I dette indlæg kan du lære alt, der er værd at vide om dramaturgi, hvordan du kan bruge det i analyse, og hvordan du kan bruge det, når du selv skal skrive.
Hvad betyder dramaturgi?
Dramaturgi handler om, hvordan en historie er bygget op. Det er læren om fortællingens struktur – altså hvordan handlingen udvikler sig, og hvordan den fanger læseren eller seeren. Du møder dramaturgi i film, bøger, teater, serier og endda i reklamer og taler.
God dramaturgi får en historie til at hænge sammen og føles spændende. Den skaber en begyndelse, en midte og en slutning, så publikum forstår, hvad der står på spil, og hvad hovedpersonen kæmper med. Når du analyserer tekster, skal du ofte vise, hvordan dramaturgien er bygget op – og hvordan den skaber spænding eller budskab.
Klassisk opbygning – berettermodellen
En af de mest kendte dramaturgiske modeller er berettermodellen. Den viser, hvordan mange fortællinger er bygget op omkring en hovedperson, der møder en udfordring og ændrer sig undervejs. Du kan bruge modellen til både analyse og når du selv skal skrive.
Ifølge berettermodellen begynder historien med en præsentation. Vi lærer hovedpersonen og omgivelserne at kende. Så sker der noget, der sætter handlingen i gang – et problem, et valg eller en forandring. Herefter stiger spændingen, og konflikten udvikler sig. Der kommer et vendepunkt (ofte kaldet point of no return), hvor hovedpersonen ikke kan vende om. Til sidst når vi klimaks, hvor konflikten bliver løst, og historien rundes af.
Et konkret eksempel – fra hverdag til konflikt
Forestil dig en film, hvor en pige starter i en ny klasse. Først ser vi, hvordan hun har det svært – hun siger ikke så meget, og de andre holder sig for sig selv. En dag bliver hendes penalhus væk. Det lyder som en lille ting, men det får hende til at tage kontakt til en dreng, hun ellers aldrig har talt med. De begynder at arbejde sammen, og langsomt får hun mere selvtillid.
Der er altså en præsentation (den nye pige), et udløsende øjeblik (penalhuset forsvinder), et vendepunkt (hun vælger at tage kontakt), en udvikling (venskab og mod vokser) og et klimaks (hun tør sige noget i klassen). Sådan virker dramaturgien som et skjult skelet, der holder fortællingen sammen.
Hvordan bruger du dramaturgi i analyse?
Når du skal analysere en novelle, film, reklame eller tale, kan du bruge dramaturgi til at finde ud af, hvordan indholdet er bygget op. Du kan fx stille disse spørgsmål:
Hvornår bliver konflikten sat i gang?
Hvad er det vigtigste vendepunkt?
Hvornår når vi klimaks?
Hvordan hænger begyndelse og slutning sammen?
Ændrer hovedpersonen sig undervejs?
I en novelle som “Ørneflugt” af Henrik Pontoppidan begynder historien med en præsentation af en dreng, som har en særlig tiltrækning til ørne. Efterhånden indser vi, at han ikke passer ind i det miljø, han vokser op i. Da han vælger at tage af sted og følge sit kald, rammer vi vendepunktet. Klimaks er hans endelige frigørelse – og måske hans fald. Dramaturgien er med til at skabe både spænding og budskab: Man skal følge sin natur, selv hvis det koster noget.
Andre modeller – aktant og treaktstruktur
Berettermodellen er ikke den eneste måde at forstå dramaturgi på. Du kan også bruge aktantmodellen, som handler om rollerne i fortællingen: Hvem er helt? Hvad er målet? Hvem hjælper eller modarbejder?
En anden model er treaktstrukturen. Den deler fortællingen i tre dele:
Første akt: Vi møder hovedpersonen og konflikten sættes i gang.
Anden akt: Hovedpersonen kæmper – det ser sort ud, og konflikten vokser.
Tredje akt: Konflikten løses, og hovedpersonen er forandret.
Denne model er især brugt i film og serier, men kan også bruges i noveller og længere fortællinger.
Kan dramaturgi bruges i andre genrer?
Ja! Dramaturgi er ikke kun noget for skønlitteratur og film. Du kan også bruge det i debatindlæg, taler, essays og selv i reklamer. Mange kampagnetekster starter med at præsentere et problem (fx klimaet), beskriver hvorfor det er vigtigt (konflikt og udvikling), og slutter med en opfordring til handling (klimaks og løsning).
Et godt eksempel kunne være en kampagnevideo om unges mistrivsel: Den starter med en scene fra en hverdag, hvor en elev sidder alene. Stemningen bliver mere trykket. Stemmen siger: "Alt ser fint ud – men det er det ikke." Spændingen stiger. Vi hører en elevs stemme fortælle om angst og pres. Til sidst siger fortælleren: "Vi skal tale om det." Og logoet vises med kontaktoplysninger. Den dramaturgiske opbygning skaber følelser – og handling.
Hvordan bruger du dramaturgi, når du selv skriver?
Når du skal skrive en novelle, en tale eller et essay, er det smart at tænke dramaturgisk fra start. Du kan lave en disposition eller en mindmap med følgende punkter:
Hvad er udgangspunktet?
Hvad sætter handlingen i gang?
Hvad er vendepunktet?
Hvordan udvikler konflikten sig?
Hvad er klimaks?
Hvad vil du slutte med – en erkendelse, en forandring, en overraskelse?
Ved at tænke i faser, får du styr på, hvor historien skal hen. Det gør det lettere at skrive levende, fokuseret og med en klar rød tråd.
Et ekstra tip: Foreshadowing og flashback
I dramaturgi arbejder man også med tid. Du kan fx bruge foreshadowing (forudgreb) til at lægge spor ud tidligt i teksten, som først får betydning senere. Det kan skabe spænding og dybde.
Et eksempel kunne være sætningen: “Hun havde altid hadet lyden af metal mod metal.” Senere i teksten viser det sig, at hun bliver indespærret i et rum med en jernlåge. Det tidlige hint giver læseren en fornemmelse af, at noget er på vej.
Flashback er det modsatte – du springer tilbage i tiden for at forklare noget vigtigt. Det kan give baggrund og gøre en karakter mere forståelig. Brug flashback med omtanke – det må ikke forvirre læseren.
Kort opsummering
Dramaturgi er en grundsten i al god historiefortælling. Det handler om, hvordan en tekst er bygget op, og hvordan den fanger sin modtager. Når du forstår dramaturgi, bliver du bedre til både at analysere og skrive – og til at skabe tekster, der rammer og bliver husket.