Digtanalyse: Lær de forskellige analysemetoder

Et digt kan være mange ting, og ikke alle digte er lige lette at gå til eller forstå. Her får du en guide, der kan hjælpe dig med at analysere og, forhåbentligt, forstå de mange digte, din dansklærer introducerer dig for. 

Hvad er et digt?

Et digt (eller lyrik, som genren også kaldes) kan have mange forskellige former og er ikke altid lige let at greje. Det poetiske sprog er oftest fyldt med metaforer og symboler, og det tilbyder sjældent afsluttede sætninger eller en åbenlys betydning.

De fleste digte er opbygget af én eller flere strofer, der består af et antal verslinjer (sætninger). Et digt kan være skrevet i bunden form og derfor følge et bestemt mønster, hvor stroferne indeholder samme antal verslinjer, og versene har samme antal stavelser. I bunden form vil der oftest forekomme rim:

"For den gamle Lygte klirred, / og dens Flamme stod forvirret, / ganske lille, grøn i Skæret, / mens den aad af Ilten, Vejret. / Det var ingen Trygheds Bolig, / For dens Kreds var for urolig, / og med Natten og dens Uro / var mig Gadens Lygte utro.

Tom Kristensen "Den sidste Lygte" 1954

Et digt kan også være skrevet i ubunden form: her kan der også forekomme rim, men der følges ikke et fast mønster (se citatet længere nede af Henrik Nordbrandt). Digtets opbygning spiller en stor rolle og kan have betydning for fortolkningen af digtet, dets budskaber og tematikker, så form og rim er et godt sted at begynde i en digtanalyse.

Virkemidlerne såsom rimmønstre, trykstærke (-) og tryksvage (u) stavelser, vers- og strofeopbygning kan fungere som en åbning af digtet og er ofte også nøglen til at forstå digtets betydning.

Digttyper

Digtets form er vigtig, men man skal også forholde sig til indholdet. Her skelner man mellem, om digtet er mest episk eller lyrisk. Et digt kan være begge dele, men er næsten altid mere det ene end det andet. 

Et episk digt er et fortællende digt; der videregives altså en sammenhængende fortælling i enten kort eller lang form. Ordet ‘epik’ betyder ‘fortællende’ eller ‘det fortalte’ og bruges oftest i sammenhæng med længere fortællinger som eventyr, noveller eller romaner, men oprindeligt har epikken været i digtform. De gamle græske heltelegender om Odysseus eller Achilleus er episke digte, der rækker over flere hundrede strofer - disse kaldes også eposser eller heltedigte. Digte behøver dog ikke være lange for at være episke; se f.eks. Lille Peter Edderkop eller Snemand Frost og Frøken Tø. Mange folkeviser er også overvejende episke.

Når man beskriver et digt som lyrisk, mener man, at det er stemningsfyldt. Et lyrisk digt er ofte mere abstrakt end et episk digt og er ikke bundet af en fortælling, men baserer sig på en følelse, en stemning eller et koncept som f.eks. sproget, som i Søren Ulrik Thomsens digt Regn Søvn Blå Kys: 

"Regn søvn blå kys / lys seng vand hånd / (...) regnhånd, lyskys / vandlys, blåseng / søvnblå, kysregn / lyshånd, vandsøvn"

- Søren Ulrik Thomsen, 1982.

I ovenstående digt er der ingen rim, men der er en tydelig rytme, som man kan høre, når man læser det højt. Læg mærke til, hvordan Thomsen manipulerer ordene og skaber nye betydninger.

Flere eksempler på lyriske digte: Tom Kristensen Et mannakorn; Benny Andersen Sommeraften; J. P. Jacobsen Rim. 

Der skelnes desuden mellem traditionelle digte og prosadigte. Prosadigte er tekst, der er sat op som et digt i form, men som minder om prosa; prosa betyder "ligefrem tale" og er også det, der betegner måden, som noveller og romaner er skrevet på, f.eks. Henrik Nordbrandt Hjemkomsten:

"Dine forældre / er blevet forældre / til andre / og dine søskende, naboer. / Naboerne / er blevet naboer til andre / og de andre bor / i andre byer. / I andre byer vender de hjem / nøjagtig som du. / Og de finder dig / lige så lidt / som du finder dem."

- Henrik Nordbrandt, 1974

I dette digt er der ingen åbenlys rytme og ingen rim. Digtet kan læses, som var det en sammenhængende tekst, men sættes op i vers. Forsøg at læse digtet højt som en sammenhængende tekst og bagefter som vers - oplever du en forskel i betydningen af teksten?

Analyse af Tom Kristensens Den sidste lygte.

I dette afsnit giver jeg en guide til, hvordan du kan lave og opbygge en digtanalyse. Det er ikke en færdig analyse. Jeg tager udgangspunkt i Tom Kristensens digt "Den sidste lygte" fra 1954. Du kan finde digtet på dit skolebibliotek eller dit lokale bibliotek.

Når du skriver en digtanalyse, skal du inkludere:

• Hvem, der har skrevet digtet.

• Hvornår digtet er skrevet.

• Hvilken periode eller isme det tilhører (dette er ikke altid påkrævet, men det giver gode point).

• Digtets opbygning.

• Digtets vigtigste elementer.

• En fortolkning af digtet.

En analyse af Tom Kristensens digt "Den sidste lygte" kan altså begynde således: 
"Den sidste lygte" er et impressionistisk digt af Tom Kristensen fra 1954. Det er opbygget af 6 strofer med 8 vers i hver, hvor enderimene - som også er bogstavrim - hører sammen i mønsterpar af to: AABBCCDD.

"Ja, det var mit første Møde / med det store Verdensøde, / da jeg stod, hvor gaden endte, / hvor den sidste Lygte brændte, / og med Øjne, hede, vaade / Fattet denne dybe Gaade: / at paa Mark med Byggegrunde / kan ved Aften ingen bunde."

- Tom Kristensen "Den sidste lygte" 1954, første strofe.

I citatet her har jeg markeret endelserne med fed skrift. Læg mærke til, at ikke alle rimene er fuldstændige bogstavrim, men har dele tilfælles. Hvert vers er ligeledes bygget op af 4 gentagelser af én trykstærk (-) og én tryksvag stavelse (u).

"Ja, det var mit første Møde" (-, u - u - u - u).

- Tom Kristensen "Den sidste lygte" 1954

Som også pointeret tidligere spiller denne tekniske analyse en vigtig rolle, fordi det har betydning for, hvordan man skal fortolke digtet. Hvad man kan se ud fra opbygningen af "Den sidste lygte" er, at det er et meget struktureret digt. Hvis man læser det højt - og det kan være en god øvelse - får man fornemmelsen af, at gentagelserne og rimene bliver trance-agtige. Hvordan synes du, formen passer til indholdet? Overvej formen i forhold til følgende tekststykke:

"Blæsten, der fra Mørket aanded, / var et Verdensrum som vaanded / sig i uophørlig Klage,"

Tom Kristensen "Den sidste Lygte" 1954, tredje strofe

Digtets "jeg"

Digtets "jeg" er digtets beretter - ham, vi ser og forstår gennem alle de billeder, vi får givet af teksten. Der er ikke altid et jeg i digte, men her fremhæver jegets alder, køn og person tekstens uhyggelige stemning:

"Jeg var Dreng, jeg maatte flygte / ind i Skæret fra min Lygte / for at værne mig og væbne / mig mod Nat og Blæst og Skæbne,"

Tom Kristensen "Den sidste Lygte" 1954, fjerde strofe

Som vi kan læse i første strofe, foregår digtet om aftenen. Man får indtrykket af, at jeget er ude efter sengetid, og at mørket skræmmer ham. Derfor søger han mod lygtens skær. Digtets fjerde strofe viser jeget som ung og mørkeræd. Lygtens skær skaber et afgrænset rum, men uden for skæret er mørket bundløst. Men jeget kan ikke forblive i skæret; det er for uroligt, og han tvinges til at forholde sig til det uendelige rum.

Han søger i sjette strofe tilflugt i sin seng, og digtet afsluttes. Det hele minder lidt om et mareridt - en ond drøm, men det kan også sættes i forbindelse med andre fænomener. 

Hvad forestiller du dig, når du hører ord som flammeringe, mørke, bundløshed, sorte porte, klage, angst og skæbne?

Hvad skal du ellers holde øje med?

"Den sidste lygte" er et lyrisk digt forklædt som et episk digt. Det fortæller en historie, men historien er ikke sammenhængende, og stemningen fylder mere end handlingsforløbet. Hvad er det for en stemning, der er i digtet? Prøv at spørge dig selv, hvordan du føler det, når du læser digtet. Hvilke tanker gør du dig, mens du læser? 

Forsøg evt. at fordele ordene i semantiske kæder:

En semantisk kæde er en samling af ord, der har samme værdiladning - de forbindes til samme betydning. Jeg har lavet overskrifter på mine og derved samlet dem. Kan du se et mønster i de tre semantiske kæder? 

Prøv at lave din egen semantiske kæde ud fra digtet - måske du kan finde modsætninger?

Vil du læse flere digte? Her har du nogle anbefalinger: 
Johannes L. Madsen Hikke (1965) - Her har formen stor betydning for indholdet. 
Tove Ditlevsen Der bor en ung pige i mig (1955) - Indholdet er meget alsidigt, og der er mange muligheder for fortolkning.

Kilder: 
https://dansk.gyldendal.dk/redskaber/dansklex
Red. Jensen, Thorkild Borup 1996. Digtenes stemmer: en digtantologi for 7.-10. Klasse, Dansklærerforeningen