Flashback: Et spring tilbage i tid

Af Lene Møller Nielsen 08-07-2025
Flashback: Et spring tilbage i tid

Et flashback er, når en tekst springer tilbage i tid og viser noget, der er sket tidligere end handlingens nutid. Det bruges ofte i både film, noveller, romaner og tv-serier til at give læseren eller seeren vigtig baggrundsviden. Ved at vise, hvad der tidligere er sket, kan man forstå en persons handlinger eller følelser bedre.

Et flashback skal ikke forveksles med almindeligt tilbageblik eller et kort referat. Et rigtigt flashback er en scene, der bliver "levet igennem" af personen igen. Den bliver ofte fortalt med detaljer, tanker og sanseindtryk – næsten som om det sker lige nu.

Forestil dig forskellen mellem:

  • "Han huskede, da han blev væk i supermarkedet som lille." (referat)

  • "Den blå plastikpose gled ud af hånden. Pludselig var han fem år igen, midt mellem hylderne. Mor var væk. Hjertet hamrede, og hans læber rystede, da han råbte hendes navn." (ægte flashback)



Eksempel fra en ungdomsnovelle

Forestil dig, at hovedpersonen står i skolegården og pludselig bliver vred, da nogen nævner hendes bror. I stedet for bare at sige "Hun tænkte på dengang han flyttede", springer teksten tilbage til en scene:

Det var en torsdag i november. Hun sad i vindueskarmen, da hendes bror smækkede døren bag sig for sidste gang. "Jeg kommer ikke tilbage," havde han sagt. Ordene hang stadig i luften, selv om det var et år siden.

Dette er et flashback, fordi vi som læsere bliver taget med tilbage og får scenen udfoldet – vi oplever det, som hun husker det.


Hvorfor bruger man flashback?

Flashback giver dybde og følelsesmæssig forståelse. Det hjælper læseren med at forstå karaktererne, deres valg og baggrund. Det kan også skabe spænding, fordi noget skjult bliver afsløret lidt efter lidt.

Nogle formål med flashback:

  • At vise, hvorfor en person handler, som de gør – fx en frygt, der stammer fra noget, de har oplevet før. I en gyser kan en person fx nægte at gå ind i kælderen, fordi de som barn blev låst inde dér.

  • At give information om noget vigtigt i fortiden – fx en ulykke, et brud, en beslutning. I en ungdomsroman kan det være et flashback til et break-up, der forklarer hovedpersonens usikkerhed.

  • At skabe suspense eller nysgerrighed – fx ved at holde noget skjult og afsløre det lidt efter lidt. I en krimi kan vi få små glimt af gerningsmandens fortid.



Flashback i forskellige genrer

Flashback bruges på mange måder i forskellige genrer:

I noveller

Et flashback kan afsløre en hemmelighed, der ændrer læserens forståelse af historien. Fx i en realistisk novelle, hvor man først til sidst forstår, hvorfor en karakter er vred eller bange.

I gyserhistorier

Flashbacks bruges ofte til at vise traumer eller noget uhyggeligt, der er sket tidligere – fx en ulykke, en barndomshændelse eller et møde med det overnaturlige.

I krimier

En kriminalroman kan bruge flashbacks til at afsløre nye oplysninger om gerningsmanden eller motivet. Det kan også være vidners minder, der foldes ud som små scener.

I ungdomsromaner

Flashback kan vise svære oplevelser, der former hovedpersonen – fx mobning, skilsmisse, kærestesorger eller et tab.


Flashback eller tilbageblik?

Et almindeligt tilbageblik kan være en hurtig tanke eller en kort forklaring, fx: "Han havde aldrig kunnet lide regn – det mindede ham om ulykken."

Et flashback derimod er en fuld scene, hvor vi oplever begivenheden sammen med karakteren:

Regnen piskede ned. Han kunne næsten ikke se noget. Sirenerne nærmede sig. Han rakte ud efter sin fars hånd – men den var væk.


Tegn på, at der er flashback i teksten

Et flashback er ikke altid markeret tydeligt. Men der er ofte signaler:

  • Tidsmarkører som "for et år siden", "dengang" eller "hun huskede pludselig".

  • Ændring i verbaltid – fx fra nutid til datid.

  • En ændring i scenen – vi flyttes fysisk eller mentalt til en anden tid og sted.



Faldgruber og typiske fejl

Selv om flashback kan være virkningsfuldt, skal det bruges med omtanke. Her er nogle typiske fejl – og hvordan du undgår dem:

  • Forvirrende spring: Hvis læseren ikke forstår, at vi er i fortiden, bliver det svært at følge med. Giv altid tydelige signaler i starten og slutningen.

  • For lange flashbacks: Et flashback skal være en scene – ikke halvdelen af historien. Hvis det fylder for meget, mister læseren tråden til nutiden.

  • Ingen forbindelse til nutiden: Et flashback skal have en funktion. Hvis det ikke hænger sammen med resten af historien, virker det som fyld. Spørg dig selv: Hvad vil jeg vise med denne scene?



Brug flashback i dine egne tekster

Når du selv skriver, kan du bruge flashback til at give dybde og skabe spænding. Her er en enkel model, du kan følge:

Trin-for-trin-model

  • Overvej, hvad læseren har brug for at vide: Hvad er vigtigt i fortiden? Skal vi forstå en frygt, et valg, en konflikt?

  • Vælg et relevant sted at placere flashbacket: Gerne når en følelse eller situation minder hovedpersonen om det, der skete.

  • Skriv flashbacket som en scene: Brug sanser, tanker og detaljer. Lad det føles, som om det sker nu.

  • Vend tilbage til nutiden: Giv læseren et tegn på, at vi er tilbage, fx: "Hun rystede på hovedet. Det var længe siden, men hun kunne stadig høre hans stemme."


Prøv selv – øvelse

Skriv en kort historie om en person, der står i en vigtig situation (fx en eksamen, et skænderi, en fodboldkamp). Indsæt et flashback, hvor vi får at vide, hvorfor denne situation betyder noget særligt for dem. Brug gerne sansninger og følelser i flashbacket.


Husk: Flashback er et virkemiddel

Du skal ikke bruge flashback bare fordi du kan – men fordi det tjener en funktion i din tekst. Det kan skabe stemning, baggrund, forklaring og spænding – men kun hvis det bruges bevidst.


Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog

Du kender allerede substantiver, for din hverdag er nemlig fyldt med dem! Du har måske en fodbold, e...

Elisabeth Lysholm Olsen 12-10-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90