Du skriver ikke på samme måde til din chef, som du gør til din ven. Når du sender en sms, skriver du måske “Hva så?”, men når du skriver til mormor eller til nogen, du ikke kender privat, fx din chef, skriver du “Hvordan har du det?”. Det handler om formelt og uformelt sprog – og det er vigtigt at kunne kende forskel.
I dette blogindlæg lærer du, hvad der kendetegner formelt og uformelt sprog, hvordan du bruger det rigtigt, og hvorfor det betyder noget i både danskfaget og i virkeligheden. Du får masser af konkrete eksempler, tydelige forklaringer, en tjekliste og øvelser, der gør det lettere at skrive korrekt og målrettet.
Hvad betyder formelt og uformelt sprog?
Formelt sprog er det sprog, du bruger i officielle sammenhænge eller overfor ældre mennesker, hvor du gerne vil virke høflig, præcis, respektfuld eller seriøs.
Uformelt sprog er det sprog, du bruger, når du taler afslappet med nogen på din egen alder, du kender, og hvor tonen er mere fri og personlig.
Man kan også sige det sådan her:
Formelt sprog bruges, når du vil vise respekt eller afstand
Uformelt sprog bruges, når du vil vise nærhed og afslappethed
Det betyder ikke, at det ene er bedre end det andet. Det afhænger af, hvem du taler med, og hvad formålet er. Hvis du kan skifte mellem formelt og uformelt sprog, viser du, at du er god til at kommunikere og forstår sociale situationer.
Eksempler på forskellen
Lad os se på et simpelt eksempel: Du skal spørge, om nogen vil med i biografen.
Uformelt: “Hva’ så, skal vi i biffen i aften?”
Formelt: “Har du lyst til at tage med mig i biografen i aften?”
Eller: Du skal undskylde for noget.
Uformelt: “Sorry, det var ikke med vilje.”
Formelt: “Jeg beklager. Det var en fejl, og jeg tager ansvar for det.”
I begge tilfælde er budskabet det samme – men tonen og sproget er meget forskelligt.
Kendetegn ved formelt sprog
Brug af korrekt sætningsopbygning
Fuldstændige sætninger uden forkortelser
Ingen slang eller bandeord
Brug af høflige formuleringer (fx “Jeg vil gerne…”, “Tak fordi…”)
Brug af faglige begreber, især i opgaver
Et klart og neutralt tonefald
Eksempel:
“Jeg mener, at romanens hovedtema er identitet, og det understreges gennem hovedpersonens udvikling.”
Kendetegn ved uformelt sprog
Forkortelser og talemåder (fx “Hva’ så?”, “Det’ fedt”)
Ofte korte eller ufuldstændige sætninger
Følelsesudtryk og personlige vendinger
Emojis eller lydord i nogle sammenhænge (fx i sms’er)
Eksempel:
“Den bog var sygt god – ku’ ikk’ lægge den fra mig!”
Hvor bruger man formelt sprog?
I skoleopgaver og eksamensbesvarelser
I jobansøgninger og breve
Når du skriver til nogen, du ikke kender, eller som tilhører en langt ældre generation
Når du præsenterer noget fagligt
I officielle mails
Hvor bruger man uformelt sprog?
I beskeder til venner og familie
På sociale medier (når tonen er afslappet)
I dagbogsnoter eller personlige tekster
I dialog mellem personer i en historie
Hvorfor er det vigtigt?
Hvis du bruger uformelt sprog i en skoleopgave, virker det useriøst, med mindre det er i en novelle i direkte tale. Hvis du bruger formelt sprog i en sms til en ven, virker det stift eller mærkeligt. Derfor handler det ikke om, hvad der er “rigtigt” eller “forkert” – men om hvad der passer til situationen og modtageren.
I danskfaget kaldes det at være modtagerbevidst. Det betyder, at du tænker over, hvem du skriver til, og hvordan du bedst kommer igennem med dit budskab.
Misforståelser og fejl
Typisk fejl 1: At blande formelt og uformelt
“Jeg synes filmen havde nogle nice virkemidler, og det var en fed kameravinkel.”
Her blander eleven slang (nice, fed) med en faglig analyse – og det virker rodet. Hold dig til én tone.
Typisk fejl 2: At være alt for stiv i personlige tekster
“Undertegnede følte et vist ubehag ved situationen.”
Det lyder unaturligt, hvis du fx skriver en personlig beretning. Her er uformelt sprog mere passende.
Øvelse: Omskriv fra uformelt til formelt
Uformelt: “Bogen var okay, men der var vildt mange ting, jeg ikke fattede.”
Formelt: “Romanen var interessant, men visse dele var vanskelige at forstå.”
Uformelt: “Hva’ så? Jeg sku bare lige høre om du ku kigge på min stil.”
Formelt: “Hej. Jeg vil høre, om du har tid til at læse min opgave igennem?”
Øvelse: Hvornår bruges hvad?
Sæt kryds – formelt eller uformelt?
Situation | Formelt / Uformelt |
Skrive en debatartikel til FP9 | Formelt |
Skrive en besked til din bedste ven | Uformelt |
Deltage i en faglig diskussion i klassen | Formelt |
Skrive en Instagram-caption til et billede | Uformelt |
Skrive et følgebrev til en praktikplads | Formelt |
Skriv med stil – til den rigtige
Forestil dig, at du skriver til tre forskellige personer:
1. Din dansklærer
2. Din mor
3. En ven, du spiller med online
Du kan sagtens have samme budskab, men det kræver tre meget forskellige formuleringer. Det viser, hvor vigtigt det er at kunne skifte tone og stil, alt efter hvem du skriver til.
Formelt sprog i skriftlig fremstilling
I folkeskolens afgangsprøve i dansk forventes det, at du kan skrive formelt, især i opgaver som:
Her skal du undgå slang, bruge hele sætninger, og holde en tydelig og saglig tone.
Men i nogle opgavetyper – fx en dagbog, fiktiv fortælling eller replikker i en novelle – må du gerne bruge uformelt sprog, hvis det passer til teksten.
Formelt sprog gør dig stærkere i dansk
Når du mestrer formelt sprog, viser du, at du kan:
Skrive klart og korrekt
Bruge faglige begreber
Tilpasse din tone til modtager og formål
Fremstå troværdig og præcis
Det gælder ikke kun i skolen – men også i virkeligheden. Det er en styrke, du tager med dig videre i uddannelse og arbejdsliv.
Ekstra tip: Kend skiftet
Det kan være nødvendigt at skifte fra uformelt til formelt i samme tekst, fx hvis du starter med en personlig vinkel, men senere skal analysere eller argumentere.
Eksempel:
“Min mor døde af kræft, da jeg var lille. Derfor interesserer jeg mig for, hvordan sygdom behandles i medierne. I artiklen ‘Kræft rammer også børn’ bruges der både patos og fakta for at få læseren til at engagere sig.”
Her starter teksten personligt og uformelt, men skifter til en formel og analytisk stil. Det fungerer, fordi skiftet er tydeligt og bevidst.
Tjekliste: Har du brugt formelt eller uformelt sprog rigtigt?
Har du tænkt over, hvem du skriver til?
Passer tonen til modtager og formål?
Har du brugt hele sætninger og undgået slang i formelle sammenhænge?
Har du holdt samme stil hele vejen igennem?
Har du været modtagerbevidst og tydelig i dit sprog?