Analysemetoder: Berettermodellen

Af Ann-Kathrine H. 05-08-2019
Analysemetoder: Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at beskrive en skønlitterær teksts udvikling og spændingskurve over tid. Den er brugbar til både skriftlige og mundtlige eksamener i dansk og engelsk. Berettermodellen kaldes også Hollywood-modellen, da mange Hollywood-film – og andre film – er bygget op, så de følger denne model.

Konflikten

Berettermodellen kan bruges i næsten alle fortællinger, hvor der i handlingen indgår en konflikt. En konflikt er, simpelt sagt, to ting, der går imod hinanden, og den kan være mellem personer, være en indre konflikt eller en social konflikt.

Et eksempel på en social konflikt er H.C. Andersens Kejserens nye klæder, hvor landets embedsmænd (kongen inklusive) er bange for at fremstå dumme, hvorfor de lader som om, de kan se klæderne, som ikke er der.

Konflikter kan udspille sig på mange måder og afhænger ikke nødvendigvis af menneskelig indblanding – de kan også udspilles af ting eller fænomener som fx vejret eller naturen, oftest metaforisk.

Berettermodellen bruges oftest til novelleanalyse – og analyse af film – og sjældent til eventyr og digte (selvom det godt kan lade sig gøre, som jeg viser herunder). 

Berettermodellens udformning

Berettermodellen er opbygget af syv faser: anslag, præsentation, uddybning, Point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. 

Anslaget er fortællingens begyndelse. Det kan være en åbenlys begyndelse, ”Der var engang …”, eller in medias res, ”Gwenda stod på kajen og skuttede sig”. I en krimi vil det indledende mord eller lignende typisk ske i anslaget. Udenfor krimigenren er anslaget indimellem svært at afgrænse, det glider ofte over i præsentationen.

I præsentationen introduceres læseren for fortællingens hovedperson eller hovedpersoner. Hvad der introduceres i en præsentation, varierer fra den ene historie til den anden, men det er ofte vigtigt at bide mærke i, hvad der her siges om hovedpersonen/de enkelte personer.

I uddybningen præsenteres konflikten. Den fylder ofte relativt meget af fortællingen, og her udforskes eller forklares, hvordan konflikten optrappes. I en uddybning får vi altså yderligere oplysninger.

Point of no return (PONR) betyder ”ingen vej tilbage”. Det, der sker i denne meget korte del af fortællingen, er uopretteligt og fastsætter konflikten. Indtil nu har konflikten været en mulighed, men nu vil den med sikkerhed udspille sig. 

Efter PONR kommer konfliktoptrapningen, hvor spændingen intensiveres. Hvordan der sker, kan variere – fx i form af hyppigere fysiske eller verbale sammenstød, en kommende storm eller lignende.

Klimakset er konfliktens afslutning. Først og fremmest peaker spændingen her, og konflikten løses med enten positivt eller negativt resultat for hovedpersonen eller de vigtigste personer. Klimakset kan være alt fra mødet mellem helt og skurk til hovedpersonens møde med stormen osv. Uanset klimaksets udfald sker der efterfølgende en udtoning af fortællingen mod afslutningen. 

Udtoningen kan udgøres af et par linjer eller af flere sider og afhænger, ligesom alt andet i fortællingen, af det overordnede handlingsmønster. Vigtigt er det at huske, at klimaks og udtoning ikke nødvendigvis er forløsende.

På nedenstående figur minder illustrationen af spændingen gennem faserne i modellen om en hval. Ikke alle fortællingers spændingskurve ligner dog nedenstående. Det er altså vigtigt at orientere sig om, hvordan en fortællings spændingskurve baseret på berettermodellen ser ud.

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/analyse/berettermodellen.aspx

En gennemgang af de syv faser i berettermodellen giver således et bedre overblik over personerne, handlingen og konflikten i teksten eller filmen og kan være til stor hjælp ved eksamen i dansk, fx til en novelleanalyse.

Berettermodellen i praksis

Her følger en analyse af H.C. Andersens Kejserens nye klæder, der kommer omkring de syv faser i berettermodellen. Som sagt er det sjældent, berettermodellen bruges på eventyr, men fordi fortællingen er kort og let tilgængelig, er den et udmærket eksempel.

I dette eventyr er der et kort anslag, og spændingen er minimal: ”For mange år siden levede en kejser, som holdt uhyre meget af smukke klæder.” Handlingen starter lavt på spændingskurven og bevæger sig gradvist opad. Her glider anslag og præsentation sammen: Vi får personerne introduceret, først kejseren, dernæst bedragerne. Fortællingens uddybning begynder, når konflikten tager form: ”’Det var jo dejlige klæder’ tænkte kejseren; ’ved at have dem på kunne jeg […] kende de kloge fra de dumme! Ja det tøj må straks væves til mig!’”

I denne historie er det muligt at forestille sig Point of no return to steder: 1) første gang kejseren får ’klæderne’ præsenteret og fastholder, at han kan se dem, eller 2) når han ifører sig ’klæderne’. PONR kan ikke være mere end ét sted i en fortælling – man må som læser beslutte sig for én af de to muligheder. Ved 1) er argumentet, at idet kejseren lader som om, han ser ’klæderne’, må han bære dem gennem byen for ikke at tabe ansigt. Argumentet for 2) er, at idet han ifører sig tøjet, er han nødt til at gå i processionen – her går vi i vores analyse ud fra, at kejseren har mulighed for at afsløre bedragerne, indtil han får tøjet på.

Konfliktoptrapningen afhænger af, hvor man placerer PONR: Ved PONR 1) starter konfliktoptrapningen allerede, da bedragerne væver hele natten: ”Hele natten før den formiddag, processionen skulle være, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys tændt.” Ved PONR 2) begynder optrapningen først, når kejseren får 'klæderne' på: ”’Gud hvor de klæder godt! Hvor de sidder dejligt!’”

Fortællingens klimaks er meget kort; det begynder med processionen og varer, til drengen råber ”men han har jo ikke noget tøj på”. Her konfronteres kejseren, og han taber ansigt overfor folket. Konflikten løses altså her, idet kejseren fremstår dum, selvom det var, hvad han forsøgte at undgå. Udtoningen følger umiddelbart efter klimaks.

Tips til at bruge berettermodellen

Orienter dig i teksten:For at kunne lave en ordentlig analyse bør du læse teksten igennem og derefter analysere den ud fra berettermodellen. Det giver dig en bedre idé om spændingskurven, hvem hovedpersonen er, om der er andre centrale personer osv.

Tegn en kurve, der passer til den fortælling, du analyserer: Hvis du allerede ved, hvilke tekster du kan komme op i, er det god træning at plotte hver historie (sandsynligvis noveller) ind i en berettermodel-kurve inden eksamen. Har du mere tid tilovers, kan du også gøre det i forberedelsen til din eksamen i fx dansk eller engelsk, efter du har trukket eksamensteksten.

Argumenter for din analyse: Som ovenstående eksempel viser, er en tekst undertiden svær at plotte præcist ind i berettermodellen – det er derfor vigtigt, at du orienterer dig i faldgruber i teksten (eller fx Hollywood-filmen) og forklarer, hvorfor du mener, at fx Point of no return placerer sig netop dér i handlingen.

Husk citater fra teksten: Uanset om de forskellige dele i berettermodellen er markeret tydeligt i teksten, eller om de smelter sammen, er det altid godt at kunne identificere skiftet fra fx præsentationen til uddybningen. 

Der findes mange andre modeller end berettermodellen til tekstanalyse af fx noveller eller film. Læs mere om tekstanalyse i vores indlæg "Den retoriske analyse" eller i vores guide til den gode tekstanalyse.

Kilder

Andersen, H.C. (1837): Kejserens nye klæder: https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/kejserens_nye_klaeder

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/analyse/berettermodellen.aspx

http://skriftligfremstilling.gyldendal.dk/til_eleven/Skrivemodeller.aspx

Del artiklen

Mød forfatteren:

Billede af Ann-Kathrine H.

Mit navn er Ann-Kathrine. Jeg er 24 år og studerer kandidaten i litteraturhistorie. Udover litteraturhistorie har jeg haft fag i bl.a. kreativ skrivning samt lingvistik. Jeg har været på udlandsophold i Cork, Irland, hvorfor jeg taler engelsk flydende.

På litteraturhistorie fokuserer man meget på formidling...

Læs mere om Ann-Kathrine H.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Legetøj og iPads: Gør plads til begge dele
Legetøj og iPads: Gør plads til begge dele

En undersøgelse, som er beskrevet i artiklen ”Børn ned til syv år forkaster klassisk legetøj” fra Kr...

Aktiviteter i vinterferien: Her er 5 sjove og lærerige
Aktiviteter i vinterferien: Her er 5 sjove og lærerige

I skolernes vinterferie har vi god tid til at fordybe os i det, som vi finder mest interessant samti...

Læring og forestilling – her er 5 udbredte myter om indlæring
Læring og forestilling – her er 5 udbredte myter om indlæring

5 myter om læringMyter om læring er der nok af – men hvilke er der rent faktisk grobund for at påstå...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn