salaten på den betingelse, at hun får barnet, når det er født. 

Heksen spærrer barnet, Rapunsel, inde i et tårn, hvorfra en kongesøn hører Rapunsel synge og bliver forelsket. Han ser, hvordan heksen kommer op til Rapunsel, og gør hende kunsten efter. Da heksen opdager kongesønnens besøg, bortviser hun Rapunsel til et øde sted, narrer kongesønnen og gør ham blind. Rapunsel og kongesønnen finder hinanden til sidst og lever lykkeligt til deres dages ende. 

I Rapunsel er der mange forskellige aktantmodeller, idet der er mange forskellige objekt/subjekt-forbindelser. Det er dog ikke alle, der er lige vigtige i en analyse. Nedenstående tre forbindelser viser vigtige pointer i dette specifikke eksempel.

Subjekt: Mand og kone

Eventyrets første subjekter er parret, der gerne vil have et barn (objektet). For at Rapunsel kan fødes (og de får objektet), må konen spise, hvorfor salaten og manden, der henter salaten, bliver hjælpere. Heksen har forskellige roller; ved at give dem salaten er hun hjælper, men idet hun kræver barnet, er hun også modstander. Heksen bliver desuden modtager af objektet, mens manden og konen intet får. 

Denne aktantanalyse fremhæver nogle vigtige elementer i eventyrgenren: moral og etik. Mange eventyr, især af Brødrene Grimm og H.C. Andersen, tager udgangspunkt i kristne værdier, hvor man skal behandle sin næste med respekt og ikke fx stjæle eller begære deres ting. Manden og konen stjæler fra heksen og straffes.

Subjekt: Heksen 

I den anden aktantmodel er heksen subjektet. Subjektet i historien kan altså også være skurken. Objektet er igen Rapunsel. I én version af eventyret modsætter manden og konen sig ikke heksens ønske om at få Rapunsel, mens de i andre udgaver fungerer som modstandere. Kongesønnen er ligeledes modstander, idet han insisterer på at besøge Rapunsel i tårnet. Idet Rapunsel hjælper kongesønnen, bliver hun også en modstander.

Hjælperen i denne udgave af modellen er tårnet, der afskærer Rapunsel fra omverdenen og fra mulige modstandere.

Giverne er manden og konen, der giver Rapunsel til heksen i bytte for salaten. 

Hvem der er modtageren i denne udgave af aktantmodellen, kan diskuteres. Heksen har først denne rolle, idet hun modtager og har Rapunsel i en stor del af historien, men idet heksen sender Rapunsel væk i slutningen af historien, mister heksen hende også. 

Subjekt: Kongesønnen

Kongesønnen, her helten, fungerer også som subjektet. Man kan som regel regne med, at helten på et eller andet tidspunkt indtager rollen som subjektet, fordi helten er en arketypisk figur, der er grundlæggende for fortællegenren.

Læs mere om arketyper:

http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Litter%C3%A6re_typer_og_figurer/arketyper

 

Rapunsel er i denne model endnu en gang objektet, subjektets mål, og heksen er modstander. Heksen er også ufrivillig hjælper, idet hun uforvarende viser kongesønnen, hvordan man kommer op i tårnet, og optræder som giver, idet hun bringer Rapunsel og kongesønnen sammen. Rapunsel fungerer her også som hjælper: Hun viser kongesønnen, hvordan han kommer op i tårnet, og hun giver ham evnen til at se igen, efter at heksen har blindet ham.

Denne udgave af modellen kan betegnes som ’perfekt’, idet subjektet også er modtageren af objektet. Den er den mest interessante, fordi den giver anledning til mange gode spørgsmål: Hvorfor bliver heksen giver, og hvad betyder det for eventyrets overordnede morale? Hvorfor bliver kongesønnen blindet af heksen? Hvorfor dør heksen ikke til sidst? Hvorfor får kongesønnen og Rapunsel hinanden, selvom de har forbrudt sig mod kristne dyder?

 

 

Prøv at besvare spørgsmålene (der er hints i indlægget her).  

Andre bemærkninger

Rapunsel fungerer som objekt i alle mulige udgaver af aktantmodellen. Som eventyr er Rapunsel specielt, fordi hovedpersonen – Rapunsel – ikke selv optræder som subjektet, men er objekt og kan have roller som både hjælper og modstander. 

Eventyret som genre kendetegnes ved at have flade karakterer. Det betyder, at de forskellige personer ingen personlighed har; de kendes på deres handlinger eller funktioner. Vi er klar over, at kongesønnen er helten, og at han og Rapunsel ender lykkeligt sammen, selvom de adskilles af heksen. På samme måde ved vi, at heksen ikke modtager Rapunsel til sidst: Hun er skurken i eventyret og kan derfor ikke opnå sit mål og dermed vinde. 

I eventyranalyse er det vigtigt at huske disse genretræk, da eventyr ofte er opbygget næsten ens. Det er dog ikke sikkert, at eventyret kan tilpasses aktantmodellen fuldstændig, da der altid vil være afvigelser selv indenfor en genre. Det gælder også analyse af fx film.

Aktantmodellen er blot en af mange analysemodeller, fx kan berettermodellen i visse tilfælde bruges. Læs mere om tekstanalyse i vores indlæg om berettermodellen eller i indlægget "Den retoriske analyse".

Del artiklen

Mød forfatteren:

Billede af Ann-Kathrine H.

Mit navn er Ann-Kathrine. Jeg er 24 år og studerer kandidaten i litteraturhistorie. Udover litteraturhistorie har jeg haft fag i bl.a. kreativ skrivning samt lingvistik. Jeg har været på udlandsophold i Cork, Irland, hvorfor jeg taler engelsk flydende.

På litteraturhistorie fokuserer man meget på formidling...

Læs mere om Ann-Kathrine H.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Legetøj og iPads: Gør plads til begge dele
Legetøj og iPads: Gør plads til begge dele

En undersøgelse, som er beskrevet i artiklen ”Børn ned til syv år forkaster klassisk legetøj” fra Kr...

Aktiviteter i vinterferien: Her er 5 sjove og lærerige
Aktiviteter i vinterferien: Her er 5 sjove og lærerige

I skolernes vinterferie har vi god tid til at fordybe os i det, som vi finder mest interessant samti...

Læring og forestilling – her er 5 udbredte myter om indlæring
Læring og forestilling – her er 5 udbredte myter om indlæring

5 myter om læringMyter om læring er der nok af – men hvilke er der rent faktisk grobund for at påstå...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn