Du er sikkert stødt på forkortelser eller fremmedord i danskundervisningen. Forskellen på forkortelser og fremmedord er, at fremmedord er ord, der oprindeligt kommer fra andre sprog end dansk, som fx fransk eller engelsk. Som du måske har opdaget i franskundervisningen eller engelskundervisningen, så er det derfor, der er nogle ord, der ligner hinanden på tværs af sprogene. Forkortelser er derimod danske ord, der er blevet gjort kortere for at spare tid eller plads. Der kan dog være overlap mellem de to. For eksempel kan fremmedord lånt fra engelsk blive forkortet.
Fx: Laughing out loud er et engelsk udtryk, der ofte bruges på de sociale medier, og det kan forkortes lol.
Forkort på en god måde
At bruge forkortelser kan gøre det nemmere at skrive og gøre din tekst mere uformel, hvis der er behov for det. Dette er dog meget afhængigt af, om læseren af teksten også forstår forkortelserne på samme måde som forfatteren. Det er derfor vigtigt, at forfatteren er sikker på, at modtageren også forstår de forkortelser, der bliver brugt. Det kan man sikre på to måder. Den første er at holde sig til de standardiserede regler for forkortelser. Den anden og måske vigtigste måde er at være konsekvent gennem hele teksten.
Forkortelsesregler på dansk
De rigtige forkortelser kan altid findes i ordbogen. Disse regler er de standardiserede regler, som alle bruger, hvilket bør fjerne eller formindske forvirring mellem forfatter og læser:
Bindestreg og apostrof
Det er vigtigt at vide, hvornår man skal bruge tegn som bindestreg og apostrof, og hvad forskellen på dem er.
Fx
Ved ordet ”tv-program” skal der være bindestreg mellem ordet ”tv” (som i øvrigt er en forkortelse af det engelske ord television) og ordet ”program”. Til gengæld skal der være en apostrof efter ordet ”tv”, når det skal bøjes i bestemt form, ”tv’et”.
Store og små bogstaver
Nogle forkortelser bliver skrevet med store bogstaver, fordi det er en forkortelse for en organisation (også kaldet et akronym). Organisationer bliver oftest forkortet ved at samle det første bogstav i hvert ord. Man skriver forkortelsen med små eller store bogstaver, alt efter om ordet oftest udtales som et ord, eller om man udtaler hvert bogstav i forkortelsen.
Fx
OL = Denne forkortelse betyder ”Olympiske Lege”, og det udtaler man som [o - l]. Fordi man udtaler hvert bogstav i forkortelsen, skal det være med store bogstaver.
Nato/NATO = Denne forkortelse står for Nordatlantiske Traktats Organisation og udtales som [nato], det vil sige som et ord. Derfor er det lige så korrekt at skrive forkortelsen med små bogstaver (dog med et stort forbogstav, da det stadig er et navn).
Forkortelsespunktum
Det er også vigtigt at vide, hvor man placerer punktummet i en forkortelse. Når forkortelsen staves med små bogstaver, er der oftest punktum efter forkortelsen, for eksempel i ”kr.”. Der er dog aldrig punktum efter måleenheder såsom kg eller mg.
Oftest brugte forkortelser på dansk:
ang. – angående
bl.a. – blandt andet
dvs. – det vil sige
evt. – eventuelt
fx – for eksempel
ift. – i forhold til
kl. – klasse eller klokken (8. kl. eller kl. 8)
lign. – lignende
m.a.o. – med andre ord
pga. – på grund af
pk. – pakke
s. – side
vedr. – vedrørende
wc – water closet (toilet)
øvr. – øvrige
Hvad er fremmedord?
Forkortelser kan være sværere at finde rundt i med fremmedord. Når man kigger på fremmedord, er det vigtigt at huske, at der er forskel på fremmedord og låneord. Fremmedord er ord, der kommer direkte fra andre sprog, såsom smoothie, computer eller selfie. Det er ord, der meget tydeligt kommer fra et fremmedsprog, eksempelvis engelsk. Låneord er ord, der teknisk set kommer fra andre sprog, men som er blevet så normale i det danske sprog, at de færreste ved, at de kommer fra andre sprog. Et eksempel på dette kunne være ”kirke” eller ”begynde”, som begge komme fra tysk.
Sværhedsgraden i forhold til at stave fremmedord gør også, at brugen af disse kan veksle, afhængigt af den der læser. Nogle fremmedord, såsom ”cykel”, ”agurk” eller ”radio” er nemme at stave. De bliver derfor ofte brugt, mens ord som ”pace”, ”intellekt” eller ”negligere” er sværere at stave og derfor bruges sjældnere. Nogle fremmedord har også anderledes endelser og bøjes på sjove måder, fordi de har grammatiske strukturer, der skal flettes både fra det sprog, ordet kommer fra, og fra det danske sprog.
Fx
En konto ⇒ flere konti (eller kontoer).
Et foto ⇒ flere fotos (eller fotoer).
Et job ⇒ flere jobs (eller job).
Nogle gange findes der danske ord, der har samme betydning som fremmedord, såsom ordet ”mulig”, der kan erstatte ”potentiel”. De betyder begge noget, der er usikkert, men brugen af disse er afhængig af situationen og af målgruppen, der skal læse eller skrive teksten. Oftest vurderer man, hvor formel situationen er og retter sig efter det. I akademiske tekster vil man nok oftest bruge ordet som ”potentiel” på grund af det akademiske behov for klare og nøjagtige formuleringer. Til gengæld vil man nok ikke se ordet ”potentiel” blive brugt så meget i private sammenhænge, fx chatsprog, hvor ordet ”muligt” nok anvendes mere.