Nyhedsartikel er nok faktisk det første, vi i virkeligheden tænker på, når vi hører ordet “artikel”. Det er altså til trods for, at der findes flere forskellige slags artikler, som man skal gå til på forskellige måder, og som har vidt forskellige formål.
De forskellige artikler har særlige formater og retningslinjer, der skal følges, før det kan kaldes for en særlig slags artikel - det samme gælder for nyhedsartikler. Nyhedsartiklerne udfører en samfundskritisk opgave, nemlig at informere den brede befolkning om verden omkring os på en objektiv og faktuel måde - vigtigt for et oplyst og frit samfund.
I følgende indlæg vil du blive klogere på, hvor mange slags artikler der egentlig findes, hvad der er særligt ved nyhedsartiklen, hvordan og hvad man skriver i en artikel, samt hvordan man kan analysere en artikel.
Hvor mange slags artikler findes der?
Ret beset kan man sige, at vi har to hovedgenrer inden for artikler, som så hver især indeholder en masse underkategorier. De to hovedgenrer lyder som følger:
Opinionsartikler
Informationsartikler
Opinionsartikler handler langt mere om emner, problemstillinger eller koncepter, der selvfølgelig allerhelst skal føles relevante for læserne - ofte kan de altså godt tage udgangspunkt i begivenheder, men en opinionsartikel behandler ligesom det bagvedliggende. En opinionsartikel er et subjektivt og argumenterende skriv, der har til formål at overbevise læseren om en personlig holdning, bringe opmærksomhed til et givent emne eller fodre/starte en debat. En opinionsartikel kan skrives af hvem som helst og stadig blive bragt i avisen - du vil ofte se i toppen af en opinionsartikel, at der står en afledning af følgende udsagn: “Denne artikel giver udtryk for skribentens holdning og er ikke repræsentativt for avisen”.
Et eksempel på en opinionsartikel er debatindlægget.
Informationsartiklerne beretter om relevante begivenheder i et samfund og er objektive, fakta-fokuserede og aktuelle - altså, sagt med andre ord, nyheder. En informationsartikel har selvsagt til formål at informere læserne om aktuelle begivenheder lokalt, nationalt og internationalt, og de skrives af journalister - enten journalister, der er fastansat ved en avis, eller en freelanceskribent. Vigtigst er det bare, at de er fortællende, letuddybende og med personlig distance.
Et eksempel på en informationsartikel er, måske ikke overraskende givet navnet, nyhedsartiklen.
Hvad er en nyhedsartikel?
En nyhedsartikel er altså en informationsartikel, som bliver bragt i en fysisk avis eller online medie, og som er skrevet af en journalist. Nyhedsartiklen informerer læseren om de aktuelle begivenheder, og alt efter hvilken avis det er og avisens individuelle fokus, kan disse nyhedsværdige begivenheder altså både være helt lokale, nationale eller internationale.
En nyhedsartikel har ikke nogen holdninger - journalisten, der skriver artiklen, lader ikke nogen personlig stillingtagen være fremtrædende. Den skal redegøre for en begivenhed og besvare de journalistiske spørgsmål, som er de klassiske hv-spørgsmål.
HVAD? → Hvad er der sket
HVEM? → Hvem er der sket for
HVOR? → Hvorhenne er det sket?
HVORDAN? → Hvordan er der sket?
HVORFOR? → Hvorfor er det sket?
HVAD SÅ NU? → Hvad sker der herfra?
I en god artikel bør alle de ovenstående spørgsmål, såfremt de alle er relevante, være besvaret, så læseren føler sig godt dækket ind omkring nyheden.
Nyhedsartiklen er altså objektiv, informerende og kompakt - forstået således at den ikke er fyldt med ligegyldig information og unødvendigt hurlumhej. Den er ligetil, faktuel og hurtigt informerende.
Hvordan skriver man en nyhedsartikel?
Når man skal skrive en nyhedsartikel, er det supervigtigt at være opmærksom på følgende ting:
Layout
Komposition
Sprog
Kilder
Lad mig uddybe de ovenstående punkter.
Layout i en artikel
En artikel har et ganske særligt layout, der gør, at man ved, at der er tale om en artikel, før man overhovedet læser, hvad den handler om. Der er forskellige elementer i en artikel, der giver den et helt særligt udtryk, og de elementer har nogle særlige navne. De lyder som følger:
Rubrik
Byline
Manchet/underrubrik
Brødtekst
Mellemrubrikker
Sidehoved
Øvrige, såsom grafik, billeder, statistik, udvalgte citater mv.
Der vil komme en detaljeret forklaring på, hvad de ovenstående elementer betyder, men du kan se, hvordan de skal opstilles i billedet øverst i artiklen, hvor det er vist med pile, hvad der er hvad, hvordan det skal se ud, samt hvor det skal placeres på siden.
Rubrik
Rubrik er et slags journalistisk ord for overskrift. Den skal stå allerøverst i din nyhedsartikel, gerne med store, fede bogstaver. Rubrikken skal fange opmærksomheden hos læseren hurtigt, så de føler sig nødsaget til at læse videre, men stadig afslører præcis, hvad artiklen handler om.
Byline
En byline er altså en lille linje, hvor der står, hvem artiklen er skrevet af. Det er bare et engelsk låne-udtryk, der betyder “af-linje”. Den kan placeres flere steder - oftest under rubrikken eller under et billede, der er tilknyttet rubrikken, hvis det gør sig gældende, og i nogle internetformater er byline mere en sektion, der står uden for selve artiklen.
Alt efter opbygning kan en byline være akkompagneret med et billede af skribenten også, samt en lille linje under med mindre og lidt mere grålig skrift, hvor man også skriver datoen. Vi har faktisk bylines her hos GoTutor. Se bare her:
Manchet eller underrubrik?
Mange tror, at manchet og underrubrik er det samme - det ligner også til forveksling hinanden, men der er en forskel. En artikel behøver ikke begge dele, men vil altid have minimum én af dem.
Underrubrikken er placeret direkte under rubrikken og fungerer som en slags kort, uddybende forlængelse af overskriften. Den skrives med mindre skrift end rubrikken, men stadig med fed, og den bør ikke være længere end 1-2 linjer.
Manchetten er placeret længere nede i artiklen, efter byline og lige før den begyndende brødtekst. Den skal skrives med måske en skriftstørrelse større end brødteksten, markeres med fed, er lidt længere, måske 5-8 linjer, og er en slags opsummering af, hvad der kommer til at stå i artiklen - artiklens mest centrale pointer.
Brødtekst
Brødteksten skrives normalt med en normal skriftstørrelse. Særligt for artiklen er det, at brødteksten står i spalter, selvfølgelig med undtagelsen af internetaviser, der ikke skriver deres tekster i spalter for læsbarhedens skyld. Brødteksten er altså artiklens fylde, der jo fortæller om nyheden. Brødteksten opdeles i afsnit.
Mellemrubrikker
Som nævnt skal brødteksten opdeles i afsnit - og disse afsnit, på nær det første afsnit, der kommer direkte efter manchetten, skal have deres egne små overskrifter. Det hedder mellemrubrikker, og de skal ret kort opsummere, hvad afsnittet handler om - derfor skal man jo også helst skrive sine afsnit så fokuserede, at en mellemrubrik kan laves.
Sidehoved
Sidehovedet kan indeholde flere forskellige slags ting. Nogle gange vil ugedagen samt dens dato stå der. Andre gange vil aviser benytte sidehovedet til at skrive, hvilken “kategori” nyheden indgår i.
Mange aviser skriver om flere slags nyheder, som kan inddeles i forskellige kategorier. Det kan for eksempel være følgende:
Indland
Udland
Underholdning
Sport
Hvis artiklen f.eks. handler om krigen i Ukraine, så vil der måske stå “UDLAND” oppe i sidehovedet eller måske før rubrikken - det lidt forskelligt. Er artiklen derimod om Kasper Dolbergs nyeste transfer, vil der nok i stedet stå “SPORT”. Sådan inddeles nyheder i kategorier i de individuelle aviser.
Øvrige
Øvrige her dækker over citater, grafik, billeder og eventuelle faktabokse.
Brug dem, hvis de bidrager positivt til din artikel, men brug dem sparsomt - det er uoverskueligt at ombryde teksten med 100 billeder.
Et citat vil ofte stå i en slags ramme eller boks og ligesom være løftet over resten af brødteksten ved at være markeret med citationstegn, større skrift eller placeret i en slags ramme. Citater kan være fine at udvælge, hvis man synes, at det er særligt vigtigt, at der bliver lagt mærke til netop dét udsagn, eller hvis man føler, at det ville være i stand til at fastholde læserens interesse i resten af artiklen.
Grafik og faktabokse kan være sådan noget som diagrammer eller små kasser, hvor man lige skriver noget bagvedliggende info, der understøtter enten pointer eller den information, der står i artiklen. Handler artiklen f.eks. om stigende skilsmisserater, kan man have et indeks over skilsmisseraten de seneste ti år i en lille grafikboks, så man kan se i tal, præcis hvor meget den er steget. Grafik er ikke altid relevant for alle emner.
Billeder kan være gode, især hvis det er billeder, der er taget i forbindelse med nyheden - snakker vi eksempelvis om et trafikuheld, vil der ofte være billeder af afspærringen ved uheldet, måske nogle gange også af de biler, det gik ud over. Udvælg 1-2 stykker, og husk altid at skrive en billedtekst, hvor der gives credit til fotografen, samt hvor du meget kort beskriver, hvad vi ser på billedet.
Til fælles for alt det her er, at det oftest vil være placeret mod slutningen af artiklen - og det er der en særlig grund til.
Komposition i en artikel
Her, når der skrives komposition, fokuserer vi især på, hvordan tekstens indhold er præsenteret, altså i hvilken rækkefølge information skal forekomme. Til at bestemme det bruger vi nyhedstrekanten.
I en nyhedsartikel skal du skrive det absolut vigtigste først - allerede i overskriften, underrubrikken og manchetten skal det være soleklart, hvad nyheden drejer sig om, hvor, hvad, hvem og hvordan.
Dernæst kommer brødteksten, der hurtigt skal præsentere det næstvigtigste, uddybe nogle spørgsmål, samt svare på hvorfor noget er sket.
Mod slutningen kommer det mindst væsentlige - detaljer og eventuelt lidt information om, hvad der nu skal ske.
For en uddybende forklaring på en nyhedsartikels komposition, se vores indlæg om nyhedstrekanten.
Sprog i en artikel
Sproget i en artikel skal være letforståelig, ligetil og præcist, samt være respektfuld over for nyhedens indhold, hvis nu det f.eks. er et ømt emne. Sproget skal være objektivt og fuldstændig uden subjektive holdningsmarkører - det er f.eks. strengt forbudt at skrive “jeg” i en nyhedsartikel, medmindre der citeres andre. Der skal ikke være nogen personlig stillingtagen fra journalisten.
Sproget må dog gerne være levende, fangende og dramatisk (naturligvis kun hvis nyhedens indhold tillader det) - sproget er nemlig også med til at holde læserens interesse.
Kilder i en artikel
En nyhedsartikel skal jo som nævnt besvare en masse spørgsmål, og det er sjældent, at en journalist kan svare på alle disse spørgsmål selv - derfor er det altid en god idé at konsultere nogle kilder.
Disse kilder kan f.eks. være interviews af øjenvidner, der så begivenheden ske, det kan være dem, der deltog i begivenhed eller lign.
En kilde kan også være en ekspertkilde, hvor man interviewer én, der er ekspert på et område, der er relevant for artiklen. Eksperten kan altså besvare nogle opklarende spørgsmål og give noget god info.
Dernæst kan en kilde også være en person, der f.eks. skal stå til ansvar for det, nyheden handler om, eller som er central for artiklen, som f.eks. politikere, en politidirektør eller lign. Handler artiklen f.eks. om magtmisbrug af politiet, vil man oftest forsøge at få politidirektøren til at besvare nogle spørgsmål.
Hvis en kilde citeres, skal det selvfølgelig skrives i citationstegn, samt det skal fremgå tydeligt, hvem der er citeret. F.eks.:
“Det lignede noget fra en film. Der var en tung røg i luften, det stod op med ild fra bilens motor, og den var fuldstændig krøllet sammen, som om den havde været lavet af plastik,” fortæller Ida Olsen, en kvinde, der så det hele, og som kun med nød og næppe selv undgik at blive en del af sammenstødet.
Hvad kan man skrive om i en nyhedsartikel?
Selv journalister stiller sig selv det spørgsmål. Alle nyheder er en slags begivenhed, men det er LANGT FRA alle begivenheder der er en nyhed - så hvordan udvælger man egentlig, hvad der er nyhedsværdigt, og hvad der bare er ligegyldig info?
Man kan bruge det journalistiske værktøj, der oftest er kendt under navnet nyhedskriterierne eller de fem nyhedskriterier.
Du kan følge hyperlinket for en langt mere detaljeret gennemgang, men ret forenklet er de fem nyhedskriterier næsten en slags “tjekliste”, som man kan spejle sin potentielle nyhed i for at se, om man har fat i noget reelt nyhedsmateriale, eller om man måske burde overveje at lede videre.
De fem kriterier er som følger:
Væsentlighed
Identifikation
Sensation
Aktualitet
Konflikt
Kan du krydse ja til alle, står du simpelthen med den perfekte begivenhed til en nyhed - men mindre kan altså også gøre det. Kan man krydse 3-4 af, står man ofte med noget, man sagtens kan være bekendt at skrive om - det handler jo også om, hvad ens hensigt og mål med artiklen er.