Debatindlægget er en af undergenrerne af det, vi kalder opinionstekster. Opinion, som er et ord, du måske genkender fra engelskundervisningen, betyder 'mening' eller 'holdning', så når vi kategoriserer noget som en opinionstekst, betyder det, at teksten i forskellig grad giver udtryk for en holdning eller mening til et særligt emne.
Andre former for opinionstekster kan være blogindlægget, kronikken, kommentaren og den debatterende artikel m.m., som altså alle har det tilfælles, at de giver udtryk for forfatterens subjektive holdning til noget.
I dette indlæg skal vi dog fokusere på debatindlægget, og vi vil besvare følgende spørgsmål:
Hvad er et debatindlæg, og hvad er meningen med debatindlægget?
Hvad skal et debatindlæg handle om?
Hvordan skriver man et debatindlæg?
Hvad er debatindlæggets layout?
Emner og ideer til dit debatindlæg.
Så følg med og bliv ekspert i, hvordan man skriver et stærkt og sagligt debatindlæg!
Hvad er et debatindlæg?
Et debatindlæg er en nonfiktions-tekst, hvor forfatterens personlige mening/holdning til et selvvalgt emne er i fokus - altså er debatindlægget et subjektivt skriv, modsat mange af de andre stilegenrer, du sikkert har stiftet bekendtskab med. Forfatteren af et debatindlæg kaldes debattøren.
Ret beset er et debatindlæg en tekst, hvor debattøren udvælger en problemstilling, som de selv mener, de har en løsning på. Den løsning skal de så gennem indlægget forsøge at overbevise den bredere befolkning om via stærk og saglig argumentation.
Så altså, selv om selve indlægget giver udtryk for en personlig holdning, skal argumenterne, som holdningen og løsningen er bygget op omkring, stadig være kendsgerninger baseret på data, personlig erfaring, videnskab, ekspertudtalelser og lign.; man overbeviser ikke nogen blot ved at synes noget om noget. Vi synes alle sammen noget om alting, men det skal bakkes op af fakta.
Hvad er meningen med et debatindlæg?
Debattørens hensigt med debatindlægget er at bringe opmærksomhed til en valgt problemstilling og enten skabe eller fodre en debat om det emne.
Derfor er debatindlæg oftest skarpt og passioneret formuleret med en tone, der ind imellem kan grænse til at være provokerende - det skal nemlig være provokerende!
Provokerende i den forstand, at det skal fremprovokere en reaktion fra læseren. Enten et modsvar fra folk, der er uenige, eller opbakning og udbygning fra folk, som er enige. Det holder nemlig liv i debatten, og den offentlige debat er en af demokratiets absolut vigtigste grundpiller!
Hvad skal et debatindlæg handle om?
Ret forenklet skal et debatindlæg jo handle om et problem, som debattøren har en foreslået løsning på - men der er nogle ting, man bør have for øje, når man udvælger sin problemstilling, for at sikre en høj kvalitet samt interesse for sit indlæg.
Aktualitet er vigtigt
Hovedkomponenten for et godt debatindlæg er aktualitet - altså er det bedst, hvis dit debatindlæg tapper ind i problemstillinger, der allerede rører sig og bliver debatteret i samfundet. Det kan dog også være et emne, som debattøren mener, vi bør tale om, men det opnår bare mest opmærksomhed ved at være tidsmæssigt relevant. For eksempel kan et debatindlæg om velfærdsstaten være allerbedst at sende ud op til et valg - der debatterer samfundet nemlig allerede dansk politik.
Kan handle om stort og småt - så længe det er fokuseret
Debatindlægget kan tackle store og brede emner, f.eks politik, klima, krig og lign., eller det kan være lidt mere snævre problemstillinger, som at nutidens unge er alt for forkælede, danske politikere flyver for meget, eller letbanen er en dårlig idé.
Det er dog alfa omega, at dit debatindlæg er fokuseret på ét problem, som du foreslår en løsning på. Der er ekstremt mange problemer i verden, som vi bør tale om, men de skal ikke alle debatteres på samme tid - så bliver det uoverskueligt, og dine fantastiske pointer vil gå tabt i en stor pærevælling af løse argumenter og påstande, og det ville være en skam.
Et emne og én løsning pr. debatindlæg, så argumentationen forbliver skarp og præcis - så virker du også langt mere overbevisende og sikker i din sag.
Hvordan skriver man et debatindlæg?
Udover layout, som du vil høre mere om senere, skal indholdet af dit debatindlæg overvejes, inden du går i gang. Du kan følge nedenstående step by step og eventuelt lave et mindmap, før du går i gang med at skrive, for at sikre en fokuseret og skarp linje i dit indlæg.
Vi har tendens til at ryge ud af samtlige tangenter, når vi forsøger at finde på, imens vi skriver. Lav derfor gerne en outline af din opgave, så du ved, hvad du med garanti gerne vil sige, og fyld så på herefter.
Vælg din problemstilling
Du skal først vælge dit problem. Der er mange at tage fra, men det vigtigste er, at du vælger ét problem, som du rent faktisk har en holdning OG forslag på en løsning til. Som nævnt er tonen i et debatindlæg skarp og energisk - det er derfor ret vigtigt, at læseren kan mærke, at du er passioneret omkring emnet, samt at det er en problemstilling, du faktisk ved noget om.
Står du i den situation, at emnet er valgt for dig, kan du med fordel google lidt, og se hvad andres holdninger er til emnet og så tage inspiration og afsæt derfra. Du kan finde andre debatindlæg med f.eks samme emne og læse lidt forskelligt. Sådan kan du finde det synspunkt, du selv er mest enig med, og du kan bygge din personlige argumentation op omkring det.
Opbyg din argumentation
Når problemstillingen er valgt, kan du begynde at opbygge din argumentation. Man kan bruge forskellige redskaber til at opbygge sine argumenter, så man sikrer, at man rent faktisk argumenterer og ikke bare siger alt muligt. Man kan overveje at benytte Toulmins argumentationsmodel, så man er sikker på, at der er sammenhæng i ens argumentation. Derudover kan du overveje, hvilke appelformer du vil bruge. Appelformerne skal både passe til det emne, du debatterer, samt de modtagere, du henvender dig til. Dernæst kan man finde diverse ekspertkilder, data eller måske personlige erfaringer og anekdoter, der understøtter de pointer, du vil lave. Data, ekspertudtalelser samt små eksempler fra hverdagen er med til at give din argumentation et ståsted - du siger ikke bare noget, det kan faktisk bevises.
Bemærk selv forskellen i følgende argumenter:
Alle bør stoppe med at ryge, for mange ender med at dø af det.
Alle bør stoppe med at ryge, for tal viser, at rygning forkorter den gennemsnitlige levealder med helt op til 10 år. Det estimeres, at cirka 16.000 danskere dør årligt som følge af tobaksrygning.
Tænk over sproget
Hvordan vi formulerer os er afgørende for folks villighed til at tro på det, vi siger. Vi skal bruge sikker og stærk retorik, som viser vores egen sikkerhed i det, vi påstår. Der findes nogle ord og vendinger, som vi også kan kalde styrkemarkører, der afspejler en klar tro på egne udtalelser.
Det kan f.eks være ord som:
Naturligvis
Utvilsomt
Aldrig
… og lignende, der altså ikke leder op til tvivl. I samme overbæring skal man holde sig fra ord, der udviser usikkerhed, som muligvis, måske og nok.
Man skal også huske at benytte sig af “årsagsforbindere”, som er de ord, der skal afspejle sammenhængen mellem vores eksempler og vores synspunkter.
Årsagsforbindere kan f.eks. være:
Derfor
Fordi
Således
… og lignende, der altså giver udtryk for en sammenhæng.
Derudover er det vigtigt, at ens debatindlæg er velformuleret og letforståeligt. Det er også vigtigt at holde en god tone, på trods af at ens sprogbrug godt må afspejle ens personlighed. Det gælder på skrift, såvel som det gælder i virkeligheden, at man snakker ordentligt til hinanden. Man gider næppe erklære sig enig med eller mod debattere én, der tilsviner og disrespekterer dem, de er uenig med.
Hvad er debatindlæggets layout?
Et debatindlæg er oftest udgivet i en avis eller lignende, og derfor har den et særligt format. Den skal have en rubrik, manchet, mellemrubrikker, byline, brødtekst og måske en illustration, hvis det er relevant.
Hvad er en rubrik?
Ordet rubrik er en journalistisk betegnelse, der egentlig bare betyder overskrift. Den skal skrives med langt større bogstaver end resten af teksten og må gerne skrives med fed.
Rubrikken skal give udtryk for indlæggets vinkel - den skal være kort men præcis, og den skal fange læserens interesse. Det kan være et statement, som kan være provokerende, humoristisk eller tankevækkende - vigtigst er det en forsmag på, hvad læseren kan forvente at høre mere om i indlægget.
Hvad er en manchet og en underrubrik?
Du kan vælge at lave en af delene - de ligner til forveksling hinanden, men der er en lille forskel. Fælles for dem er, at de lige går et spadestik dybere og afslører lidt mere om, hvad debatindlægget handler om.
Underrubrikken
Underrubrikken er en kort præcisering og understøttelse af rubrikken, der ikke fylder mere end måske 1-2 linjer, og som egentlig bare supplerer med lidt ekstra til rubrikken.
Den skrives med mindre skrift end rubrikken, dog stadig skrevet med fed, og placeres lige under rubrikken - deraf navnet.
Manchetten
Manchetten er lidt længere end underrubrikken og er en kort opsummering af artiklen. Der kan altså kun stå noget i manchetten, der også fremgår i selve indlægget.
Den skrives med lidt større skrift end resten af brødteksten, og den er også markeret med fed. Den er placeret efter bylinen og lige før starten af selve indlægget, og den afslører indlæggets centrale pointer.
Hvad er en byline?
En byline er bare en lille linje i en artikel, hvor det fremgår, hvem skribenten er, samt hvornår artiklen er skrevet, og dem er nogle gange suppleret med et billede af forfatteren.
I byline kan der også fremgå relevant information, som f.eks. erhverv på skribenten.
Hvad er mellemrubrikker?
Mellemrubrikker er navnet på nogle små overskrifter, man giver til sine forskellige afsnit, så brødteksten bliver brudt lidt op, og teksten bliver mere overskuelig at læse.
Man laver normalt et nyt afsnit, når indholdet naturligt skifter lidt, og en ny pointe skal bringes på banen. Dertil laver du så en lille overskrift, der fanger, hvad din næste pointe er.
Hvad menes der med brødtekst?
Brødteksten er selve artiklens indhold, altså det er der, hvor du skriver selve debatindlægget, pointerne, argumenterne m.m. Det er artiklens fylde.
Hvad menes der med konklusion eller opsummering?
Mod enden er det ret vigtigt at samle og overskueliggøre sine centrale argumenter, så læseren lige får opsummeret, hvad man egentlig har sagt i sin lange tekst. Særligt den sidste opsamling må gerne skubbe lidt til læseren og invitere til videre debat, måske med en kæk bemærkning, et retorisk spørgsmål eller lignende.
Du skal ligesom lige genfortælle det vigtigste, der skal tages med fra dit indlæg og måske endda understrege, at det emne du har behandlet, altså er et problem, som kalder på en løsning.
Illustrationer, billeder m.m. - Er det nødvendigt?
Hvis du støder på en graf, et billede eller noget lignende, der positivt supplerer til dit emne, kan du benytte dig af dem. Gør det dog ikke bare for at gøre det eller få det til at fylde, for det virker bare distraherende. Man kan bruge dem, men man kan også lade være - det afhænger lidt af indholdet og er en vurderingssag.
Eksempel på layout
Emner og ideer til dit debatindlæg
Relevante debatemner i 2023
Som nævnt tidligere er grundpillen til et godt debatindlæg aktualitet - altså problemet, der debatteres i dit debatindlæg, bør være relevant for den historiske tid, du udgiver det i.
Relevante emner, der debatteres i samfundet i 2023, som du kan give dit synspunkt på i et debatindlæg, kan bl.a. være:
Udviklingen af AI - Chat GPT og lign. software har nået helt nye højder i 2023, og det afføder en livlig debat om alt, hvad AI indebærer - lige fra potentielt nedlagte arbejdspladser, AI i skolen og AI som erstatning til menneskelige relationer. Et debatindlæg om AI er et godt bud på et samfundsrelevant debatemne i 2023.
Fast fashion og forbrugskultur - fast fashion, forbrugskultur og i særdeleshed overforbrug kultur er også et emne, vi har debatteret og fortsat vil debattere i 2023 og nok også længere endnu. Fast fashion brands som f.eks Shein er ikke bare en stor klimasynder - fast fashion er også bag meget alvorlige brud på menneskerettighederne. Vestens massive (over)forbrugskultur er et godt debatemne - er det forbrugskulturens skyld at klimaet og menneskerettighederne er i fare, eller er det firmaernes ansvar?
Wokeism og woke-kultur - Woke er et buzzword, der bliver kastet rundt til højre og venstre, og ingen ved, hvad det egentlig betyder, eller om det er godt eller skidt at være. Det afhænger af, hvem vi spørger. Er vi blevet for sarte, eller er det godt, vi tager så meget hensyn? Denne problemstilling har uendelige underemner. Der er nok at tage fat på, og du er garanteret en glohed debat.
Evergreen debatemner
Nogle problemer har dog været relevante i mange år. Særlige problemer virker til konstant at nå nye højder med nye lag, der afslører endnu flere problematikker indenfor samme område. Altså kan man sige, at nogle emner har affødt en slags “evergreen” debat, hvilket betyder, at visse emner altså altid er relevante at diskutere. Nogle af de emner kan f.eks være:
Ungdommen og ungdomskultur - Ældre generationer synes altid, at generationerne efter dem er mere uforskammede, utilpassede og ansvarsløse, end de selv var. Børn mobber mere nu om dage, de bruger for meget skærm, dyrker ikke noget sport, de rejser sig ikke op i bussen, og de taler grimt! Sådan var det ikke i gamle dage - eller var det? Et debatindlæg om unge og ungdomskultur, næsten uanset hvad du mener, kan altid udløse en reaktion og dermed en debat.
Dansk drukkultur - Danskerne drikker meget. Danske unge drikker rigtig meget - jeg mener faktisk, at os unge er ved at være verdensmestre i druk, hvis ikke vi allerede er det. Er drukkulturen et problem, eller skal folk bare til at slappe lidt af? Drikker danske unge for meget, og bør vi hæve aldersbegrænsninger på alkohol? Et debatindlæg med lignende emner i centrum kan altid bringe nogle til tasterne.
Klimaet - Klimadebatten er et stensikkert debatemne, og det har det været i mange år. Den når konstant nye højder, og det er et virkelig polariserende emne. For nogle er klimaet deres største bekymring, for andre er det en del af jordens naturlige proces, og altså ingen grund til hysteri. Der er mange ting at tage fat i under klimadebattens brede paraply, og det vil forblive relevant længe endnu.