Hvad er en argumentationsanalyse? Lær om det her. Hvis du netop sidder og undrer dig over hvad en argumentationsanalyse er, så kan du læse med her. I dette opslag vil vi kigge på både modellen for argumentationsanalyse og kigge på hvordan du bruger den. Du kender nok allerede til ordet argument. I en argumentationsanalyse kigger vi bag om ordene og undersøger hvordan folk, ved hjælp af deres argumenter, prøver at overbevise andre om at deres synspunkter er de rette. Argumenter bygges op af nogle forskellige elementer, der i deres helhed giver argumentationen fylde og dybde. Du kan nemlig ikke overbevise andre om at dit synspunkt er korrekt, uden at inkludere nogen form for evidens eller argumentation. I denne slags analyse, kigges der på hvordan argumentationen hænger sammen, vi læser derfor mellem linjerne.
Har du, ligesom mange andre, problemer med den analytiske side af dansk? Det er helt normalt. Danskfaget kan være spændende og tilbyde en masse gode, analytiske kompetencer. Hvis du dog sidder og har brug for lidt hjælp til at få helt styr på hvordan man bruger dansk til andet end blot at tale sproget, så kan GoTutor hjælpe! Kontakt os og bliv ekstra skarp i både grammatik og analyse. GoTutor tilbyder lektiehjælp i dansk, og i mange andre fag. Tag kontakt nu og lad os hjælpe dig med dét du har brug for.
Hvad er et argument?
Før vi kan begynde på en argumentationsanalyse, skal vi altså først udpensle hvad et argument overhovedet er. Et argument kan betegnes som et sæt ræsonnementer der enten støtter op om, eller afkræfter et resultat eller en påstand. En argumentation menes at være mest overbevisende hvis den bygges op omkring noget objektivt - altså fakta. Dette betyder ikke at argumentationer ikke også i nogen grad vil være subjektive. Dog skal en god argumentation kunne støttes op med noget faktuelt.
Hvordan appellerer man til andre i sin argumentation
Når vi taler om argumentation, kan det også være godt at kende til det retoriske virkemiddel kaldet appelformer. Appelformerne kaldes etos, logos og patos. Disse virkemidler er nogle vi ofte benytter os af, i forskellige kontekster og også i argumentation. Ofte kan de også mikses og på denne måde ramme mennesket i flere poler. Lad os kigge på hvad de står for:
Etos står for troværdighed - dette betyder at dit udsagn påvirkes af din position i forhold til emnet. Eksempelvis vil en læge der udtaler sig om medicin eller en sygdom have høj etos i sin udtalelse.
Logos står for logik - det er her fakta spiller ind. Eksempelvis vil et argument stå skarpere, hvis det støttes op af fakta i form af eksempelvis statistikker.
Patos står for følelser - ved brug af patos kan man vække følelser hos modtageren. Eksempelvis kan man i argumentationen benytte patos hvis man taler om eksempelvis udsatte mødre og fortæller en historie om at man selv var udsat mor og hvordan det påvirkede én.
Du kan læse mere om etos, logos og patos, i opslaget om appelformer.
Hvad er argumentationsanalyse
Når vi så går videre til at kigge på argumentationsanalyse, kigger vi som sagt på forskellige elementer i argumentet, og hvordan eller hvorvidt de hænger sammen og bevirker at argumentet giver mening og står skarpt. De elementer vi kigger på er:
Påstand
Belæg
Hjemmel
Hvad er et eksempel på en argumentationsanalyse
Et eksempel på en argumentationsanalyse kunne være at tage udgangspunkt i følgende udsagn: Valdemar bliver nødt til at få omlagt sine arbejdstimer til efter hans eksamen fordi eksamen er vigtigere end hans arbejde, og Valdemar er bagud med læsningen, fordi han har arbejdet meget på det seneste.
Påstand: Valdemar skal have omlagt sine arbejdstimer.
Belæg: Valdemar er kommet bagud med eksamenslæsning, fordi han har arbejdet meget
Hjemmel: Arbejdstimerne skal omlægges fordi eksamen er vigtigere end arbejde.
Toulmins argumentationsmodel
Det ovenstående afsnit er altså en kort oversigt over argumentationsmodellen. Den model vi benytter, når vi analyserer argumentation, er som udgangspunkt Toulmins argumentationsmodel. Denne model bruger vi som udgangspunkt til både at analysere argumentation men også som baggrund for egen argumentation, eksempelvis i akademiske opgaver. Toulmins argumentationsmodel kigger på sammenhængene mellem påstand og belæg og hvordan disse understøttes af hjemmel i form af indflydelse fra styrkemarkører og gendrivelse, samt hjemlens understøttelse af rygdækning. Det vil sige at der i Toulmins model er 6 forskellige elementer der hver især har sin effekt på hvorvidt argumentationen lykkes eller ej. Toulmins model har ramme i hjemmel, belæg og påstand. Dog udvides rammen med styrkemarkører, gendrivelser og rygdækning. De 6 elementer er som følger:
Påstand
Belæg
Hjemmel
Styrkemarkører
Gendrivelser
Rygdækning
Læs mere om Toulmins argumentationsmodel
Påstand
En påstand er det synspunkt afsenderen kommer med, som de gennem deres argumentation forsøger at overbevise modtageren om. Når du skal finde påstanden i en argumentation, skal du spørge, hvad det er, afsenderen vil have modtagerens enighed eller tilslutning til.
Belæg
Et belæg kan også kaldes begrundelsen for påstanden. Her er der tale om den information påstanden bygges op på. Her skal man altså spørge, hvad grunden til påstanden er hos den argumenterende.
Hjemmel
Hjemmelen er dét, der binder påstanden og belægget sammen. En hjemmel bygges på et grundlag eller et synspunkt der deles mellem afsender og modtager. Når hjemmelen skal findes i en argumentation, skal man spørge, hvordan påstanden og belægget bindes sammen. Altså hvordan man kommer fra belægget til påstanden.
Styrkemarkører
En styrkemarkør lægger sig til påstanden og angiver med hvilken overbevisning påstanden leveres. Styrkemarkører kan både påvirke en argumentation ved at forstærke eller ved at dæmpe. En styrkemarkør angiver hvor sikker afsender er i sin argumentation. Styrkemarkører findes ved at kigge på afsenders sikkerhed i deres påstand.
Du kan eksempelvis overveje hvordan “Det bliver regnvejr i morgen!" Lyder over for “Det bliver måske regnvejr i morgen" Den første påstand er leveret med sikkerhed og styrket, den anden påstand er ved brug af ordet måske blevet dæmpet.
Gendrivelser
Gendrivelser forbindes med styrkemarkører. En gendrivelse er der hvor usikkerheder i påstanden bliver grebet fat i og taget hånd om, inden modstanderen kan gøre det. Dette indikerer at argumentationen er velovervejet og informeret, idet afsenderen har set sin argumentation i flere lys og selv kan påpege og eventuelt modbevise usikkerheder, inden modtager gør det. For at finde gendrivelser skal man overveje hvilke undtagelser der gøres for den generelle påstand.
Rygdækning
Ved rygdækning i argumentation kigges der på hvordan synspunkterne understøttes. Rygdækning knytter sig til hjemmelen. Rygdækning handler altså om hvordan afsenders erfaring og troværdighed støtter op om og styrker hjemmelen. Rygdækning kan opnås gennem fakta og egen erfaring som understøtter at afsenderen har en viden der støtter op om det synspunkt der fremlægges. For at lokalisere rygdækning i en argumentation, skal du overveje hvilke erfaringer afsenderen har, der giver hold i det generelle synspunkt.
Hvordan laver man en argumentationsanalyse?
Når du skal lave en argumentationsanalyse, skal du bestemme hvad i udsagnet, der hører under de forskellige elementer. Du skal have en del overvejelser med i din argumentationsanalyse. Forskellige forhold kan nemlig have indflydelse på argumentationen. Overvej derfor også de følgende forhold:
Relationen mellem afsender og modtager
Afsenders intention - hvad vil afsender opnå med argumentationen
Forhold mellem belæg og påstand - er nogle belæg faktisk nye påstande?
Afsenders position - har afsender en autoritær rolle der dermed har indflydelse på modtagers tolkning
Motiv - kunne afsender have et motiv og hvad kunne det være?
Kan der findes belæg der modsiger påstanden, som afsender ikke selv påpeger?
Bliver modtager sat i en specifik rolle gennem afsenders position eller har modtager frihed til selv at vælge
Generaliseringer og sammenligninger - er disse en del af argumentationen og i så fald, er de relevante?
Ordvalg - er de valgte ord relevante for argumentationen - hvad er ordenes konnotationer?
Er argumentationen klar og gennemskuelig? - er der skjulte agendaer/manipulation
Ord i argumentationsanalyse
Når det også nævnes at du skal være opmærksom på ords betydning i en argumentationsanalyse er det fordi, at de ord der bruges, når man argumenterer, ikke altid er neutrale. Du ved nok allerede at ords betydning ligger i deres konnotationer. Ord i neutral forstand kaldes denotationer. Dog har de fleste ord en række ting vi forbinder med dem og derfor giver dem betydning. Dette er ords konnotationer. Vi taler ofte om positivt og negativt ladede ord. Det betyder at de sammenhænge vi bruger specifikke ord, kan medvirke til hvordan en sætning tolkes. Ord kan ændre konteksten og følelsen i dét der skrives, baseret på ordets ladning. Vi forbinder specifikke ord med specifikke ting, og derfor er det vigtigt at have dette med i tankerne, ved argumentation.
Et eksempel kunne være ændringer hos et firma. Hvordan det præsenteres har meget forskellige betydninger, alt efter hvilket ord der bruges til at beskrive det. Vi kunne eksempelvis enten sige:
Firmaet gennemgår netop en arbejdsmæssig omstrukturering.
Firmaet skal netop udarbejde en kompetenceudvikling og specificering.
Her har ordet omstrukturering en negativ konnotation, idet ordet ofte forbindes med fyringer i koorporationssprog.
På samme måde har ordet kompetenceudvikling en mere positiv klang, idet kompetencer og udvikling er positivt ladede, samt at ordet også tilbyder en dimension af, at medarbejderne allerede har kompetencer og at disse skal udnyttes og udvikles.
Hvad skal jeg huske i argumentationsanalyse?
Vi har nu gennemgået både hvilken model der bruges til argumentationsanalyse, samt hvordan du bruger analysemodellen og hvad du skal overveje. Vi gennemgik hvordan der er den primære argumentationsmodel der har påstand, belæg og hjemmel, samt de udvidende elementer, der binder argumenter sammen med eksempelvis fakta, erfaringer og overbevisning. Her lærte vi om styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning. Disse begreber er dem, du skal huske på, når du både argumenterer selv, eksempelvis i skoleopgaver, og når du skal lave en argumentationsanalyse. Udover dette lærte vi også at de ord vi bruger, har betydning for argumentationen, idet ord oftest ikke er neutrale. Slutteligt lærte vi også at der er nogle overvejelser man skal have, når man analyserer argumentationen. Her er der tale om ting såsom afsender og modtagers forhold, afsender position og afsenders motivation og agenda med argumentationen. Vi lærte også at modtager er vigtig i forhold til deres rolle og deres tolkning af argumentationen. Med denne gennemgang er du nu helt klar til at lave dine egne argumentationsanalyser, rigtig god fornøjelse!