Et følgebrev er en kort og personlig tekst, som du sender med noget, du afleverer – fx en artikel, en boganmeldelse, en kronik eller en jobansøgning. Brevet præsenterer dig selv og det, du sender, og fortæller kort, hvorfor du sender det, og hvad modtageren skal vide.
Du kan se følgebrevet som en slags “høflig indpakning”: Det forklarer, hvad der er i pakken – og hvorfor modtageren skal åbne den.
Følgebrevet er ikke langt. Det er som regel på en halv til én side. Men det er vigtigt, fordi det giver det første indtryk af dig og din tekst. Og det er en genre, du sagtens kan blive bedt om at skrive i skolen – fx i forbindelse med et projekt, en aflevering eller som opgave til FP9.
Hvad bruges et følgebrev til?
Et følgebrev bruges i mange situationer – både i skolen og i virkeligheden. Du kan fx skrive et følgebrev, når du:
Sender et manuskript til en avis, et magasin eller en blog
Deltager i en konkurrence eller søger optagelse
Skriver en opgave, der skal afleveres med en kort præsentation
Vil fortælle, hvorfor du har valgt at skrive en bestemt tekst
I skriftlig fremstilling kan du blive bedt om at skrive et følgebrev, hvor du forestiller dig, at du sender noget ind til fx en ungdomsredaktion eller en skrivekonkurrence. Her skal du vise, at du kan præsentere dit indhold og dig selv på en formel, men personlig måde.
Hvad er forskellen på et følgebrev og en ansøgning?
En ansøgning er, når du beder om noget – fx et job, en praktikplads eller et stipendium. Her skal du overbevise nogen om, at du er den rigtige til opgaven.
Et følgebrev er, når du sender noget, du allerede har lavet, og bare gerne vil introducere det. Du skal ikke sælge dig selv på samme måde – men du skal vise, at du ved, hvem du skriver til, og at du kan skrive venligt, tydeligt og præcist.
Hvordan skriver man et følgebrev?
Et godt følgebrev er personligt, venligt og kortfattet. Du skal:
Fortælle, hvad du sender, og hvorfor
Præsentere dig selv kort
Gøre det klart, hvad modtageren kan forvente
Takke for, at nogen vil læse det, du sender
Du skal skrive i du-form eller vi-form, hvis du skriver til en bestemt modtager eller redaktion. Det gør sproget levende og henvendt.
Opbygning af et følgebrev
Et følgebrev har ikke en fast skabelon, men her er en god og brugbar struktur:
1. Åbning
Start med at hilse venligt og skrive, hvad du sender, og hvorfor. Hvis du skriver til et bestemt medie, så nævn det.
Eksempel:
Kære redaktion på UngOrd
Jeg skriver til jer, fordi jeg gerne vil dele min tekst “Skal vi råbe højere?” – en personlig kommentar om unges manglende indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag.
2. Kort præsentation
Fortæl lidt om dig selv, men kun det, der er relevant for det, du sender.
Eksempel:
Jeg er 15 år og går i 9. klasse. Jeg interesserer mig meget for samfundsforhold og har tidligere skrevet indlæg til skolens blad. Jeg synes, det er vigtigt, at unge også bliver hørt i den offentlige debat.
3. Hvorfor sender du netop denne tekst?
Fortæl kort, hvad teksten handler om, og hvorfor du synes, den er relevant for modtageren eller læserne.
Eksempel:
Jeg har skrevet denne kommentar, fordi jeg oplever, at mange unge føler sig overhørt, både i skolen og i samfundet. Jeg håber, min tekst kan starte en samtale – og måske få nogle voksne til at lytte lidt mere.
4. Afslutning og høflig afrunding
Tak for deres tid, og fortæl, at du håber, de vil læse med interesse.
Eksempel:
Tak fordi I vil tage jer tid til at læse min tekst. Jeg håber, den kan bruges – og måske få nogle unge til at føle sig set.
Med venlig hilsen
Maja Jensen
Typiske fejl i følgebreve
1. For langt og rodet
Et følgebrev skal være kort og overskueligt. Du behøver ikke fortælle hele din livshistorie – kun det, der er relevant for netop denne modtager og denne tekst.
2. Manglende høflighed eller form
Man må gerne være personlig, men ikke for afslappet. Skriv du eller I – men undgå emojis og slang.
3. For lidt om selve teksten
Et følgebrev skal ikke kun handle om dig – men også om det, du sender. Gør det klart, hvad læseren får ud af at læse det, du har skrevet.
4. Manglende modtagerbevidsthed
Vis, at du har tænkt over, hvem du skriver til. Et følgebrev til en ungdomsredaktion lyder anderledes end et til en fagjury.
Hvad viser du, når du skriver et godt følgebrev?
Når du skriver et følgebrev, viser du:
At du kan skrive en personlig, men formel tekst
At du forstår genre og formål
At du kan præsentere dig selv og din tekst med overskud
At du har modtagerforståelse og situationsfornemmelse
Det er alt sammen noget, der tæller ved skriftlig fremstilling og ved FP9.
Tjekliste – er dit følgebrev klar?
Har jeg præsenteret mig selv og min tekst kort og tydeligt?
Har jeg forklaret, hvorfor jeg sender den?
Har jeg vist, at jeg kender modtageren?
Har jeg skrevet i et høfligt, personligt sprog?
Er brevet max én side og let at overskue?
Fiktivt eksempel – hele følgebrevet
Kære redaktion på UngOrd
Jeg skriver til jer, fordi jeg gerne vil dele min kommentar “Skal vi råbe højere?” – en tekst om unges oplevelse af ikke at blive hørt i hverdagens beslutninger. Det er en personlig og meningsfuld tekst for mig, og jeg håber, andre unge kan genkende sig i den.
Jeg er 15 år og går i 9. klasse. Jeg skriver meget i fritiden og har skrevet til vores skoleblad og til min kommunes ungepanel. Jeg synes, det er vigtigt, at unge stemmer ikke drukner i voksenverdenen, og derfor skrev jeg denne kommentar.
Jeg håber, I har lyst til at læse den – og måske bringe den i jeres magasin. Tak fordi I læser med.
Venlig hilsen
Maja Jensen