Hjælp til tekstanalyse: En detektivs guide

Af Stine F. 19-03-2020
Hjælp til tekstanalyse: En detektivs guide

Det kan være svært at gå i gang med at læse og lave en fortolkning af svær skønlitteratur; især i slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet, når sprog, plot og tema bliver mere udfordrende.

Men tekstlæsning er detektivarbejde, og derfor er du heldig, hvis du får muligheden for at dykke ned i en tekst, du ikke helt forstår. Meningen ligger nemlig gemt dernede et sted mellem ordene, sætningerne, karaktererne og stederne, der kommer til live, mens du læser. Hvis du graver lidt, fortæller teksten dig noget nyt om verden og måske om dig selv. Derfor er de svære tekster det værd, og de kan måske få dig til at læse mere.

Du behøver imidlertid ikke gå til den litterære analyse ubevæbnet – derfor får du her en detektivs guide til analyse af romaner, noveller eller digte.

Som en detektiv er det en god idé at tage noter, så du kan finde meningen. Hvis du har din tekst som en PDF på computeren eller har den printet, kan du med fordel markere de steder, du finder spor – så kan du nemmere finde dem igen. Tit giver spor nemlig først mening, når du ser dem i sammenhæng med de andre, du finder – ligesom i en detektivfilm. Vær derfor også forberedt på at læse flere gange.

Hvilken slags tekst?

Inden du dykker ned i teksten, er det vigtigt at gøre klart, hvilken slags tekst det er, og hvad den er kendetegnet ved i forhold til form, komposition, sproglige virkemidler og tema. Du har sandsynligvis læst andre tekster, der minder om eller har samme temaer, du kan bruge som sammenligning.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, fordi hvis du ved, hvad du forventer, kan du forstå dit stykke litteratur med baggrund i den viden, du allerede har om den slags tekster, og du starter dermed ikke på bar bund.

Beskriv din tekst efter første gennemlæsning. Skriv ned, hvad du allerede ved om:

  • Genren (teksttype – novelle, roman, fiktion, fakta etc.)
  • Handlingen (forløb, plot etc.)
  • Kompositionen (opbygning, indledning, afslutning, tidsspring etc.)
  • Karaktererne (fattige/rige, børn/voksne, hvad de laver, hvor de bor, hvordan de snakker sammen etc.)
  • Sproget (nudansk, gammeldags sprog, blandet, ”korrekt” dansk eller slang?)

Mens du gør det, så læg også mærke til og markér de steder, du ikke forstår. Dem skal du nemlig vende tilbage til og undersøge nærmere. Ligesom en detektiv, der stopper op, når noget stikker ud eller ikke giver mening, må du se nærmere på tekstens svære steder.

Forfølg det, der er svært

Denne regel er svær, fordi det er nemmere at gå hen over de svære ting; men det er i det mærkelige og svære, at meningen tit gemmer sig. Derfor er det guld værd i tekstanalysen. Det kan være en situation, der er underlig; et spring i tid, der ikke lige giver mening; metaforer og billeder, du ikke forstår. Det kan også blot være ord eller sprogbrug, der er underligt. Alt sammen kan være vigtige virkemidler, der siger noget om temaet.

Her er det vigtigt, at du spørger dig selv: ”hvilken del er det, der er svær?”. Når du først har spørgsmålet klart og konkret, kan du nemmere finde svaret. Du skal altså på jagt efter spor i handling, komposition, karaktertræk og sprogbrug, og her får du hjælp til tekstanalysen.

Handling

Start med at beskrive handlingen og de vigtige personer i historien. Altså, hvad sker der, for hvem, fra hvilken synsvinkel og hvor?

  • Hvilken type handling er det? Er det en hverdagssituation? Eller sker der noget ekstraordinært? Hvordan reagerer karaktererne på det?
  • Hvem? Giv en karakteristik af hvilke personer, teksten handler om, og deres forhold til hinanden. Hvem er hovedpersonen? Hvem er bipersonerne? Hvem taler de med og om? Hvilket socialt lag kommer de fra? Hvordan er deres dynamik? (er de gode venner, familie, er de anspændte, er de ærlige eller uærlige osv.?). Hvor i teksten er der spor, der kan fortælle dig om det? Husk at markere det.
  • Synsvinkel? Læg mærke til, hvem der fortæller. Er det en, der selv er i teksten? Eller fortælles historien af en, der står uden for handlingen, altså med en ydre synsvinkel? Det er vigtigt, fordi det bestemmer, om du får indblik i personernes indre liv. For eksempel kan en jeg-fortæller ikke giv indre synsvinkel i andre karakterers tanker og følelser. Hvis de alligevel ser ud til at have det, skal du være skeptisk: Hvad siger det om fortælleren og deres forhold til de andre karakterer?
  • Hvor? Hvilket miljø omgiver karaktererne? Er det landligt eller i en by? Skifter det, og hvad sker der med karaktererne, hvis det gør? Miljø er vigtigt, fordi det siger noget om, hvorvidt karaktererne passer ind eller ej.

 Komposition

Kompositionen er opbygningen af teksten, det vil sige rækkefølgen, du får oplysningerne i. Starter den in medias res, altså midt i handlingen, eller kommer der introduktion? Hvordan fremlægges plottet? Læg mærke til:

  • Ændringer i tid. Springer fortællingen i tid, altså med flashbacks eller flashforwards? Hvorfor tror du, den gør det?
  • Ændringer i sprog. Hvis sproget ændrer sig, for eksempel fra meget beskrivende til springende og fragmenteret, er det en god indikator for, at der sker noget særligt. Skifter fortællerens humør eller holdning? Skifter synsvinklen? Sker der noget, der får fortælleren til at reagere?
  • Ændringer i synsvinkel. Når der er ændringer i synsvinkel, får du måske samme historie fra forskellige synspunkter. Hvorfor tror du, forfatteren vælger at gøre det? Hvilke oplysninger giver det, som du ellers ikke havde fået?

Lav evt. en tidslinje, hvis det er en længere tekst.

Sprogbrug

Sproget er noget af det vigtigste i skønlitteratur, fordi det er det, der giver stemningen i teksten. Sprogbrug i tekster indkapsler temaet og giver hints til karakterernes holdninger og meninger. Når du ser på sprogbruget, skal du lægge mærke til metaforer, om sproget er beskrivende, fragmenteret, hvilke slags ord, der bruges og hvilke associationer det giver.

  • Metaforer. Er der metaforer og andet billedsprog? Hvilke, og hvad betyder de? Er det behagelige, mærkelige eller hverdagsagtige billeder?
  • Sætninger. Er det hele og lange sætninger, eller bliver de brudt op midt i?
  • Ord. Hvilke slags ord bruges der? Er der mange tillægsord, og hvilke associationer giver de?

Slå de ord op, du ikke forstår. Undersøg hvilken kontekst, de normalt indgår i. Passer det med resten af teksten?

Er sproget svært eller nemt at følge? Hvis det er svært, så del det op og se på det lidt ad gangen. Hvilken slags ord bruges, og hvilket billede giver det dig? Hvad tror du formålet med sproget er? (Hint: ofte er fragmenteret og svært sprogbrug et billede på fortællerens indre følelser). Forskellige måder at skrive på, giver forskellige læseoplevelser - hvad vil forfatteren have dig til at opleve?

Saml sporene

Når du har noteret dig det ovenstående, kan du begynde at samle det og lave en fortolkning af teksten. Hvad siger de samlet om teksten? Hvilken stemning er der i teksten og hvorfor?

Som en detektiv skal du nu se på alle sporene, som du har beskrevet, og finde ud af, hvad det betyder. Hvad ligger til grund for valg af komposition, sprogbrug osv.? Det kan lede dig frem til temaet, altså hvilken konflikt er det, teksten arbejder med. Det er samlingen af sporene, der udgør analyse og fortolkning.

 

Nu skulle du gerne være klædt på til at begynde at læse og forstå svære tekster. God fornøjelse!

Del artiklen

Mød forfatteren:

Billede af Stine F.

Hej, jeg hedder Stine.

Jeg brænder for at lære fra mig og at hjælpe andre, og får tit at vide, at jeg er god til at lære fra mig. De “a-ha” oplevelser jeg kan give, både når jeg blot hjælper en ven eller når jeg underviser, er det, der driver mig i dette job.

Det kræver opmærksomhed og følelse for,...

Læs mere om Stine F.

Vil du høre mere om lektiehjælp?

  • Styrk dit barns trivsel og motivation

  • 100% fokus på dit barns unikke behov


Du vil måske også synes om

Kickstart din læserutine efter ferien
Kickstart din læserutine efter ferien

Efter en lang juleferie med masser af god mad, familiehygge og afslapning, kan det være svært at kom...

Lektier og motivation: Sådan driver du dig selv til lektielæsningen
Lektier og motivation: Sådan driver du dig selv til lektielæsningen

Alle elever kender følelsen af, at lektierne simpelthen kan være en kamp at komme igennem. Du kan si...

Gymnasietiden: Disse 3 ting ville jeg gøre om, hvis jeg kunne
Gymnasietiden: Disse 3 ting ville jeg gøre om, hvis jeg kunne

Gymnasietiden er en herlig størrelse, som jeg med glæde tænker tilbage på. Men der er også punkter,...

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn