Analysemetoder: Berettermodellen

Af Ann-Kathrine H. 05-08-2019
Analysemetoder: Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at beskrive en skønlitterær teksts udvikling og spændingskurve over tid. Modellen er både brugbar til skriftlige og mundtlige eksamener i dansk og engelsk.

Konflikten

Berettermodellen kan bruges i næsten alle fortællinger, hvor der er en konflikt. En konflikt er, simpelt sagt, to ting, der går imod hinanden. Det kan altså være en konflikt mellem to eller flere af fortællingens karakterer, en indre konflikt eller en social konflikt.

Et godt eksempel på en social konflikt er H.C. Andersens, Kejserens nye klæder. Her er konflikten, at landets embedsmænd (kongen inklusive) er bange for at fremstå dumme, hvorfor de lader som om de kan se klæderne, som ikke er der.

 

Konflikter kan udspille sig på mange måder og afhænger ikke nødvendigvis af menneskelig indblanding – konflikten kan også udspilles af ting eller fænomener som vejret, naturen eller noget tredje, hvor det oftest vil foregå metaforisk.

Selvom modellen kan bruges på næsten alle fortællinger, bruges den oftest til analyse af noveller og sjældent til eventyr og digte (selvom det godt kan lade sig gøre).

 

Modellens udformning

Berettermodellen er opbygget af anslaget, præsentationen, uddybningen, Point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.


 

Anslaget er fortællingens begyndelse. Det kan være en åbenlys begyndelse, ”der var engang…” eller in medias res ”Gwenda stod på kajen og skuttede sig.” I en krimi vil det indledende mord eller lignende typisk ske her. Udenfor krimigenren kan anslaget være svær at afgrænse, idet den oftest glider over i præsentationen.

 

I præsentationen introduceres læseren for fortællingens hovedpersoner. Hvad der præsenteres, varierer fra fortælling til fortælling, men det er oftest vigtigt at bide mærke i, hvad der her siges om karakteren.

I uddybningen præsenteres læseren for konflikten. Uddybningen fylder ofte en relativt stor del af fortællingen, og her udforskes eller forklares grunde for konfliktens optrapning. 

 

Point of no return (PONR) betyder ”ingen vej tilbage”. Det der sker i denne meget korte del af fortællingen, er uopretteligt og fastsætter konflikten. Indtil nu har konflikten været en mulighed, men nu vil den med sikkerhed udspille sig.

 

Efter PONR kommer konfliktoptrapningen, hvor spændingen intensiveres. Dette kan ske på mange måder – fx ved hyppigere fysiske eller verbale sammenstød, en kommende storm eller lignende.


 

Klimakset er konfliktens afslutning. Først og fremmest peaker spændingen her, og konflikten løses med enten positivt eller negativt resultat for hovedpersonen. Klimakset kan være alt fra mødet mellem helt og skurk, hovedpersonens møde med stormen osv. Uanset klimaksets udfald udtones fortællingen efterfølgende mod afslutningen. 

 

Udtoningen kan være alt fra et par linjer til et par sider og afhænger, ligesom alt andet i fortællingen, af fortællingens overordnede handlingsmønster. Vigtigt er det at huske, at klimaks og udtoning ikke nødvendigvis er forløsende.

 

På nedenstående illustration minder modellen om en hval. Det er dog ikke alle fortællinger, hvis spændingskurve ligner nedenstående. Det er altså vigtigt at orientere sig om hver fortællings spændingskurve.

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/analyse/berettermodellen.aspx


 

Berettermodellen i praksis

For at gøre modellens dele mere overskuelige har jeg lavet en analyse på H.C. Andersens Kejserens nye klæder. Som jeg skrev tidligere, bruger man sjældent berettermodellen på eventyr, men fordi fortællingen er kort og let tilgængelig, synes jeg det er et godt eksempel.

 

I Kejserens nye klæder er anslaget kort og meget lidt spændingsfyldt: ”For mange år siden levede en kejser, som holdt uhyre meget af smukke klæder.” Eventyret starter altså meget lavt på spændingskurven og bevæger sig gradvist opad. I denne fortælling glider anslaget og præsentationen sammen: Først introduceres kejseren og dernæst bedragerne. Uddybningen begynder, når konflikten begynder at tage form: ”’Det var jo dejlige klæder’ tænkte kejseren; ’ved at have dem på, kunne jeg […] kende de kloge fra de dumme! Ja det tøj må straks væves til mig!’”

I denne fortælling kan PONR placere sig to steder: 1) første gang kejseren præsenteres for ’klæderne’ og fastholder, at han kan se dem eller 2) når han ifører sig ’klæderne’. PONR kan ikke være to steder i en fortælling – derfor må man som læser beslutte sig for én af de to muligheder. Ved 1) er argumentet, at idet kejseren lader som om han ser ’klæderne’ frem for at sige sandheden, er han nødt til at bære dem gennem byen for ikke at tabe ansigt. Argumentet for 2) er, at idet han ifører sig tøjet kan han ikke nægte at gå processionen. Ved 2) går vi ud fra, at kejseren kan afsløre bedragerne indtil han har tøjet på.

Konfliktoptrapningen afhænger af, hvor man placerer PONR: Ved PONR 1) starter konfliktoptrapningen allerede, idet bedragerne væver hele natten op til processionen: ”Hele natten før den formiddag processionen skulle være, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys tændt.” Ved PONR 2) begynder optrapningen først, når kejseren har fået de falske klæder på: ”’Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!’”

Fortællingens klimaks er i dette tilfælde meget kort, og begynder med processionen og varer til drengen råber ”men han har jo ikke noget tøj på.” Her konfronteres kejseren således, at han taber ansigt overfor folket. Konflikten løses altså her, idet kejseren fremstår dum, selvom det var hvad han forsøgte at undgå. Udtoningen følger umiddelbart efter klimaks.

 

Tips til at bruge berettermodellen

Orienter dig i teksten: for at kunne lave en ordentlig analyse bør du læse teksten igennem først og derefter analysere den. På den måde har du en bedre idé om spændingskurvens opbygning.

 

Tegn en kurve, der passer til fortællingen du analyserer: Hvis du allerede ved, hvilke tekster du kan komme op i, er det god træning at plotte hver fortælling (højst sandsynligt noveller) ind i kurven inden du går til eksamen. Har du tid til overs kan du også gøre det i forberedelsen efter du har trukket din eksamenstekst.

 

Argumenter for din analyse: dette gælder i alle analysesituationer, men som vist ovenfor kan en tekst være svær at plotte præcist ind i kurven – det er derfor vigtigt, at du orienterer dig i tekstens faldgruber og forklarer, hvorfor du mener, at fx PONR placerer sig dér i teksten.

 

Husk citater fra teksten: Uanset om modellens dele er markeret tydeligt i teksten eller om de smelter sammen, er det altid godt at kunne identificere skiftet fra fx præsentation til uddybning.

 

Kilder

Christie, Agatha (1976): Hun døde ung, overs. Paul Ib Liebe, 1987, S. L. Møller, København

Andersen, H.C. (1837): Kejserens nye klæder: https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/kejserens_nye_klaeder

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/analyse/berettermodellen.aspx

http://skriftligfremstilling.gyldendal.dk/til_eleven/Skrivemodeller.aspx


 

Del artiklen

Mød forfatteren:

Billede af Ann-Kathrine H.

Mit navn er Ann-Kathrine. Jeg er 23 år, og har nyligt afsluttet min BA i Litteraturhistorie fra Aarhus universitet med HUM-fag i Kreativ Skrivning samt tilvalg i Lingvistik. Derudover har jeg taget et semester på University College Cork i Irland, hvor jeg har haft fag i Celtic Civilisation, Folklore og Irsk kultur. Jeg...

Læs mere om Ann-Kathrine H.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Kreativ leg: Derfor skal du lade dit barns kreativitet blomstre
Kreativ leg: Derfor skal du lade dit barns kreativitet blomstre

Ikke al læring er boglig – det er en vigtig lektie! Selvom du måske maler som en 5-årig og konsekven...

Hyben og læring for børn – tag på stranden i regnvejr!
Hyben og læring for børn – tag på stranden i regnvejr!

Sommeren er så småt ved at gå på hæld, og indtil nu har denne ikke budt på megen sol og strand for d...

Læring i blæsevejr: Udfold jeres kreativitet og byg en lille vindmølle!
Læring i blæsevejr: Udfold jeres kreativitet og byg en lille vindmølle!

Sikken blæsevejr – brug det til at udfolde jeres kreativitet!Den danske sommer er over os, og det be...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn