DHO – Din første store opgave i gymnasiet

DHO står for Dansk-Historieopgave. Det er den første større skriftlige opgave, du skal skrive i gymnasiet, og den skrives i slutningen af 1.g. I DHO’en skal du arbejde tværfagligt – det betyder, at du skal bruge både dansk og historie til at undersøge et emne. Opgaven træner dig i at analysere, dokumentere og argumentere – og i at bruge kilder og fagbegreber. DHO’en er en vigtig forberedelse til større opgaver som SRO og SRP senere i gymnasiet.

DHO’en tæller med i årskarakteren i både dansk og historie. Du får ikke en selvstændig karakter for opgaven, men dine lærere vurderer den og giver dig feedback, som tæller med i din afsluttende vurdering.

Hvad er formålet med DHO’en?

Formålet med Dansk-Historieopgaven er, at du:

• lærer at kombinere viden fra to fag

• bliver bedre til at arbejde selvstændigt med en problemstilling

• får styr på opbygning, dokumentation og kildebrug

• lærer at skrive en større, sammenhængende faglig tekst

Opgaven er også en mulighed for at fordybe dig i et emne, der interesserer dig – det kan være alt fra identitet i ungdomslitteratur til propaganda under Anden Verdenskrig.

Hvordan foregår DHO’en?

Du får typisk en række emneområder eller materialesæt, som dine lærere har valgt. Ud fra dem skal du formulere din egen problemformulering. Når du har fået godkendt din problemformulering, skriver du opgaven derhjemme over ca. en uge (eller lidt mere).

Undervejs har du mulighed for vejledning fra dine lærere. Det er vigtigt, at du bruger den – både til at få styr på din vinkel, dine kilder og din opbygning.

Til sidst afleverer du opgaven i Netprøver.dk, og dine lærere retter den og vurderer den.

Hvordan vælger man emne?

Mange skoler giver dig nogle rammer eller forslag til emner. De kan fx være:

• Oplysningstid og litteratur (dansk: oplysningstekster, historie: 1700-tallets ideer)

• Krig og medier (dansk: artikler eller sange, historie: Vietnamkrigen eller Irak-krigen)

• Identitet og samfund (dansk: noveller, historie: ungdomsoprøret)

• Køn og kønsroller (dansk: essays eller debatindlæg, historie: kvindefrigørelse)

Du skal finde et emne, der giver mening i begge fag – og som du kan finde materialer til. Det kan være tekster, billeder, dokumenter, taler, kilder osv.

Hvad er en god problemformulering?

En god problemformulering:

• har et tydeligt fokus (ikke for bred)

• lægger op til faglig undersøgelse og diskussion

• inddrager begge fag (dansk og historie)

• viser, hvad du vil undersøge – og hvorfor

Eksempel på dårlig problemformulering:
“Hvordan har kvinder haft det i Danmark?”
(Den er for bred og upræcis)

Eksempel på god problemformulering:
“Hvilken rolle spillede kampagnen ‘Hold Danmark ren’ i synet på kvindens plads i samfundet i 1950’erne – og hvordan kommer det til udtryk i datidens reklamer?”
(Den har fokus, kilde, tidsperiode og vinkel i begge fag)

Hvordan er opgaven bygget op?

En DHO følger en tydelig opbygning – ofte meget lig dispositionen til større opgaver. Du kan fx bruge denne struktur:

1. Forside

• Titel, navn, klasse, fag, dato

2. Indholdsfortegnelse

3. Indledning

• Introducer emnet

• Fremlæg problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål

• Fortæl kort, hvordan du vil arbejde med emnet

4. Analyse og undersøgelse

• Brug danskfaglige og historiefaglige metoder og begreber

• Inddrag kilder, tekstuddrag, billeder osv.

• Diskutér og forklar, hvad materialet viser

5. Konklusion

• Besvar problemformuleringen

• Saml op på de vigtigste pointer

• Giv evt. perspektiv (fx hvad kunne undersøges videre?)

6. Litteraturliste

• Skriv alle kilder og materialer, du har brugt (inkl. forfatter, titel, årstal og link hvis online)

7. Bilag (hvis du har fx billeder, tekstuddrag, reklamer)

Tips til den gode DHO

• Læs materialet grundigt – både kilder og tekster

• Brug fagsprog fra begge fag

• Skriv klart og præcist – og undgå talesprog

• Lav underoverskrifter og afsnit, så opgaven bliver let at læse

• Citer korrekt – og vis, hvor dine informationer kommer fra

• Læs korrektur, og få evt. en klassekammerat til at læse den igennem

Særligt for danskdelen

I dansk skal du vise, at du kan analysere tekster, film, billeder eller reklamer med faglige begreber. Det kan fx være:

• genre

• synsvinkel

• tema

• sprog og stil

• virkemidler (fx kontraster, symboler, metaforer)

• kommunikationsmodeller (fx AIDA eller kanylemodellen)

Det er vigtigt, at du tolker og vurderer – ikke kun beskriver.

Særligt for historiedelen

I historie skal du vise, at du kan arbejde med kilder og historisk kontekst. Det betyder:

• At du forstår, hvornår og hvorfor noget er sket

• At du bruger kilder som dokumentation (og vurderer dem kritisk)

• At du sætter begivenheder og tekster ind i en større sammenhæng

Fx: Hvis du undersøger ungdomsoprøret, så vis hvordan både litteraturen og samfundet ændrede sig – og hvordan de påvirkede hinanden.

Hvad trækker op?

• En skarp og relevant problemformulering

• En rød tråd i opbygning og argumentation

• Brug af fagbegreber og viden fra begge fag

• Korrekt brug og henvisning til kilder og materialer

• Et klart sprog og god struktur

• En grundig konklusion, der besvarer det hele

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

• For bredt emne → Spids problemformuleringen af

• Manglende rød tråd → Lav en god disposition før du skriver

• Dårlig kildebrug → Husk at vise, hvor du har din viden fra

• Sproglige fejl → Læs korrektur – og få hjælp, hvis du er i tvivl

Tjekliste

• Har du en god og faglig problemformulering?

• Har du brugt både dansk og historie korrekt?

• Har du analyseret – ikke kun beskrevet?

• Har du brugt fagbegreber og vist faglig indsigt?

• Har du dokumenteret dine påstande med kilder?

• Har du lavet en konklusion, der besvarer opgaven?