Det gyldne snit er en god og kendt måde at placere og finde de vigtigste dele i et billede på den bedste måde.
Når vi ser et billede, vil vores øjne af sig selv søge nogle bestemte steder hen pga. øjnenes placering i vores hoved. Vores øjne ser ikke naturligt i midten af et billede, men en lille smule forskudt til højre og venstre. Når man placerer de vigtigste ting i et billede, i det gyldne snit, kan man altså sørge for, at det er dét, som modtageren ser - og det er altså lidt af et lifehack.
Rent teknisk består det gyldne snit af fire linjer. Det kan lyde ret simpelt, men det er fire vigtige og velovervejede linjer.
De fire linjer, henholdsvis to linjer vertikalt og to linjer horisontalt, inddeler billedet i ni felter. De fire linjer krydser hinanden fire steder omkring midten. Disse fire steder kaldes “de gyldne snitpunkter”. Det er snitpunkterne, som vores øjne, helt af sig selv, vil få øje på. Det er ikke ligegyldigt, hvor i billedet de fire linjer placeres. Det kan du læse mere om herunder.
Hvordan bruger du selv det gyldne snit?
Først skal man lave otte lige store markeringer på både den horisontale og den vertikale del af billedet. Hvis dit billede er 24 cm på den horisontal side, vil der være en markering for hver tre centimeter. Det samme gør man vertikalt. Hvis billedet her er 16 cm, er der en markering for hver to centimeter. Disse markeringer er ikke de gyldne snit, men det er en hjælp på vejen.
Nu skal det gyldne snit placeres, og det kan minde lidt om et koordinatsystem. De fire linjer i det gyldne snit skal placeres, så billedet bliver delt op i 3/8-2/8-3/8. Den første horisontale linje placerer man altså ved at tælle tre felter ind i sit billede, både horisontalt og vertikalt. Herefter skal der være to felter inden den næsten horisontale linje sættes. Så har man tre felter, en linje, to felter, en linje, tre felter. Det samme gør man vertikalt. Det lyder lidt forvirrende, men se på billedet i toppen, så giver det helt sikkert mere mening.
Herefter er det gyldne snit placeret, og man kan også se snitpunkterne, og selve analysen af billedet kan begynde.
Hvilken betydning har det gyldne snit?
Det gyldne snit bruges til at analysere billedkomposition. Det gælder både malerier, reklamefotos, video, o.lign. I det gyldne snit vil man se dét, der er det vigtigste i billedet. Det kan fx være både ting og personer, en handling, et logo, o.lign. Det gyldne snit skaber en harmoni i billedet, som gør det behageligt for modtageren at se på.
Selvom det kan virke tilfældigt, at nogle ting er placeret netop dér, så er det langt fra tilfældet.
I analysen af malerier
Når man analyserer et maleri, er det en rigtig god idé at bruge sin viden om det gyldne snit. I malerier er der i høj grad taget højde for, hvor bestemte dele i maleriet placeres. Når man har brugt sin teknik til at finde det gyldne snit i maleriet, vil bestemte elementer i billedet træde frem. Når man skal vælge et sted at starte med sin analyse, er elementerne i det gyldne snit et oplagt sted. I et maleri bliver man måske opmærksom på, hvilke personer i billedet der er de vigtigste. Det kan også være en stemning hos en person, som man bliver opmærksom på. Man kan også blive opmærksom på nogle bestemte genstande, som kunne virke mindre vigtige, men med deres placering er de værd at undersøge nærmere i analysen.
I analysen af reklamer
I analyser af reklamer, både trykte reklamer og reklamefilm, er det også oplagt at inddrage det gyldne snit. Det er nemlig ikke blot en oldgammel teknik – det er faktisk yderst anvendt og relevant.
I de trykte reklamer kan man direkte overføre teknikken, som er gennemgået længere oppe. Når reklamen er inddelt i felter, og det gyldne snit er markeret, vil væsentlige ting træde frem. Det vil med stor sandsynlighed være produktet, afsenderen og et firmalogo. I det gyldne snit vil man også finde hints om budskabet, og hvad man bliver lovet som modtager, hvis man køber produktet. Det er elementer, som er meget relevante at have med i sin analyse.
I en reklamefilm vil det kræve, at man tager nogle stillbilleder (et screenshot) og analyserer disse, da det er for stor en opgave at analysere hele reklamefilmen. Det er op til en selv at vælge de mest relevante passager. Herfra fungerer det på samme måde som med den trykte reklame. Vælg 1-3 stillbilleder, gerne hvor essensen af reklamen kommer til udtryk. Det kan være stemningen, budskabet (hvad bliver man lovet, hvis man køber produktet) og selvfølgelig dér, hvor produktet vises.
Andre eksempler
Man vil også kunne se, at der er tænkt over det gyldne snit i TV-udsendelser, reklamefilm og spillefilm. Man kan tage et stillbillede fra fx en nyhedsudsendelse og bruge teknikken til det gyldne snit, som er gennemgået ovenfor. Her vil man opdage, at der oftest er tænkt over, fx hvor en nyhedsvært eller en reporter er placeret i billedet - nemlig i det gyldne snit.
Når man analyserer opslag på sociale medier, fx et billede på Instagram, vil man også bemærke, at der på de store, kendte profiler er tænkt over billedkompositionen.
Hvem fandt på det gyldne snit?
Selvom man ikke ofte tænker på matematik, når man arbejder med billeder, så er det gyldne snit faktisk opfundet af en matematiker. Det gyldne snit er i virkeligheden udregnet efter en svær matematisk formel, men kan findes på den, noget lettere, måde, som er beskrevet ovenfor.
Dog er tankerne om nogle “gyldne forhold” kendt helt tilbage i oldtiden. Det var matematikeren Euklid, der som den første beskrev de gyldne forhold. Det menes at være omkring 300 år f.kr. En anden matematiker, Leonardo Fibonacci, opdagede i middelalderen en helt bestemt talrække, som senere fik navn efter ham (Fibonaccitallene), og han opdagede ligeledes en sammenhæng i det gyldne snit. Det var en matematiker ved navn Martin Ohm, der i 1835 udregnede den matematiske formel for det gyldne snit, som vi kender det.