Kortprosa er et begreb, som du sikkert er stødt på i dansktimen. Det er en litterær genre, der er kendetegnet ved at have korte tekster, som kan være svære at forstå ved første øjekast. Som læser er man nødt til at reflektere over teksten og læse mellem linjerne for at danne sig en forståelse af teksten.

Hvis du ikke har helt styr på begrebet kortprosa, kan du i dette indlæg lære mere om, hvad kortprosa er (og hvad det ikke er), hvilke genretræk kortprosa har, og hvordan man analyserer kortprosa.

Hvad er kortprosa?

Termen prosa dækker over tekster, der hverken har vers, strofer, rim eller en fast rytme. Kortprosa er derfor korte prosatekster. De adskiller sig fra digte (lyrik), som netop er kendetegnet ved at være bygget op af vers, strofer, rim og/eller en fast rytme.

Kortprosa er heller ikke det samme som en novelle. Noveller beskriver et handlingsforløb, mens kortprosa kun beskriver et øjebliksbillede. Derfor er kortprosatekster også meget kortere end noveller, men der findes ikke bestemte regler for, hvor korte teksterne skal være.

Hvilke genretræk har kortprosa?

Kortprosa som genre er skønlitterær og handler derfor kun om opdigtede historier. Overordnet skelner man mellem to undergenrer:

Fantasy
Realisme

En kortprosatekst er fantastisk, hvis den handler om overnaturlige personer og genstande (fx vampyrer eller talende heste), og/eller hvis noget i handlingen er urealistisk (fx at en død person bliver vakt til live igen). En kortprosatekst er derimod realistisk, hvis den kunne have foregået i den virkelige verden.

Som nævnt beskriver kortprosa et øjebliksbillede - det vil sige, at tekstens handling kun finder sted i ét eller få øjeblikke. Derfor starter kortprosatekster in medias res (midt i handlingen), og de har som regel en åben slutning.

Selve handlingen i teksten kan også være uklar, og teksten kan bestå af flere sætninger, der umiddelbart ikke ser ud til at hænge sammen. Forfatteren har dog altid en klar pointe med teksten, og læseren kan derfor være nødt til at læse mellem linjerne for at finde en sammenhæng i tekstens indhold.

Forfattere af kortprosa benytter sig af en teknik, der hedder “don’t tell it, show it” (dansk: “fortæl det ikke, vis det”), fordi de viser handlingen frem for at fortælle handlingen. Forfatteren bruger ikke tid på at beskrive og forklare alting for læseren. Det er op til læseren selv at finde en mening med teksten ud fra de ord, handlinger, sanser, tanker og følelser, som teksten viser.

Eksempelvis kan forfatteren fortælle om lugten af røg, lyden af sirener og panikken hos mennesker. Ud fra det kan læseren forestille sig, at der i historien er sprunget en bombe, selvom forfatteren ikke direkte fortæller det. I stedet har fortælleren vist det gennem sanser og følelser.

Kortprosateksten kan også ses som brudstykker af en længere tekst, hvor man kun læser det, som er allervigtigst for historien. Mellem brudstykkerne er der tomme pladser, hvor man som læser selv må forestille sig resten af handlingen og reflektere over den.

Det er også almindeligt for kortprosa, at slutningen i teksten tager en drejning, og at hele historien derfor handler om noget andet, end hvad man først troede.

Forfatteren kan bruge drejningen til at fremhæve en bestemt pointe. Det kan fx være, at historien viser en samtale mellem to venner, der diskuterer penge. Til sidst siger den ene, at dens ejer har glemt at fylde dens madskål.

Drejningen er derfor, at historien handler om to hunde, fordi man i starten troede, at det var en samtale mellem to personer. Forfatterens pointe kan fx være, at det enten er ubehageligt eller unødigt at diskutere penge mellem venner - ligesom hunde ikke har nogen grund til at diskutere penge.

Hvad er de tre K'er i kortprosa?

Kortprosa er kendetegnet ved tre ting, der alle starter med K (og derfor kaldes “de tre K’er”). En kortprosatekst er altid:

Kortfattet
Koncentreret
Kompleks

At teksten er kortfattet betyder naturligvis, at den er kort, men også at den ikke går i detaljer og ikke giver oplysninger, der ikke er nødvendige for historien. Det kan fx være, at forfatteren ikke nævner navnene på personerne i teksten, eller at forfatteren ikke nævner, hvor historien foregår.

Teksten er koncentreret, hvilket betyder, at der er meget indhold på ganske lidt plads. Meget af indholdet skal læses mellem linjerne, og det indhold og de ord, der er taget med i teksten, er derfor ikke overflødige. Tværtimod har forfatteren udvalgt dem nøje.

Derfor er teksten også kompleks, fordi man som læser kun ser “toppen af isbjerget”, mens man må tænke sig til resten. Teksten kan dermed både være svær at læse og svær at forstå.

Hvordan analyserer man kortprosa?

Der er mange ting at tage fat i, når man skal lave en tekstanalyse i dansk. Her giver vi et overblik over, hvad der kan være relevant at se på, når man skal analysere kortprosa.

Baggrund:

Hvad er tekstens titel?
Hvem er forfatteren?
Hvornår er teksten fra?

Undergenre og genretræk:

Er teksten fantastisk eller realistisk?
På hvilke måder er teksten kortfattet, koncentreret og kompleks? (“De tre K’er”)

Ydre komposition:

Er teksten sat op på en særlig måde? (Har den fx indryk, strofer eller afsnit?)
Gør kompositionen noget særligt for din oplevelse eller forståelse af teksten?

Indre komposition:

Starter historien in medias res?
Kommer der en uventet drejning hen mod slutningen?
Har historien en åben slutning?
Hvor lang tid strækker handlingen sig over?
Foregår handlingen i kronologisk rækkefølge, eller springes der frem eller tilbage i tiden?

Fortæller:

Er fortælleren en første-, anden- eller tredjepersonsfortæller?
Har fortælleren en indre eller ydre synsvinkel?

Personer:

Hvilke personer er med i historien?
Hvordan vil du beskrive disse personer?
Hvilken betydning har personerne for historien?

Miljø:

Får vi at vide, hvor handlingen foregår?
Får vi at vide, hvad tid handlingen foregår i?
Hvilken betydning har stedet og/eller tiden for historien?

Sprog:

Hvilke sproglige virkemidler bruger forfatteren? Kig især på billedsprog, da det er meget karakteristisk for kortprosagenren.
Har teksten en særlig sproglig stil? Skifter stilen undervejs, og hvilken effekt har det?
Kan du finde symbolske betydninger?
Kan du finde eksempler på “don’t tell it, show it”?
Hvad kan du læse mellem linjerne?

Fortolkning: