Når du skriver opgaver, læser artikler eller ser noget på nettet, støder du hele tiden på informationer. Men kan du stole på det, du læser? Er kilden ærlig? Er den ensidig? Er den sand?
Det er her, kildekritisk analyse kommer ind i billedet. Det er en metode, du bruger til at undersøge, om en kilde er pålidelig, og hvordan du skal forstå den. I dette indlæg lærer du, hvordan du stiller de rigtige spørgsmål – og undgår at blive snydt eller misforstå det, du bruger som dokumentation.
Hvad er en kilde?
En kilde er noget, du henter information fra. Det kan være:
En artikel i en avis eller på nettet
En bog, en tale eller en dokumentar
En podcast, et debatindlæg eller en hjemmeside
I skoleopgaver bruger du tit kilder til at finde viden eller argumenter. Men ikke alle kilder er lige gode – og nogle kilder har en bestemt dagsorden, de prøver at overbevise dig om.
Hvorfor skal du analysere kilder?
Når du bruger en kilde, viser du, at du kan underbygge dine synspunkter og finde relevant information. Men det er ikke nok bare at kopiere eller citere. Du skal også vise, at du kan:
Forstå, hvad kilden siger
Undersøge, om den er troværdig
Vurdere, om den er relevant
Forklare, hvordan den påvirker din opgave
Det gør du med kildekritisk analyse – altså ved at analysere kilden med kritisk blik.
De klassiske kildekritiske spørgsmål
Kildekritik handler om at stille spørgsmål til kilden. Her er de vigtigste:
Hvem har lavet kilden?
Spørg:
Er det en journalist, en forsker, en politiker, en privatperson?
Har personen viden og erfaring med emnet?
Hvilken baggrund har afsenderen?
Fx: En læge udtaler sig om vacciner – det er mere troværdigt end en tilfældig influencer på TikTok.
Hvad er formålet med kilden?
Spørg:
Er formålet at informere, påvirke, sælge eller underholde?
Er det en neutral beskrivelse – eller et indlæg med holdning?
Er der tale om reklame, politik eller propaganda?
Fx: En brochure fra en bank om lån har et andet formål end en avisartikel om økonomi.
Hvornår er kilden fra?
Spørg:
Er det ny information eller noget gammelt?
Er det aktuelt i forhold til det, du undersøger?
Er kilden måske forældet?
Fx: En artikel om teknologi fra 2012 er næppe opdateret i 2025.
Hvor er kilden udgivet?
Spørg:
Er det fra en troværdig platform (fx DR, Politiken, Faktalink)?
Er det en personlig blog, et socialt medie eller en officiel side?
Hvad siger du om hjemmesidens troværdighed?
Fx: Wikipedia kan være et godt sted at starte – men du må ikke bruge det som eneste kilde.
Er der dokumentation?
Spørg:
Har kilden henvisninger til tal, forskning eller kilder?
Er der beviser for det, der bliver sagt?
Er det “synsninger” eller fakta?
Fx: “Det siger eksperterne” er ikke nok – hvem er eksperterne?
Er kilden objektiv eller subjektiv?
Spørg:
Er det en neutral redegørelse eller en personlig holdning?
Er der balance mellem forskellige synspunkter?
Mangler der noget vigtigt?
Fx: En debatartikel har ofte en tydelig holdning – det gør den ikke dårlig, men du skal kunne vurdere det.
Hvordan laver man en kildekritisk analyse?
Her er en enkel metode, du kan følge:
1. Præsenter kilden
Hvad er det for en type kilde, og hvor kommer den fra?
2. Undersøg afsender og formål
Hvem står bag, og hvad vil de opnå?
3. Vurder indholdet
Er der fakta, beviser og sammenhæng?
4. Tjek aktualitet og troværdighed
Hvornår er den fra, og er den pålidelig?
5. Sammenlign med andre kilder
Får du samme information andre steder? Er der noget, der modsiger den?
6. Konkluder
Er det en god kilde til dit formål? Hvordan kan du bruge den i din opgave?
Eksempler på god og dårlig kildebrug
God kildebrug:
Du skriver en opgave om klimaforandringer og bruger tal fra FN’s klimarapport. Du henviser præcist, nævner årstal og forklarer, hvorfor FN regnes som en pålidelig kilde.
Dårlig kildebrug:
Du skriver, at “mange siger, at klimaet ikke ændrer sig” og linker til en YouTube-video uden afsender. Du bruger ikke dokumentation og nævner ikke, hvorfor du vælger kilden.
God kildekritik i analyse:
Du skriver: “Artiklen er skrevet af en klimapolitisk debattør og har en tydelig holdning. Den præsenterer kun ét perspektiv og bruger følelsesladet sprog. Derfor vurderer jeg, at den ikke er objektiv, men den kan bruges som eksempel på én holdning i debatten.”
Når du arbejder med kilder i danskfaget
Kildekritik bruges både i:
Opgaver og synopser
Artikler, debatindlæg og rapporter
Mundtlige fremlæggelser
Skriftlige prøver og skriftlig fremstilling
Analyse af nyhedsartikler, dokumentarfilm og sagsprosa
Uanset om du arbejder med skriftlig fremstilling eller analyse, skal du kunne forklare, hvad en kilde viser, og hvordan du vurderer dens troværdighed.
Tjekliste: Kildekritisk analyse
Ved du, hvem der har skrevet kilden?
Kender du formålet med teksten?
Er kilden aktuel og relevant?
Er den dokumenteret og troværdig?
Har du sammenlignet med andre kilder?
Kan du forklare, hvorfor du bruger kilden – og hvordan?