Renæssancen er en periode, hvor fokus flytter fra middelalderens gudscentrerede verdensbillede til et nyt blik på mennesket, viden og de antikke idealer. Når du møder tekster og billeder fra renæssancen i dansk, handler det ofte om humanisme, reformation, bogtryk og en genopdagelse af antikken. I Danmark ligger perioden cirka 1500–1600 med en glidende overgang til barokken efter 1600.
Hvad er renæssancen?
Renæssancen betyder “genfødsel” og henviser til genopdagelsen af antikkens kultur, sprog og tanker. I Europa starter den i 1400-tallet i Italien, mens den i Danmark især folder sig ud i 1500-tallet. Den nye tid ændrer både kunst, videnskab, religion og sprog, og det afspejles i de tekster, du kan blive bedt om at læse i dansk.
Centrale nøgleord, du bør kende, er fx humanisme (mennesket i centrum), reformation (1536 i Danmark), klassicisme (antikke idealer), bogtryk (hurtig spredning af viden) og menneskesyn (mere jordnært og nysgerrigt).
Kendetegn i danskfaglig praksis
Når du analyserer tekster fra renæssancen, skal du både se på indhold og form – og på den historiske kontekst. Dansk opgaver vil ofte spørge til, hvordan teksten afspejler periodens tanker.
I indholdet møder du ofte kritik af misbrug i kirken, trosopgør og et nyttigt, opdragende formål med teksten. Sproget kan være tidlig moderne dansk med stavemåder, der adskiller sig fra i dag.
I formen kan du kigge efter retoriske greb (ethos, logos, pathos), didaktiske genrer (prædikener, katekismer, visitationsbøger), oversættelser og omarbejdelser af antikke eller bibelske tekster samt krøniker og visebøger.
I konteksten er reformationen og kongen (fx Frederik II og Christian IV i periodens slutning) vigtige. Bogtrykkerkunsten gør det muligt at nå mange læsere, og skrift bliver et styrings- og oplysningsredskab.
Danske og europæiske eksempler
Det hjælper at have konkrete navne og værktyper på plads. Du skal ikke udenadslære årstal, men forstå deres rolle.
Christiern Pedersen: Humanist og forlægger, som udgiver og oversætter tekster (bl.a. arbejdet med Saxo og bibelstof).
Anders Sørensen Vedel: Samler og udgiver folkeviser (”Hundrede Viser”, 1591) og oversætter Saxo til dansk (1575).
Poul Helgesen: Humanistisk forfatter og kirkekritiker før reformationens gennemslag.
Hans Tausen og Peder Palladius: Reformatorer; Palladius’ visitatsbog viser kirkens nye hverdagspraksis efter 1536.
Tycho Brahe: Astronom, der viser renæssancens nysgerrighed, empiriske blik og videnskabelige metode.
Shakespeare (Eng.): Senrenæssance/Elizabethansk dramatik – ofte brugt i dansk som europæisk sammenligning for menneskesyn, retorik og konflikter.
Sådan genkender du renæssancen i en tekst
Det første skridt er at tjekke konteksten og sproget, men se især efter periodens idéer og formål.
Menneskesyn: Mennesket ses som skabt i Guds billede, men med evne til at tænke, lære og handle i verden.
Autoriteter: Både Bibelen og de antikke forfattere (fx Cicero) bruges som forbilleder; man ser klassiske dyder og retoriske idealer.
Religiøs fornyelse: Reformationen ændrer kirkens rolle; salmer, prædikener og vejledningstekster retter sig mod menighedens forståelse og dagligliv.
Retorik: Bevidst brug af overbevisende tale/skrift; fx parallelismer, antiteser, anaforer og appeller til fornuft og moral.
Sprog: Tidlig moderne dansk med varierende stavning, latinske låneord og ofte en blanding af højt og lavt stilniveau for at kunne undervise og overbevise.
Trin for trin: Arbejd med en renæssancetekst
Start simpelt, og byg gradvist din analyse op. Det gør din opgave overskuelig og målrettet.
1. Kontekst: Notér kort forfatter, ca. årstal og situation (før/efter 1536? trykt eller håndskrift? formål?).
2. Genre og formål: Er det prædiken, vise, krønike, salme, oversættelse? Hvem skal læse det – og hvorfor?
3. Menneskesyn og idéer: Peg på udsagn, der viser synet på mennesket, viden, Gud og samfundet.
4. Retoriske virkemidler: Markér centrale appelformer og figurer, og forklar, hvordan de virker.
5. Sprog og stil: Giv 3–5 sproglige iagttagelser (stavning, ordvalg, perioder, latin/dansk, billedsprog).
6. Perspektiv: Sammenlign kort med middelalder (før) eller barok/oplysning (efter), eller med samtidige europæiske tekster.
7. Vurdering: Afrund med, hvordan teksten typisk bruges i tiden (opdragelse, undervisning, kontrol, dannelse).
Et godt tip er at samle dine fund i små citater/eksempler og kort forklare, hvad de viser. Det giver sikker dokumentation i din analyse.
Eksempler (sådan kan du skrive)
Det er nemmere at lære en formel, du kan gentage, end at starte forfra hver gang. Brug denne skabelon i brødteksten:
Eksempel-sætning 1 (kontekst): ”Teksten er en prædiken fra perioden efter reformationen, trykt til menigheden.”
Eksempel-sætning 2 (menneskesyn): ”Forfatteren betoner, at mennesket kan og bør lære – et humanistisk syn – men at frelsen stadig afhænger af tro.”
Eksempel-sætning 3 (retorik): ”Gentagelser og modsætningspar styrker budskabet og gør kravene lette at huske.”
Eksempel-sætning 4 (perspektiv): ”Sammenlignet med middelalderlige fromhedstekster er tonen mere lærende og jordnær.”
Øvelser (kort og handlingsrettet)
Øvelserne hjælper dig med at træne kernefærdighederne til prøver og afleveringer.
Find kendetegn: Få et kort uddrag (10–15 linjer). Marker tre tegn på renæssancens menneskesyn eller retorik, og forklar dem med 1–2 linjer hver.
Sprogspot: Skriv fem ord/udtryk, som virker ”gamle” eller latinske, og omskriv dem til nutidigt dansk.
Perspektiv-hop: Notér to forskelle mellem uddraget og en baroktekst (fx mere følelsesfuld stil i barokken) eller en middelalderlig helgenfortælling.
Mini-retorik: Vælg ét afsnit og navngiv de retoriske greb. Skriv én sætning om, hvorfor netop disse greb passer til tekstens formål.
Typiske spørgsmål (FAQ)
Inden afleveringer og prøver dukker de samme spørgsmål ofte op. Her er korte svar, du kan bruge.
Hvornår er renæssancen i Danmark? Cirka 1500–1600 med glidende overgang til barok efter 1600.
Skal jeg kunne navne og årstal? Kend 3–5 nøglefigurer og idéer. Vægten ligger på, at du kan genkende kendetegn og forklare dem.
Hvad er forskellen på middelalder og renæssance? Mennesket og viden får større vægt; antikken genopdages; bogtryk udbreder læsning og styrker undervisning/oplysning.
Hvad betyder reformationen for teksterne? Fokus på forståeligt modersmål, undervisning af menigheden og et kirkeliv med nye praksisser.
Hvordan bruger jeg retorik i analysen? Sæt navn på grebene, citér kort, og forklar effekten i forhold til tekstens formål.
Eksempler på god opbygning af dine svar
En klar struktur gør det nemt for lærer og censor at se, hvad du kan. Brug 3–5 afsnit med tydelig pointe i hvert.
Afsnit 1 – Kontekst og genre: Kort rammesætning (forfatter, tid, genre, formål).
Afsnit 2 – Menneskesyn og idéer: Dokumentér med citater, hvordan teksten afspejler humanisme/reformation/antikken.
Afsnit 3 – Retorik og sprog: Navngiv greb, forklar effekt, og vis, hvordan sproget gør teksten egnet til undervisning/opdragelse.
Afsnit 4 – Perspektiv: Sammenlign med tidligere/senere perioder eller med europæiske eksempler.
Afsnit 5 – Vurdering: Hvad kan teksten lære sin samtid – og hvad kan vi bruge i dag?
Mini-model til en kernesætning: ”Teksten er typisk for renæssancen, fordi den kombinerer [retoriske greb] med et menneskesyn, der vægter [kort pointe], samtidig med at den trækker på [antikt forbillede/bibelsk stof].”
Perspektiv: Brug i dansk og til prøver
Renæssancen dukker op i forløb om litteraturhistorie, retorik, salmer, krøniker, folkeviser og europæiske sammenligninger. Til prøver handler det om at genkende kendetegn, forklare dem sikkert og perspektivere.
Forbered dig ved at samle en lille ”værktøjskasse” med 6–8 nøgleord (humanisme, reformation, antikken, retorik, bogtryk, menneskesyn, modersmål, kongemagt). Brug dem aktivt i opgaverne.
Når du perspektiverer, er det stærkt at kunne pege kort på forskydningen fra middelalder → renæssance → barok/oplysning.